-
Det var en fejl fra Kristendemokraternes side, at de ikke forlod finanslovsforhandlingerne, da regeringens pointsystem kom på banen. Så klart udtrykker Kristendemokraternes folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, sig i det seneste nummer af partiets blad Idé Politik.
Ærligt, det var en fejl fra min side, at vi ikke forlod finanslovsforhandlingerne på det punkt. Jeg undervurderede vores smertegrænse på dette spørgsmål, som på alle måder strider imod vores holdning til menneskets værdi. … Men når alt kommer til alt, så var det en fejl, som jeg bærer ansvaret for, og som KD vil forsøge at rette op på efter et valg.
-
Hvis Socialdemokraterne og SF får regeringsmagten efter et valg, vil er blive nedsat en kommission, der skal udarbejde en »moderne forfatning for folkekirken,« siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint, som mener at det er ikke holdbart, at staten påtager sig ansvaret som arbejdsgiver og er chef for folkekirkens økonomi.
SFs kirkeorfører, Pernille Vigsø Bagge, vil »arbejde hen imod, at kirkeministerposten bliver overflødiggjort ad åre og erstattet af en religionsministerpost«.
Kilder
- Rødt ministerium vil ligestille religioner, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
- Rød regering vil afskaffe Kirkeministeriet, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
Læs også- Hver anden folketingskandidat vil adskille kirke og stat, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
- S: Staten skal ikke betale præsters løn, JP, 09.09.2011
-
Flere pædagoger og en højere andel af mandlige pædagoger i børnehaven resultater i bedre karakterer, når børnene når Folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Det viser et studie fra Anvendt KommunalForskning (AKF). Studiet beskæftiger sig umiddelbart ikke med børn, der er blevet passet hjemme.
Kilder:
- Langtidsgevinster af adgang til dagpasningstilbud af høj kvalitet, Anvendt KommunalForskning, 17.08.2011
- Gode børnehaver giver børn bedre karakterer i 9. klasse, Ugebrevet A4, 17.08.2011
-
Polens parlament behandler for tiden et lovforslag, der vil afskaffe adgangen til provokeret abort totalt. Forslaget er et såkaldt citizen initiative, hvor minimum 100.000 polakker har skrevet under på, at de ønskede at parlamentet skulle tage sagen op.
Men det kan polakkerne ikke bare gøre, mener Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde. Forslaget er i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som er en del af EU-traktaten, og som som i artikel 3 sikrer enhver EU borgers ret til integritet mentalt, såvel som fysisk, og det mener Jens Rohde inkluderer adgangen til abort, selv om charteret i artikel 2 fastslår, at enhver har ret til livet.
Sophie Hæstorp Andersen (MF, S), der formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed og Rettigheder, er mere moderat: »Abort er et nationalt anliggende, og sådan skal det forblive. Men som nuværende EU formand er det Polen der for tiden tegner butikken Europa udadtil i verden. Og vi vil ikke tillade, at den polske holdning til abortspørgsmålet skal komme til at gælde for os alle sammen. Det må vi markere fra dansk side til det polske formandskab«, siger Sophie Hæstorp på vegne af det Tværpolitiske Netværk.
Kilder:
- Polen overvejer totalforbud mod abort, Sex & Samfund, 08.08.2011
- Polens abort-lovforslag skal tages op i Europa-Parlamentet, Sex & Samfund, 11.08.2011
-
Anders Breivik, der koldblodigt myrdede 68 mennesker på Utøya, brugte computerspillet Modern Warfare 2 som træningssimulator. Det skriver Anders Breivik i sit såkaldte manifest, hvor han priser spillets realisme.
Jeg har lige købt spillet »Modern Warfare 2«. Det er sandsynligvis den bedste militære simulator, som findes.
Manifestet er i følge NRK.no og Politiken kopieret fra den berygtede Una-bomber, der i næsten 20 sendte brevbomber til myndigheder og virksomheder i USA.
Kilder
- Breivik trænede massakre på computer, Berlingske, 27.07.2011
-
Kristeligt Dagblad (21.7.2011): Folkekirken svigter sin rolle som den barmhjertige samaritaner til fordel for dyre strygerkoncerter og kostbar kunst på kirkevæggene. Det mener næsten halvdelen af landets sognepræster ifølge en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad.
Kritikken afvises af formand for Landsforeningen af MenighedsrådInge Lise Pedersen, som mener, at sognene har mere fokus på diakoni end for få år siden.
Læs også
- ”Glemmer vi det diakonale arbejde, halverer vi kristendommen”, Kristeligt Dagblad, 21.7.2011
-
Politiken / Erhvervsbladet / epn.dk (18.07.2011): Nyuddannede kvindelige ingeniører undervurderer sig selv, når de skal forhandle deres første løn, viser en rundspørge fra Ingeniørforeningen.
-
Vårt Land / fritanke.no: Den norske kronprins Haakon har sammen med udenrigsminister Jonas Gahr-Støre sagt ja til at tale på World Humanist Congress i Oslo til august. Konferencen er arrangeret af Human-Etisk Forbund (HEF), en norsk organisation, der arbejder for at begrænse kristendommens indflydelse i Norge. HEF bedyrer, at Kronprins Haakon ikke er inviteret i sin egenskab af repræsentant for monarkiet, men som medlem af netværket Young Global Leaders under World Economic Forum.
-
Med kun syv dages høringsfrist føler landets fri-og privatskoler, at 150 års tradition for skolefrihed er ved at blive kørt helt over af undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), skriver DR Nyheder. I et nyt lovforslag vil regeringen gøre en del af tilskuddet til de frie skoler afhængigt af, at de optager flere tosprogede elever og desuden underviser de pågældende i bestemte fag.
I Dansk Friskoleforening er man dels oprørt over den korte høringsfrist, dels at der lægges op til et brud med dansk friskoletradition i og med at friskolerne pålægges samme tests som i Folkeskolen.
Begge regeringens potentielle støttepartier Liberal Alliance og Kristendemokraterne er skeptiske. Det samme gælder hos Socialdemokraterne og SF, hvor Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagge kritiserer, at forslaget er et opgør med den decentrale skolestruktur. Så sent som i september 2009 foreslog Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagges partifæller i Københavns Borgerrepræsentation, dog at straffe friskoler, der ikke optager børn med indvandrerbaggrund.
Kilder
- Friskoler i oprør mod regeringen, DR Nyheder, 7.4.2011
Links
- Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., Høringsportalen, 30.3.2011
- Lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven), Lovbekendtgørelse nr. 755 af 24/06/2010
Fakta
- Der afsættes en pulje på 20 mio kr årligt, som tages fra friskolernes tilskud.
- Puljen fordeles til styrkelse af undervisningen i kristendom, dansk sprog og dansk historie på de skoler, der dokumenterer en tilvækst af tosprogede elever. Friskolerne, der modtager det særlige tilskud, skal dog samtidig have mindre end 25 pct. af denne elevgruppe. Det vil sige at ‘etniske’ friskoler ikke kan få tilskud til styrkelsen af den pågældende undervisning.
- Lovforslaget blev sendt i høring den 30. marts med frist for høringssvar d. 6. april.
- Christine Antorini udtalte i februar 2011, at Socialdemokraterne vil »øge friskolernes sociale ansvar, for eksempel ved at indføre to takster: Lidt lavere takst for elever til den almene undervisning, og lidt højere takst til elever der har brug for specialundervisning, tosprogsundervisning med videre.« (Kristeligt Dagblad, 16.2.2011)
Læs også
- Lovforslag rammer især religiøse friskoler, Kristeligt Dagblad, 8.4.2011
-
Morgenandagten fjernes fra P2 og kan for fremtiden kun høres på den digitale radio og på DR2. Omlægningen sker, når P1 og P2 lægges sammen for at give plads til en privat radiostation »Radio Møller«, opkaldt efter kulturminister Per Stig-Møller.
Omlægningen af morgenandagten oprører Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, der kalder DRs beslutning for en provokation.
- Jeg synes, det ligner en provokation fra DRs side, og jeg mener det er i strid med public service-kontrakten, hvor man netop understreger, at DR skal understøtte det kristne værdigrundlag. Beslutningen om at nedlægge Morgenandagten peger jo i den stik modsatte retning, siger Per Ørum Jørgensen.
Hos DR er man dog ikke lydhør. Morgenandagten kan ikke placeres på radio-kanalen P1, da det vil få lytterne til at skifte kanal, siger direktøren for DR Danmark, Inger Bach.
Kilder:
- Morgenandagten fjernes fra almindelig radio, Kristeligt Dagblad, 19.3.2011
- Morgenandagten fjernes fra almindelig radio, DR Nyheder, 21.3.2011
- Ordfører: DR bryder public service-kontrakten, DR Nyheder, 21.3.2011
- DR-chef: Morgenandagten svækker P1, Kristeligt Dagblad, 21.3.2011
Læs også:
- Borgerlige partier kritiserer DR’s flytning af Morgenandagten, Kristeligt Dagblad, 22.3.2011
- K kræver redegørelse om den kristne kulturarv, DR Nyheder, 22.03.2011
- DR kritiseres for trods-reaktion med flytning af Morgenandagten, Kristeligt Dagblad, 22.3.2011
- Per Stig: I orden at flytte morgenandagten, DR Nyheder, 25.3.2011
- DR’s morgenandagt skaber splid mellem kristelige medieforeninger, Kristeligt Dagblad, 5.4.2011