• Dagen (19.10.2013): Etter flere års behandling i den har Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, underskrevet loven som åbner op for “flerforældreskab”, og californiske børn kan fremover få op til fem forældre.

    »Et muligt scenarie er en surrogatmor, som får sat et æg op fra en anden kvinde, befrugtet med sæd fra en mand, men at surrogatmoren efter aftale bærer barnet frem for to mænd som ikke selv har bidraget med sæd. I det tilfælde vil barnet potentielt kunne få fem juridiske forældre.«

    Andre kilder: LA Times

    No Comments
  • Det synes som om,at den nye generation af politikere – på både rød og blå side af salen – alle stort set har den samme »erfaring«. Årelang skoling i en partiorganisation, en uafsluttet universitetsuddannelse og ingen erfaring fra et fuldtidsjob. Til gengæld synes de grundigt skolet i det, der flot kaldes socialkonstruktivisme. De er dygtige til at »italesætte« en virkelighed udfra den grundholdning, at virkeligheden ganske enkelt defineres ud fra måden, hvorpå man taler om den. Virkeligheden eksisterer ikke i sig selv.

    Lars Jensen, adm. direktør i SeaIntel Maritime Analysis. På berlingske.dk (30.06.2012)

    No Comments
  • Folketidende (4.6.2012): Repræsentanter for Lolland Kommune og Lolland-Falsters Stift har mødtes for at drøfte, hvordan Folkekirken gennem sit netværk af frivillige kan hjælpe ensomme og syge borgere.

    No Comments
  • etik.dk (11.5.2012): Skriver man søgeordet ”abort” hos søgemaskinen Google, dukker der ikke længere annoncer op for anti­abortforeningen Retten til Livs hjemmeside. Det har der ellers gjort i flere år – men i marts sagde Google stop med henvisning til virksomhedens annoncepolitik om ikke at sælge annoncer til websites, der relaterer til abort og samtidig anvender en voldelig sprogbrug eller bruger makabre billeder. Og eftersom Retten til Liv på sin hjemmeside omtaler abort som vold samt viser billeder af et aborteret foster, afviste Google annoncerne.

    Læs også:

     

    No Comments
  • Fagpersonale har ikke pligt til at hjælpe handicappede borgere til at købe sex hos en prostitueret. Dansk Handicapforbund undrer sig.

    Socialstyrelsen har udsendt en ny håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse, hvor ordlyden om hjælp til købesex er ændret.

    Den tidligere vejledning fra 2001 lagde op til, at det socialfaglige personale skulle indtage en aktiv rolle og hjælpe den handikappede med »kontakt til en prostitueret«:

    Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for sammen med personen at formidle ønsker, sørge for, at der er afsat tid nok etc.

    I den nye håndbog slås det fast at prostitution ikke er strafbart, men at en medarbejder altid kan sige nej til at skaffe en prostitueret:

    I enkelte tilfælde oplever fagpersoner, at en borger udtrykker ønske om hjælp til at tage kontakt til en prostitueret. Fagpersoner har ikke pligt til at formidle en sådan kontakt

    Formanden for Dansk Handicap Forbunds etiske udvalg, Karsten Jensen, undrer sig:

    - Vi tager ikke stilling til, om prostitution bør være lovligt eller ej, men i dag er det lovligt både at sælge og købe sex, og derfor er det problematisk, hvis man nu vil afskære en bestemt befolkningsgruppe fra en mulighed, som alle andre helt lovligt kan benytte, siger Karsten Jensen

    Hos Socialdemokraterne forsvarer ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff ændringen:

    - Jeg synes, det er fremragende, at vi endelig har fået ændret vejledningen, for det er ikke det offentliges opgave at hjælpe med kontakt til prostituerede.

    Kilder:

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (13.3.2012): I den krigshærgede syriske by Homs har Syriens opposition indført den islamiske skat jizya, der kun pålægges ikke-muslimer. Manglende betaling resulterer ifølge vidner i kidnapning af familiemedlemmer

    Refereret i: Politiken

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (14.11.2011): Baptistkirken i Danmark har længe argumenteret mod at Folkekirken varetager civilregistrering af nyfødte. Men det var i høj grad mest været et statement om ligeberettigelse, for de fleste baptister har ikke det fjerneste mod at henvende sig på folkekirkens kontorer eller lade sig registrere her, indrømmer Baptistkirkens generalsekretær, Lone Møller-Hansen.

     

    No Comments
  • Norge: Den statslige organisation Ligestillingsombudet har startet en sag mod Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) for en “kvindediskriminerende jobannonce”. Sagen startede, da NLM i februar 2011 søgte en mandlig økonomileder. Efter norsk lov er det forbudt at forskelsbehandle på baggrund af køn. Trossamfund kan dog undtages, hvis stillingen indebærer “udøvelse af bestemte, religiøse funktioner”.  Den norske missionsforening fremhæver, at økonomilederen som medlem af organisationens hovedstyre har “hyrde- og læreansvar”, og derfor må være mand.

    Kilder:

    • Oppretter sak mot Misjonssambandet, Vårt Land, 2.11.2011
    Læs også:
    • Dagen, 2.11.2011 (kræver login)
    No Comments
  • Dagsavisen / Vårt Land (26.10.2011): Mange tunge høringsberettigede vil helt forbyde rituel omskæring af drengebørn i Norge. Både Lægeforening, Sygeplejeforbundet, Barneombudet, Medicinsk Fakultet i Oslo og det ateistiske trossamfund Human-Etisk Samfund ønsker at forbyde praksissen.

    Synspunkterne er fremkommet under en høring fra det norske sundhedsministerium, der ønsker at regulere omskæring, så det kun må udføres af læger og autoriseret personale og i øvrigt være gratis for forældrene.

    Forstander i Det Mosaiske Trossamfund, Ervin Kohn, er bekymret over modstanden mod omskæring af drengebørn.

    - Hvis der kommer et forbud mod omskæring i Norge, betyder det, at der ikke er plads til jøder her. Så vigtigt er det for os, siger han.

    No Comments
  • »Jeg forstår ikke, hvorfor mennesker, der ikke tror på Kristus ønsker at indgå partnerskab i kirken. Bibelen er siger temmelig specifikt, at ægteskab er for mænd og kvinder og hvis staten ønsker tilbyde registreret partnerskab til homoseksuelle par, så er det op til staten, men de burde ikke trække disse regler ned over steder med tro.«

    Disse ord på Facebook kostede 54-årige Adrian Smith fra Manchester en degradering og medfølgende lønnedsættelse fra arbejdsgiveren Trafford Housing Trust (THT), et boligselskab i Manchester.

    Med udsagnet uddybede Adrian Smith et link til en artikel på BBC om åbning for kirkelig vielse af homoseksuelle i England og Wales.

    En anonym kollega anmeldte Smith, og da han samtidig angav at være ansat hos THT, besluttede bestyrelsen af degradere ham og samtidig nedsætte lønnen fra ca. £35,000 til £21,396.

    Smith har nu sagsøgt sin arbejdsgiver for uberettiget degradering og lønnedgang.

    Kilder:

    • Demoted for not backing gay marriage: housing manager’s pay slashed for criticising new law on Facebook, Mail Online, 23.10.2011
    • Trust’s Comment On Mail on Sunday ArticleTrafford Housing Trust, 23.10.2011
    • Man demoted over gay marriage Facebook post sues employer, BBC News, 24.10.2011
    • Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelserKristeligt Dagblad, 26.10.2011
    No Comments