-
DR Nyheder (15.10.2012): Kønsneutral pædagogik i børnehaverne er “forfriskende”, mener Det Radikale Venstres ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen i tv-programmet Den 2. side (15.10.2012).
- Jordkloden giver børnene mulighed for at udvikle sig uden at være spærret inde i de forventninger, der er forbundet med køn. Der skal være rum til at gøre flere ting – uanset om man er pige eller dreng, siger hun.
-
Norge: Den statslige organisation Ligestillingsombudet har startet en sag mod Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) for en “kvindediskriminerende jobannonce”. Sagen startede, da NLM i februar 2011 søgte en mandlig økonomileder. Efter norsk lov er det forbudt at forskelsbehandle på baggrund af køn. Trossamfund kan dog undtages, hvis stillingen indebærer “udøvelse af bestemte, religiøse funktioner”. Den norske missionsforening fremhæver, at økonomilederen som medlem af organisationens hovedstyre har “hyrde- og læreansvar”, og derfor må være mand.
Kilder:
- Oppretter sak mot Misjonssambandet, Vårt Land, 2.11.2011
Læs også:- Dagen, 2.11.2011 (kræver login)
-
»Jeg forstår ikke, hvorfor mennesker, der ikke tror på Kristus ønsker at indgå partnerskab i kirken. Bibelen er siger temmelig specifikt, at ægteskab er for mænd og kvinder og hvis staten ønsker tilbyde registreret partnerskab til homoseksuelle par, så er det op til staten, men de burde ikke trække disse regler ned over steder med tro.«
Disse ord på Facebook kostede 54-årige Adrian Smith fra Manchester en degradering og medfølgende lønnedsættelse fra arbejdsgiveren Trafford Housing Trust (THT), et boligselskab i Manchester.
Med udsagnet uddybede Adrian Smith et link til en artikel på BBC om åbning for kirkelig vielse af homoseksuelle i England og Wales.
En anonym kollega anmeldte Smith, og da han samtidig angav at være ansat hos THT, besluttede bestyrelsen af degradere ham og samtidig nedsætte lønnen fra ca. £35,000 til £21,396.
Smith har nu sagsøgt sin arbejdsgiver for uberettiget degradering og lønnedgang.
Kilder:
- Demoted for not backing gay marriage: housing manager’s pay slashed for criticising new law on Facebook, Mail Online, 23.10.2011
- Trust’s Comment On Mail on Sunday Article, Trafford Housing Trust, 23.10.2011
- Man demoted over gay marriage Facebook post sues employer, BBC News, 24.10.2011
- Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser, Kristeligt Dagblad, 26.10.2011
-
Det var en fejl fra Kristendemokraternes side, at de ikke forlod finanslovsforhandlingerne, da regeringens pointsystem kom på banen. Så klart udtrykker Kristendemokraternes folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, sig i det seneste nummer af partiets blad Idé Politik.
Ærligt, det var en fejl fra min side, at vi ikke forlod finanslovsforhandlingerne på det punkt. Jeg undervurderede vores smertegrænse på dette spørgsmål, som på alle måder strider imod vores holdning til menneskets værdi. … Men når alt kommer til alt, så var det en fejl, som jeg bærer ansvaret for, og som KD vil forsøge at rette op på efter et valg.
-
Hvis Socialdemokraterne og SF får regeringsmagten efter et valg, vil er blive nedsat en kommission, der skal udarbejde en »moderne forfatning for folkekirken,« siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint, som mener at det er ikke holdbart, at staten påtager sig ansvaret som arbejdsgiver og er chef for folkekirkens økonomi.
SFs kirkeorfører, Pernille Vigsø Bagge, vil »arbejde hen imod, at kirkeministerposten bliver overflødiggjort ad åre og erstattet af en religionsministerpost«.
Kilder
- Rødt ministerium vil ligestille religioner, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
- Rød regering vil afskaffe Kirkeministeriet, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
Læs også- Hver anden folketingskandidat vil adskille kirke og stat, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
- S: Staten skal ikke betale præsters løn, JP, 09.09.2011
-
Polens parlament behandler for tiden et lovforslag, der vil afskaffe adgangen til provokeret abort totalt. Forslaget er et såkaldt citizen initiative, hvor minimum 100.000 polakker har skrevet under på, at de ønskede at parlamentet skulle tage sagen op.
Men det kan polakkerne ikke bare gøre, mener Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde. Forslaget er i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som er en del af EU-traktaten, og som som i artikel 3 sikrer enhver EU borgers ret til integritet mentalt, såvel som fysisk, og det mener Jens Rohde inkluderer adgangen til abort, selv om charteret i artikel 2 fastslår, at enhver har ret til livet.
Sophie Hæstorp Andersen (MF, S), der formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed og Rettigheder, er mere moderat: »Abort er et nationalt anliggende, og sådan skal det forblive. Men som nuværende EU formand er det Polen der for tiden tegner butikken Europa udadtil i verden. Og vi vil ikke tillade, at den polske holdning til abortspørgsmålet skal komme til at gælde for os alle sammen. Det må vi markere fra dansk side til det polske formandskab«, siger Sophie Hæstorp på vegne af det Tværpolitiske Netværk.
Kilder:
- Polen overvejer totalforbud mod abort, Sex & Samfund, 08.08.2011
- Polens abort-lovforslag skal tages op i Europa-Parlamentet, Sex & Samfund, 11.08.2011
-
Anders Breivik, der koldblodigt myrdede 68 mennesker på Utøya, brugte computerspillet Modern Warfare 2 som træningssimulator. Det skriver Anders Breivik i sit såkaldte manifest, hvor han priser spillets realisme.
Jeg har lige købt spillet »Modern Warfare 2«. Det er sandsynligvis den bedste militære simulator, som findes.
Manifestet er i følge NRK.no og Politiken kopieret fra den berygtede Una-bomber, der i næsten 20 sendte brevbomber til myndigheder og virksomheder i USA.
Kilder
- Breivik trænede massakre på computer, Berlingske, 27.07.2011
-
Morgenandagten fjernes fra P2 og kan for fremtiden kun høres på den digitale radio og på DR2. Omlægningen sker, når P1 og P2 lægges sammen for at give plads til en privat radiostation »Radio Møller«, opkaldt efter kulturminister Per Stig-Møller.
Omlægningen af morgenandagten oprører Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, der kalder DRs beslutning for en provokation.
- Jeg synes, det ligner en provokation fra DRs side, og jeg mener det er i strid med public service-kontrakten, hvor man netop understreger, at DR skal understøtte det kristne værdigrundlag. Beslutningen om at nedlægge Morgenandagten peger jo i den stik modsatte retning, siger Per Ørum Jørgensen.
Hos DR er man dog ikke lydhør. Morgenandagten kan ikke placeres på radio-kanalen P1, da det vil få lytterne til at skifte kanal, siger direktøren for DR Danmark, Inger Bach.
Kilder:
- Morgenandagten fjernes fra almindelig radio, Kristeligt Dagblad, 19.3.2011
- Morgenandagten fjernes fra almindelig radio, DR Nyheder, 21.3.2011
- Ordfører: DR bryder public service-kontrakten, DR Nyheder, 21.3.2011
- DR-chef: Morgenandagten svækker P1, Kristeligt Dagblad, 21.3.2011
Læs også:
- Borgerlige partier kritiserer DR’s flytning af Morgenandagten, Kristeligt Dagblad, 22.3.2011
- K kræver redegørelse om den kristne kulturarv, DR Nyheder, 22.03.2011
- DR kritiseres for trods-reaktion med flytning af Morgenandagten, Kristeligt Dagblad, 22.3.2011
- Per Stig: I orden at flytte morgenandagten, DR Nyheder, 25.3.2011
- DR’s morgenandagt skaber splid mellem kristelige medieforeninger, Kristeligt Dagblad, 5.4.2011
-
Forsikringsselskaber i Danmark og resten af verden har længe solgt de samme forsikringer – især bilforsikringer – til forskellige priser, afhængig af om forsikringstageren er mand eller kvinde.
Men det er i strid med Rådets direktiv 2004/113/EF »om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,« har EU-domstolen fastlagt i en ny dom, hvor Belgien var indklaget.
EU-domstolen åbner dog en kattelem, idet medlemslandene kan tillade undtagelser for forbuddet mod »anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor,« så længe det kan sikres, at de »underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som beregningerne er baseret på, er pålidelige, ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for offentligheden.«
Kilder:
- Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,« har EU-domstolen fastlagt i en ny dom: Den Europæiske Unions Tidende, 21.12.2004.
- Danske love og bekendtgørelser, der indarbejder nævnte direktiv: Retsinfo.dk
- Dommen afsagt i sagen (C-236/09): curia.europa.eu
- Reaktion fra branchforeningen forsikring & pension, 1.3.2011
Medieomtale:
Politiken / epn.dk / DR Nyheder (1.3.2011) -
Hverken den lokale sognepræst eller nærpolitiet i Vollsmose kan genkende billedet af en bydel, hvor kristne og muslimer bliver chikaneret bort, skriver jp.dk.
»Vi har aldrig oplevet nogen form for religiøs spændinger,« siger sognepræst Torben Hangaard, der har været præst i Vollsmose i 25 år og boet i området i samme periode.
Han peger på, at muslimske børn går til lektiecafe i den kristne kirke, og at imamer undertiden bruger kirkens kontor til deres arbejde.
Torben Hangaard er socialdemokratisk byrådsmedlem og er i fritiden foredragsholder – bl.a. med et foredrag om »den kristne imam«.
Heller ikke leder af Vollsmose nærpoliti, Per Frank, kan genkende billedet af et område med »store religiøse spændinger«.
»Når der er konflikter, så har vi alle de klassiske motiver: Familiefejder, penge og konflikter over kærester. Men jeg kan ikke dokumentere, at nogle af dem er religiøst motiveret,« siger Per Frank.