-
Hvert år dør omkring 5000 danskere i ensomhed, uden at være omgivet af familie og venner, skriver Jydske Vestkysten. En undersøgelse fra 2002 viser, at mere end hver tredje dødfundne havde ligget mere end to døgn. Det store antal af dødfundne dækker over forskellige grupper, lige fra ældre der bor alene, over selvmordere, til ensomme på social deroute. Til 180Grader siger sociolog ved Aalborg Universitet med speciale i døden, Michael Hviid Jacobsen, at denne udvikling viser, at danskerne svigter deres ældre og svigtet i høj grad skyldes institutionaliseringen af ældreplejen.
-
Det er en krænkelse af ytringsfriheden at forbyde tv-reklamer med politisk indhold. Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg afgjort i en sag anlagt af den norske lokal-tv-station TV Vest har anlagt. TV Vest blev i 2003 pålagt en bod på 35.000 norske kroner efter at have sendt tre reklameindslag fra Rogaland Pensjonistparti på hver 15 sekunder.
I 2001 frifandt Menneskerettighedsdomstolen ellers Schweiz for et lignende forbud.
I Danmark er det i henhold til lov om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (BEK nr 1368 af 15/12/2005, §15) forbudt at reklamere for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier, politiske bevægelser eller folkevalgte og kandidater vil valg. Loven har været ændret flere gange siden 2002. TV2 har tidligere i år udtrykt ønske om at kunne sende politiske reklamer.
Jacob Mchangama fra tænketanken CEPOS siger til 180Grader at dommen betyder at Folketinget må ændre lovgivningen.
-
180Grader (4.12.2008): Hvis medlemmer af Dansk Journalistforbunds (DJ) hovedbestyrelse er repræsentative for holdningen på forbundets delegeretmøde, så vil DJ næste år beslutte, at der skal være kønskvoter for valget til dets hovedbestyrelse. På et møde i går, hvor emnet blev drøftet i hovedbestyrelsen, gav et flertal af medlemmerne nemlig udtryk for, at de er tilhængere, skriver journalisten.dk.
-
Dagen (27.11.2008) / fpn.dk (2.12.2008): Indstillingen til prostitution har ændret sig blandt unge i Norden. En voksende gruppe unge anser det for i orden at sælge eller købe sex. Forklaringen er, at piger og drenge forbruger pornografi i store mængder, blandt andet via internet, reklamer og musikvideoer. Det viser en undersøgelse fra 2007, som blev diskuteret på en konference arrangeret af Nordisk Ministerråd.
-
DR Nyheder / The Guardian (19.11.2008): Den britiske regering har udarbejdet et forslag om at gøre det ulovligt at købe sex hos »handlede kvinder«. Forslaget er en del af en større pakke, som er målrettet til bekæmpelse af gadeprostitution og handel med kvinder.
-
NRK Nyheter (27.3.2008): Harstad Kommune i Nord-Norge bryder ligestillingsloven, når ingeniører får højere løn end sygeplejersker. I en udtalelse har diskriminerings- og likestillingsombudet fastslået, at ligelønsprincippet skal gælde i forskellige erhverv.
Som en del af afgørelsen har ombudet blandt andet sammenlignet uddannelse og kompetencer hos henholdsvis ingeniørerne og sygeplejerskerne.
NRK Nyheter (27.3.2008): Den norske ligestillingsminister Anniken Huitfeldt, forsvarer ombudet. Til gengæld møder afgørelsen kritik hos Marianne Harg, der er formand Tekna, der blandet andet organiserer ingeniører: »Hvis dette var et prinsipp vi skulle følge, ville i hvertfall offentlig sektor ville bli tømt for alle som er markedsutsatt. Det betyr at kommunene ville få store problemer med å gi oss alle de nødvendige tjenestene vi trenger som vann og avløp, vurdering av fjellsprengning og veiutbygging, sier Harg.«
ldo.no (18.11.2008): Harstad Kommune klagede senere over afgørelsen, og fik medhold i Ligestillings- og Diskrimineringsnævnet. Nævnet var enig med ombudet i, at sygeplejerskerne udførte arbejde af samme værdi som ingeniørerne. Til gengæld mente nævnet, at en kommune måtte kunne bruge løn som virkemiddel for at fastholde forskellige erhvervsgrupper.
-
Der er lagt op til et markant internet opgør når Kristendemokraterne i dag mødes til landsmøde i skyggen af elendige meningsmålinger.
Bodil Kornbek skal forsvare sin stilling som landsformand overfor udfordreren Bjarne Hartung Kirkegaard, der har lang erfaring som bornholmsk lokalpolitiker.
Kritikere beskylder Bodil Kornbek for en konfrontatorisk ledelsesstil og for at kaste partiets kerneværdier over bord. Samtidig påpeger de, at meningsmålingerne er dårlige, medlemmerne flygter, og at partiet kun har indsamlet 5.000 vælgererklæringer på et år. Partier udenfor folketinget skal indsamle kanp 20.000 vælgererklæringer på 1½ år for at blive opstillingsberettiget.
I følge kilder i partiet er der desuden uro over at ledelsen har snydt med udpegningen af de delegerede.
Læs mere:
- Kornbek har overspillet sine kort, Kristeligt Dagblad, 23.10.2008
- Medlemmer flygter fra KD, Kristeligt Dagblad, 23.10.2008
- Så nåede de kristelige slutscenen, Kristeligt Dagblad, 23.10.2008
- Byrådsmedlem bakker op om lukning af sit eget parti, Jyske Vestkysten, 24.10.2008
- Dødt løb hos Kristendemokaterne, 180Grader, 24.10.2008
-
Christiansborg Slotskirke var fyldt ved folketingets traditionsrige åbningsgudstjeneste, skriver Kristeligt Dagblad. Lolland-Falster Stifts biskop, Steen Skovsgaard, prædikede ud fra den bibelske beretning om Jesus som vintræet. Hans prædiken kan læses i Kristeligt Dagblad.
-
Danskerne bruger mere og mere tid foran fjernsynet, skriver DR Nyheder. Faktisk så meget, at hver dansker over 3 år gennemsnitligt har tilbragt 2 timer og 39 minutter hver dag med at se tv. Det er en stigning på et kvarter i forhold til 2007 og det højest målte tv-forbrug siden man for 16 år siden begyndte at måle tv-kiggeri elektronisk.
DRs mediedirektør Lars Grarup er glad for at danskerne ikke har noget mere fornuftigt at tage sig til end at se tv:
Det er imponerende og flot, at det er lykkedes tv-mediet at fastholde sit tag i danskerne, selv om de i dag har langt flere medier at vælge imellem, og selv om mange i dag tilbringer masser af tid på nettet, hvad de ikke gjorde for bare 10-12 år siden, siger han.
Kilde: DR Nyheder
Læs også: Berlingske
-
Nomineringen af Per Eriksson som rektor for Lunds Universitet giver anledning til uro. Per Eriksson har været lektor i telekommunikation och signalbehandling og rektor for Blekinge Tekniska Högskola, men han har også været medlem af en pinsekirke, og det faldt de naturvidenskabelige medlemmer af høringskomitéen for brystet.
»Rektoren må tro hvad han vil og være med i det parti han vil. Men som repræsentant for Universitetet virker det ikke seriøst,« siger lektor i biokemi, Cecilia Hägerhäll i følge Sydsvenskan. Hun er urolig for at Per Erikssons værdier ikke bare kommer til at påvirke den naturvidenskabelige forskning, men også humanistisk forskning, som for eksempel teologi.
»Han tilhørte en bevægelse, hvor man mener at Bibelen er Guds ord, punktum. Og pinsepastoren Åke Green siger at homoseksualitet er en synd. Det passer sig ikke at sådan en person er rektor. Pinsekirken er jo en ret ekstrem videnskabsfjendtlig bevægelse. Havde han været buddhist havde det været meget mere unkontroversielt,« siger Cecilia Hägerhäll.
I et åbent brev til studenter og ansatte afviser Per Eriksson kritikken.
Kilder:
- Lärare protesterar mot val av rektor, Sydsvenskan, 3.10.2008
Læs også:
- Lärare protesterar mot nyutnämnd rektors pingstbakgrund, Dagen, 3.10.2008
- Kristen blivande rektor bemöter kritiker i öppet brev, Dagen, 6.10.2008
- Kritik mot kristen rektor blir riksdagsfråga, Dagen,17.10.2008
- Kritik af kristen universitetsrektor i Sverige, Kristeligt Dagblad, 18.10.2008
- Regeringen utsåg Per Eriksson till rektor, Världen idag, 30.10.2008
(opdateret 30.10.2008)