Værdipolitik.dk

Ti københavnske folkekirker er på vej til at blive lukket, skriver DR Nyheder (23.3.2008). Tirsdag efter påske fremlægger Københavns Stiftsråd sin endelige anbefaling til kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om, hvilke kirker der skal lukkes.

Baggrunden for lukningerne er

• at befolkningstallet i København er faldet kraftigt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de fleste af kirkerne blev bygget (ca. 750.000 mod ca. 500.000 i dag)
• at en mindre andel af Københavns indbyggere er medlemmer af Folkekirken
• at færre bruger Folkekirken

Dermed må nogle kirker lukke af økonomiske hensyn. Alternativet er en højere kirkeskat.

Kirkerne på listen bliver formentlig Blågårds Kirke (Blågårdens Sogn), Absalons Kirke, Gethsemane Kirke, Bavnehøj Kirke (Enghave Sogn), Ansgar Kirke, Sankt Pauls Kirke, Sankt Andreas Kirke, Fredens Kirke (Fredens og Nazaret Sogn), Luther Kirke, Samuels Kirke og Brorsons Kirke, hvis Blågårds Kirke bliver bevaret.

Ejerskab
Flere af kirkerne ligger i et sogn med flere kirker (fx. Blågårds Kirke, Bavnehøj Kirke og Fredens Kirke), bliver ikke brugt som almindelige sognekirker (fx. Brorsons Kirke), eller er en af to kirker, der bruges på skift af den samme menighed (Fredens Kirke).

I følge Kristeligt Dagblad (11.7.2007) har der været uklarhed om ejerforholdene for kirkerne, der står til lukning. Men Kirkefondet – en organisation, der blev stiftet i 1890 for at hjælpe med at bygge kirker, opbygge menighedsliv og ansætte præster i Københavns nye kvarterer – ejer formentlig mange af kirkerne.

Fremtidig brug
Juridisk set er der ingen grænser for, hvad en lukket dansk kirke kan bruges til, og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech vil ikke indføre nogle begrænsninger, skriver DR Nyheder (23.3.2008). Generalsekretæren for Kirkefondet, Kaj Bollmann, er enig med kirkeministeren, men Kirkefondet har ingen planer om at sælge til en moske så længe der er kristne menigheder i kø for at bruge de lukkede kirker. Konkret har den serbiske og den russisk ortodokse menighed udtrykt interesser for at leje sig ind og i Fredens og Nazaret Sogn forhandler man om at udleje Fredens Kirke til en stor migrantmenighed.

Det ventes dog at et par af de lukningstruede kirker bliver sat til salg. Ifølge Kaj Bollmann er både et filmselskab, en café og et forlag varme på at flytte ind i en af de københavnske kirker. Desuden har Center for Idræt og Arkitektur under Kunstakademiets Arkitektskole planer om at invitere til en arkitektkonkurrence om Gethsemane Kirke under overskriften Ny brug af kirker.

Folkelig opbakning
Meningsmålinger har vist, at danskerne er åbne overfor at kirkerne finder en anden anvendelse, men der er samtidig stor modstand mod at omdanne dem til moskeer. I Storkøbenhavn accepterer 28% at en kirke omdannes til moske, hvilket er dobbelt så mange som i resten af landet. Stadig flere danskere viser forståelse for kirkelukninger, men forståelsen for, at en kirke fortsat skal bruges til et kirkeligt formål, er ikke tilsvarende vokset.

Kilder:

• Ti kirker på vej til lukning, DR Nyheder, 23.3.2008
• Fra kirke til moske – Nej!, DR Nyheder, 23.3.2008
• Usikkerhed om københavnske kirkers ejerforhold, Kristeligt Dagblad, 11.7.2007
• Kirker kan bruges til næsten alt – bare ikke moské, Kristeligt Dagblad, 15.10.2007
• Fredens Kirkes fremtid, Fredens og Nazaret kirkeblad, nr. 1, 17. årgang, marts-maj 2008

Læs også:

• Lukker fem kirker om ugen, DR Nyheder, 23.3.2008

Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts blev fra flere sider benyttet som anledning til på ny at sætte fokus på debatten om forbud mod sexkøb.

Sverige har kriminaliseret sexkøb, og om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex. Kvindeorganisationer frygter, at Danmark dermed bliver Nordens ‘Red Light District’:

• Danmark er magnet for prostituerede, Politiken, 4.3.2008
• Danmark kan blive Nordens bordel, Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

Det er en af årsagerne til at 8. marts initiativet har lanceret kampagnen Tag Stilling Mand i tiden op til 8. marts. Organisationerne bag kampagnen mener at køb af sex bør forbydes i Danmark:

• Kronik: Forbyd sexkøb og kriminaliser kunderne, Jyllands-Posten, 2.1.2008
• Mandlige kändisser siger nej til købesex, Politiken, 27.2.2008
• Tidligere prostitueret: Forbud mod sexkøb er nødvendigt, Politiken, 7.3.2008

I Sexualpolitisk Forum er man ikke overraskende uenig. En del prostituerede og alfonser føler deres lukrative forretning truet og er gået til modangreb, blandt andet ved at lancere netstedet sexarbejde.dk:

• Sexarbejdere går til modangreb på Kvindesamfund, 180Grader, 5.3.2008
• Prostituerede kræver anerkendelse, Berlingske, 5.3.2008
• »Vi er ikke ofre. Vi er kvinder«, Berlingske, 6.3.2008
• Prostituerede raser over bedrevidende feminister, Nyhedavisen, 7.3.2008
• Prostitueret – stakkel eller selvstændig?, Jyllands-Posten, 8.3.2008

De prostituerede får delvist stætte at Institut for Menneskerettigheder, hvor Birgitte Kofod Olsen mener, at man bør »fastholde respekten for, at der jo også er noget, der hedder selvbestemmelsesret og retten til frit at vælge erhverv«:

• Prostitutions-debat overser rettigheder, Institut for Menneskerettigheder, 8.3.2008
• Institut for Menneskerettigheder forsvarer sexsalg, Politiken, 8.2.2008

Politiske reaktioner

Prostitution blev afkriminaliseret i 1999 (1998-99 – L 43) efter forslag fra regeringen Nyrup IV. Kun Dansk Folkeparti, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Fergo (V) og Christian Mejdahl (V) stemte imod.

Siden har prostitution har ikke for alvor været i fokus i Folketinget. Der har været noget fokus på:

• Organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution (fx. 2000-01 – B104 af SF og 2000-01 – B 110 af Kristeligt Folkeparti).
• Prostitution blandt børn og unge (fx. 2002-03 – B 145 af Socialdemokraterne)
• Social indsats overfor prostitution (fx. 2003-04 – B 55 af Kristendemokraterne)
• Sideeffekter ved postituion (fx. 2005-06 – B 137 af Enhedslisten)

Forbud mod køb af sex har været foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003 (2002-03 – L 132). Kun Kristeligt Folkeparti og 3 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (Jytte Andersen, Ritt Bjerregaard, og Mette Frederiksen) stemte for, mens SF ikke tog stilling.

Fortalerne for at forbude køb af sex findes især hos de Radikale og på venstrefløjen, men i følge en hurtig undersøgelse foretaget af Værdipolitik.dk, støtter ingen af disse partier forslaget. På den anden side af folketingssalen overvejer Dansk Folkeparti at støtte et forbud.

• København vil have sexlov, Metroxpress, 28.1.2008
• DF overvejer forbud mod købesex, Jyllands-Posten, 7.3.2008

Læs også

• Dansk Kvindesamfund: Prostitution er køb af et andet menneske – 180Grader: Hvorfor det?, 180Grader, 29.2.2008
• Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem, Politiken, 4.3.2008
• Leder: Sexkøb ikke o.k., Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

(opdateres)

De Radikale har fremsat lovforslag (L 67, 2007-08, 2. samling) om at ægteskabslovgivningen gøres ‘kønsneutral’. I praksis betyder det, at et ægteskab ikke længere defineres som et forhold mellem en mand og en kvinde. Den gældende ægteskabslovgivning (LBK nr 38 af 15/01/2007) definerer ikke direkte, at et ægteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde, men det regnes for underforstået.

Lovforslaget gør det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger. Desuden ændrer lovforslaget på to afgørende måder den eksisterende retstilstand:

• Der bliver mulighed for kirkelig vielse af to personer af samme køn. Dette tillader lovgivningen ikke i dag, selv om præsten er indstillet på at foretage en sådan vielse. Det skal dog være muligt for præster, der ikke ønsker det, at undlade at foretage en vielse af to personer af samme køn.
• Faderskabsreglerne i børneloven (lov nr 460 af 07/06/2001) kan finde anvendelse på børn, der fødes af en kvinde, der har indgået ægteskab med en anden kvinde

Bøsser og lesbiske har siden 1989 kunnet indgå registreret partnerskab (LBK nr 938 af 10/10/2005). Denne lov foreslås ophævet.

De Radikale begrunder lovforslaget med, at det vil fremme det »enkelte individs levevilkår og selvbestemmelsesret«. Samtidig er lovforslaget et udtryk for signalpolitik, idet de Radikale ønsker at »sende et utvetydigt politisk signal om, at forskelsbehandling af seksuelle minoriteter ikke er acceptabelt.«

I bemærkningerne til lovforslaget nævner de Radikale ikke transseksuelle og polygame som seksuelle minoriteter, men Radikal Ungdom har sammen med Venstres Ungdom tidligere givet udtryk for at flerkoneri bør tillades.

Både SF og Enhedslisten har programfæstet ønsket om ‘kønsneutralt ægteskab’, mens Socialdemokraterne har sendt signaler i den retning. Naser Khader (NA) er kendt for sine liberale standpunkter på etiske spørgsmål, men under seneste valgkamp undlod NA at love at stemme for kønsneutralt ægteskab. Til gengæld ventes regeringspartierne og Dansk Folkeparti at stemme imod, men enkelte Venstre-folk kan bryde partilinien.

De Radikale har tidligere fremsat et lignende forslag (B 76, 2006-07). Forslaget blev behandlet i retsudvalget, men blev aldrig behandlet i folketingssalen.

I både Norge og Sverige behandles der lige nu tilsvarende forslag, som begge ser ud til at blive vedtaget.

(opdateres)

Enhedslisten vil lade danskerne frit vælge køn. I et beslutningsforslag (B 65, 2007-08, 2. samling), foreslår partiet at myndige personer:

• frit skal kunne bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn
• selv skal kunne vælge, hvilke kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke
• have ret til offentlig betalt kønsskifteoperation efter grundig vejledning

Forslaget begrundes med at »Enhedslisten afviser et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform, nemlig kernefamilien og den konventionelle kønsidentitet« og kritiserer endvidere at »det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om køn som noget naturligt og medfødt.«

Samtidig påstår Enhedslisten at cpr-systemts opdeling af mennesker i køn er med til at forhindre ligestilling, og indirekte sammenlignes tilstanden med racisme og forskelsbehandling baseret på social baggrund eller politiske præferencer:

»(…) køn såvel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Et cpr-nummer bør ikke markere køn, lige så lidt som det bør markere klasse, race, politiske tilhørsforhold, nationalitet eller nogen andre sociale kategorier. Dels afspejler personnummeret et system, der bygger på ulighed mellem køn, dels er det medvirkende til, at denne ulighed bibeholdes til nogles fordel og andres ulempe.«

Enhedslisten har tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag (B 142, 2006-07), som indeholdt en bredere formulering, der blandt andet ville have givet alle uanset køn og seksuel orientering »samme muligheder«.

Dengang afvist alle øvrige partier forslaget. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) påpegede, at køn i hans verden var en medfødt omstændighed, og kritiserede samtidig Enhedslistens udgangspunkt om, at køn er en social kategori, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Fra oppositionen lød der dog mildere toner. Lene Hansen (S), Lone Dybkjær (Radikale) og Kamal Qureshi (SF) takkede Enhedslisten for at sætte fokus på emnet. Lene Hansen (S) ønskede at sætte yderligere fokus på problematikken, mens Lone Dybkjær var åben for skatteyderbetalte kønsskifteoperationer. Det afviste Kamal Qureshi til gengæld.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentog tirsdag sin modvilje mod religion i det offentlige rum:

»Jeg har samtidig den opfattelse, at det ville være ønskeligt med mindre religion i det offentlige rum. Jeg tror, at det ville tjene mange gode formål i det danske samfund, hvis det offentlige rum var befriet for religiøse manifestationer«

Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der som førstesuppleant for Johanne Schmidt-Nielsen (MF) kan blive den første muslimske kvinde med slår, der går på Folketingets stalerstol. Dansk Folkeparti har protesteret kraftigt og truet med at udvandre, hvis den situation opstår, men den holdning deler Anders Fogh ikke.

Kilder:

• Fogh: Mindre offentlig religion, tak!, Jyllands-Posten, 26.2.2008
• Fogh er klar til tørklæde på talerstolen, Politiken, 26.2.2008
• Fogh forsvarer Asmaa, DR Nyheder, 26.2.2008

Den norske organisation Human Rights Service (HRS) fik torsdag i forrige uge fjernet flere sager fra sin hjemmeside, skriver flere medier. Det var internetleverandøren Imbera, der af frygt for aktioner og sabotage mod deres servere, egenhændigt fjernede tre sager fra organisationens netsider. I følge HRS drejede det sig om to sider, der var illustreret med Kurt Westergaards karikatur af Muhammed med bombe i turbanen og en side, der var illustreret med svenskeren Lars Vilks akvarel ‘rondellhund’.

»Driftsleverandøren overkørte redaktionen. De gik ind, redigerede vores sider og slettede karikaturene af Muhammed«, siger informationsansvarlig Hege Storhaug i Human Right Service.

Og det har Imbera i følge Jon Bing, professor i retsinformatik ved Universitetet i Oslo, lov til. E-handelsloven giver nemlig serverleverandører pligt til at vurdere indholdet på sidene de styrer.

Den norske abortmodstander og menneskerettighedsaktivist Ludvig Nessa oplevede i 2005, at firmaet Domeneshop uden varsel nedlagde hans webhotel med begrundelsen at han var uønsket fordi han kunne betegnes som religiøs ekstremist.

Censuren af Human Rights Service afslører principielle problemer for norske medier. Flere dagblade og norsk TV2 har nemlig deres netsider på eksterne servere.

Kilder:

• IT-folk kan sensurere pressen, NRK Nyheter, 21.2.2008
• - Frykten tar helt overhånd, DagenMagazinet, 21.2.2008

Muslimske venner inspirerer etnisk norske 14- og 15-årige unge til at konvertere til islam, skriver VG (18.2.2008). Forstanderen for Det Islamske Forbund, Basim Ghozlan, mener at tendensen skyldes den øgede mediefokus på islam.

Lederen af den norske organisation Kristent Arbeid Blant Arabere (KABA), Paul Johansen er i følge DagenMagazinet (18.2.2008) ikke overrasket tendensen. Han mener at den kristne kulturs tilbagegang har forårsaget, at unge på mange måder er et »let bytte«. Desuden er det let at konvertere til islam; vejen fra fascination til fuld indlemmelse er kort.

Religionshistoriker Kari Vogt, anslår at godt og vel tusind etnisk norske har konverteret til islam. I 2005 vurderede Kristeligt Dagblad (16.8.2005), at ca. 5000 etniske danskere havde konverteret til islam.

PETs afsløring af de formodede mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard, som var ophavsmand til en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger får nu Dansk Folkeparti (DF) og Ny Alliance (NA) til at foreslå blasfemiparagraffen i straffelovens §140 afskaffet.

»Jeg mener ikke, at vi i år 2008 har brug for en paragraf, der beskytter Gud. Hvis Dansk Folkeparti vil være med til det, kan vi sammen komme med et beslutningsforslag, der foreslår at afskaffe blasfemiparagraffen,« siger Naser Khader til Ritzau.

Dansk Folkeparti fremsatte i 2006 forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen (2006-07 – L88), men kun DF og Charlotte Fischer (RV) stemte for. Og Pia Kjærsgaard vil gerne være med til fremsætte forslaget igen.

SF undlod at stemme, da DFs forslag kom til afstemning d. 15. maj 2007, men nu har partiet skiftet holdning. »Vi er klar til at afskaffe blasfemiparagraffen én gang for alle. Tiden er løbet fra paragraffen, og sagens alvor kræver, at vi sammen værner om ytringsfriheden,« lyder det fra SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Kilder:

• Khader og Pia K vil af med blasfemilov i Jyllands-Posten, 14.2.2008
• SF: Fjern blasfemiparagraffen i Jyllands-Posten, 14.2.2008

Den 22. januar markeres en skelsættende begivenhed i amerikansk abortpolitik. Menneske­rettig­heds­organisationer vil benytte den årlige National Sanctity of Human Life dag, som Reagan indstiftede i 1984, til at sætte fokus på højesterets betydning forud for præsidentvalget, mens abort-tilhængere vil fejre 35-års dagen for domsafsigelsen i retssagen Roe v. Wade uden at kæde det sammen med Reagans mærkedag.

Norma L. McCorvey (“Jane Roe”) – en kvinde bosiddende i Texas – sagsøgte i 1970 staten Texas (repræsenteret ved Henry Wade). McCorvey hævdede at være gravid som følge af voldtægt og krævede på den baggrund adgang til at få en abort. Den føderale distriktsdomstol gav McCorvey ret og baserede sin afgørelse på det niende tillæg til USA’s forfatning. Sagen blev appelleret og endte i 1971 i USA’s højesteret, hvor der på grund af dommerudskiftninger først blev afsagt dom d. 22. januar 1973.

I domsafsigelsen tog flertallet af dommerne udgangspunkt i, at det fjortende tillæg til forfatningen sikrede privatlivets fred. Og da dommerne fandt, at vidnerne ikke kunne blive enige om, hvornår livet begynder, fastslog de at privatlivets fred indebar retten til at få en abort.

Højesteret havde dermed – selv om det 14. tillæg til USA’s forfatning intet nævner om hverken privatliv eller abort – med ét slag gjort abort til en fundamental rettighed sikret af forfatningen.

Ifølge dommen er fri abort tilladt de første tre måneder af graviditeten og de amerikanske stater kan ikke begrænse adgangen til abort i 3. til 6. måned med mindre de kan begrunde begrænsningerne i moderens helbred [1] . Staterne kan dog – med mindre graviditeten bringer moderens liv eller ’helbred’ i fare – forbyde eller begrænse adgangen til abort fra det tidspunkt, hvor barnet kan overleve udenfor livmoderen. Men i en efterfølende højesteretssag – Doe v. Bolton – definerede retten ’helbred’ så bredt, at en kvinde i praksis kan få en abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, så længe barnet ikke er levedygtigt.

Dommen berørte lovgivningen i alle 50 stater og har lige siden været genstand for en intens juridisk og politisk kamp mellem menneskeretsaktivister og abort-tilhængere. Fortaler for en forfatningsændring (som den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee [2]) har ikke og får sandsynligvis ikke held med deres ærinde. Til gengæld er afgørelsen med delvis succes udfordret i småbidder af stater, der har indført mindre begrænsninger i adgangen til abort. En del af succesen her skyldes givetvis at højesteret har ændret sammensætning. I USA udpeges højesteretsdommerne på livstid af præsidenten med Senatets godkendelse. Nye udnævnelser har været genstand for mange kontroverser og mange af dommerne er oppe i årene. Det kommende præsidentvalg får derfor stor betydning for amerikansk abortpolitik 25-50 år frem. Samtlige demokratiske kandidater støtter Roe v. Wade og er dermed tilhængere af fri abort som en forfatningssikret rettighed, mens alle republikanske kandidater – uanset deres syn på abort – er imod denne form for juridisk aktivisme.

Indefor de seneste år har nåde Norma McCorvey (‘Roe’) og Sandra Cano (‘Doe’) fortrudt deres medvirken og forsøgt at få deres sager genoptaget. Dette krav er blevet afvist. Andre sager kan dog medvirke til at USA’s højesteret revurderer dommen fra 1973. Men en omstødelse betyder ikke at abort pludselig bliver kriminaliseret i USA. Det er nemlig op til staterne at beslutte.

Noter:
[1] http://www.ppscm.org/roeimpact12-06.pdf
[2] http://www.mikehuckabee.com/?FuseAction=Issues.View&Issue_id=11

CNN (24.12.2007): Den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee er kommet under beskydning for at sammenblande religion og politik. Huckabees brøde er at han i en tv-reklame ønskede amerikanerne en glædelig jul:

Her fra Værdipolitik.dk skal der også lyde en glædelig jul til alle vores læsere!