• Politiken (25.6.2007): Det Radikale medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen, kritiserer lukningen af børnehaven Salam på Nørrebro. Han mener, at Hizb-ut-Tahrir, er de eneste, der profiterer af lukningen.

    Københavns Kommune har opgivet at finde en ny ledelse og har lukket børnehaven. Og vil Hizb-ut-Tahrir utvivlsomt bruge som bevis på, at de har ret, når de kalder demokrati for hykleri.

    »Vi giver dem argumenterne for det. Vi opfordrer minoriteterne til at bruge de demokratiske kanaler. Når de gør det, og vi ikke kan lide resultatet, så lukker vi stedet. Det bekræftiger dem i den antagelse, at demokratiet er hyklerisk« siger Manu Sareen til Politiken og fortsætter:

    »Vi skulle hellere have holdt fast og inisteret på dialog – også med dem, der ikke vil i dialog med os. Demokrati er også at høre på de ting, vi ikke kan lide. Man viser, at man holder fast i sine værdier netop ved at holde fast i dem«

    No Comments
  • Kreationisme er farlig og en trussel mod demokrati og menneskerettigheder i Europa. Det er blot én af anklagerne mod kreationister og tilhængere af Intelligent Design, som en kommission nedsat af Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) har fremlagt i en rapport (doc. 11297, 8.6.2007), som skal behandles tirsdag d. 26. juni under forsamlingens ordinære session (se dagsorden her).

    Rapporten er udarbejdet af den franske socialist Guy Lengagne som opfølgning på en resolution (doc. 11065, 4.10.2006) af det britiske overhusmedlem, Andrew McIntosh (Labour) og 17 andre parlamentarikere.

    Det konservative folketingsmedlem Lars Barfoed var medlem af komitéen, men har i følge rapporten ikke deltaget i komité-møderne.

    Læs eventuelt:

    • Europarådet til kamp mod kreationisme i europæiske skoler i Kristeligt Dagblad, 23.6.2007
    2 Comments
  • Den muslimske børnehave Salam på Nørrebro er komet i vælten fordi forældre med tilknytning til Hizb-ut-Tahrir angiveligt fik flertallet i forældrebestyrelsen tidligere i år (2007). Københavns Kommune har overtaget driften af børnehaven. Flere politikere har reageret skarptpå, hvad der er blevet kaldt et ‘kup’, men det afviser pædagogenes fagforening. Hiz-ut-Tahrir bruger dog sagen til at slå til lyd for, at muslimsk identitet i Danmark, er i fare.
    Læs:

    • Hizb ut-Tahrir kupper børnehave, Berlingske, 16.6.2007
    • Hizb ut-Tahrir på rød stue, Berlingske, 16.6.2007
    • »Alle vi forældre er dem, som danskerne vil kalde fanatiske«, Berlingske, 16.6.2007
    • Pædagoger: Hizb-ut-Tahrir uden indflydelse, DR Nyheder, 17.6.2007

    Læs også:

    Sagen her viser, at der eksisterer et parallelsamfund i København, som spiller efter deres helt egne regler. Det skal vi ikke acceptere, for det skader de mange indvandrere, som hver dag står op og passer deres arbejder og i det hele taget prøver at integrere sig i det danske samfund.

    Kulturborgmester Martin Geertsen (V) i Geertsen: Hitb-ut-tahrir-kup uacceptabelt, Berlingske, 16.6.2007

    Jeg er chokeret over at høre, at forældrene har krævet, at drenge og piger ikke må lege med hinanden, og at børnene har skullet klippe nissehuer i stykker, fordi de angiveligt skulle være kristne symboler.

    Mia Falkenberg, familieordfører (DF), i DF chokeret over børnehave-kup, Berlingske, 16.6.2007

    Hizb ut-Tahrir skal ikke drive børnehaver i Danmark med offentligt tilskud. Vi vil gerne fremme mangfoldigheden, men ikke på bekostning af vores demokratiske værdier

    Familieminister Carina Christensen, i Familieminister tager skarp afstand fra fanatiker-børnehaver, Jyllands-Posten, 17.62007

    No Comments
  • Berlingske / Kristeligt Dagblad (5.6.2007): Statsminister Anders Fogh Rasmussen gik i sin grundlovstale til angreb på amerikanske kristne. Statsministeren talte blandt andet om religion og demokrati og kom også ind på ligestilling:

    En meget stærk alliance mellem den katolske kirke, højkristelige kredse i USA og de muslimske lande modarbejder brug af kondomer og anden prævention og prædiker seksuel afholdenhed som bedste middel til at forebygge HIV/AIDS og forhindre graviditet

    Det er forstemmende, når fundamentalistisk religiøsitet får lov at blokere for sund fornuft, rationel tænkning og videnskabelig dokumentation

    Fogh udtrykte også mellem linierne støtte til det pres, som afrikanske lande er under for at give adgang til selvbestemt abort:

    Det er helt fundamentalt for fremskridt i Afrika, at kvinderne selv kan bestemme, hvor mange børn, de vil have.

    Derfor skal de have bedre adgang til familieplanlægning, herunder bedre adgang til prævention.

    No Comments
  • I Norge bliver der for tiden lagt sidste hånd på en ny ægteskabslov. Loven, som skal ligestille homofile parforhold fuldstændigt med ægteskaber er sendt i høring hos et selektivt udvalg er organisationer.

    Forslaget er en opfølgning på Arbeiderpartiets og Sosialistisk Venstrepartis valgløfter. Regeringspartnerne i Senterpartiet er splittet i spørgsmålet. I oppositionen er Kristelig Folkeparti modstander, mens Høyre og Fremskrittspartiet er delte.

    Læs også
    Aftenposten (11.5.2007): Snart klar for ny ekteskapslov
    Vårt Land (24.5.2007) : Ikke politisk styrt

    No Comments
  • En række politikere vil forbyde tidlig DNA-test af fostre. Det drejer sig om:

    • Mette Frederiksen, familieordfører (S)
    • Birthe Skaarup (DF)
    • Per Clausen (Enhedslisten)

    Følgende afviser et forbud:

    • Kamal Qureshi, sundhedsordfører (SF)
    • Charlotte Fischer (Radikale), der mener, »at der er brug for en åben holdningsdebat, inden man skrider til lovgivning.«

    Sundhedsmninister Lars Løkke Rasmussen (V) vil se tiden an.

    Kilder

    No Comments
  • Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat skaber debat på venstrefløjen. I følge Jyllands-Posten (23.4.2007) mener flere røster på venstrefløjen at Enhedslisten glemmer Marx’ tese om ‘religion som opium for folket’.

    Opdatering (24.4.2007): Enhedslisten har ikke opstillet Asmaa Abdol-Hamid (AAH) som folketingskandidat. AAH har stillet op i en intern urafstemning, som Enhedslistens medlemmer kan deltage i. Men urafstemningen er ikke afsluttet.

    No Comments
  • Politiken (23.4.2007) har interviewet Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med den aktuelle tørklædesag (debatten, der udspringer af Søren Krarups sammenligning mellem muslimske tørklæder og hagekors):

    »Jeg bryder mig ikke om det tørklæde, og jeg håber, at flere unge piger vil lægge det fra sig. …«…

    Men hvad er det helt præcist, du ikke kan lide ved det?

    »Jeg synes, det sætter skel mellem mennesker, og at det markerer skel mellem mænd og kvinder, som jeg ikke bryder mig. Jeg vil kæmpe for et samfund, hvor vi alle er lige, og hvor vi alle har de samme muligheder«.

    Så det symboliserer en eller anden form for diskriminering?

    »Jeg synes, det sætter skel mellem mænd og kvinder, som jeg ikke bryder mig om«

    Hvad med 12-årige piger med bare maver?

    »Det er noget andet. Personligt bryder jeg mig heller ikke om det, men det er noget andet, fordi en burka eller et tørklæde er et stærkt religiøst symbol. Men igen – det handler om debat, og jeg vil egentlig sige, at hvis jeg skal rangordne det, så er det med at give hånd langt værre, for det handler dybest set om, hvordan vi sammen med hinanden som mennesker«.

    Bliver det respektløst, når man ikke vil give hånd til hinanden?

    »Når jeg har mødt mænd fra den arabiske verden og arabisk kultur, som ikke har ønsket at give hånd til mig, så har jeg oplevet det som stærkt provokerende«.

    Provokerende, men ikke respektløst?

    »For mig er det respektløst, at man ikke vil give hånd til hinanden«.

    No Comments
  • Norge får formentlig snart et forbud mod at købe sex. Det står klart efter et internt opgør i Arbeiderpartiet (Ap) om kriminalisering af prositutionskunder. Ap’s regeringspartnere, Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet, er tilhængere af et forbud, og det samme er Kristelig Folkeparti.

    Sverige har allerede et lignende forbud.

    No Comments
  • Tre Venstrefolk – Britta Schall-Holberg, Birthe Rønn Hornbech og Ejvind Vesselbo – stemte i dag imod lovforslaget om (2006-07 L93). Loven indebærer at udenlandske præster og forkyndere skal bestå en danskprøve for at få opholdstilladelse.

    De tre Venstrefolk stemte imod fordi forslaget i praksis kun ramme kristne forkyndere. De fleste imamer har nemlig opholdstilladelse i Danmark som flygtninge eller familiesammenførte.

    Lovforslaget blev vedtaget med 54 stemmer for og 52 imod og lovforslaget var således én stemme fra at blive vedtaget.

    Kilder:
    - V-medlemmer stemte imod regeringen (Politiken, 19.4.2007)
    - Regeringen en stemme fra udlændinge-nederlag (DR Nyheder, 19.4.2007)

    No Comments