Værdipolitik.dk

Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts blev fra flere sider benyttet som anledning til på ny at sætte fokus på debatten om forbud mod sexkøb.

Sverige har kriminaliseret sexkøb, og om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex. Kvindeorganisationer frygter, at Danmark dermed bliver Nordens ‘Red Light District’:

• Danmark er magnet for prostituerede, Politiken, 4.3.2008
• Danmark kan blive Nordens bordel, Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

Det er en af årsagerne til at 8. marts initiativet har lanceret kampagnen Tag Stilling Mand i tiden op til 8. marts. Organisationerne bag kampagnen mener at køb af sex bør forbydes i Danmark:

• Kronik: Forbyd sexkøb og kriminaliser kunderne, Jyllands-Posten, 2.1.2008
• Mandlige kändisser siger nej til købesex, Politiken, 27.2.2008
• Tidligere prostitueret: Forbud mod sexkøb er nødvendigt, Politiken, 7.3.2008

I Sexualpolitisk Forum er man ikke overraskende uenig. En del prostituerede og alfonser føler deres lukrative forretning truet og er gået til modangreb, blandt andet ved at lancere netstedet sexarbejde.dk:

• Sexarbejdere går til modangreb på Kvindesamfund, 180Grader, 5.3.2008
• Prostituerede kræver anerkendelse, Berlingske, 5.3.2008
• »Vi er ikke ofre. Vi er kvinder«, Berlingske, 6.3.2008
• Prostituerede raser over bedrevidende feminister, Nyhedavisen, 7.3.2008
• Prostitueret – stakkel eller selvstændig?, Jyllands-Posten, 8.3.2008

De prostituerede får delvist stætte at Institut for Menneskerettigheder, hvor Birgitte Kofod Olsen mener, at man bør »fastholde respekten for, at der jo også er noget, der hedder selvbestemmelsesret og retten til frit at vælge erhverv«:

• Prostitutions-debat overser rettigheder, Institut for Menneskerettigheder, 8.3.2008
• Institut for Menneskerettigheder forsvarer sexsalg, Politiken, 8.2.2008

Politiske reaktioner

Prostitution blev afkriminaliseret i 1999 (1998-99 – L 43) efter forslag fra regeringen Nyrup IV. Kun Dansk Folkeparti, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Fergo (V) og Christian Mejdahl (V) stemte imod.

Siden har prostitution har ikke for alvor været i fokus i Folketinget. Der har været noget fokus på:

• Organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution (fx. 2000-01 – B104 af SF og 2000-01 – B 110 af Kristeligt Folkeparti).
• Prostitution blandt børn og unge (fx. 2002-03 – B 145 af Socialdemokraterne)
• Social indsats overfor prostitution (fx. 2003-04 – B 55 af Kristendemokraterne)
• Sideeffekter ved postituion (fx. 2005-06 – B 137 af Enhedslisten)

Forbud mod køb af sex har været foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003 (2002-03 – L 132). Kun Kristeligt Folkeparti og 3 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (Jytte Andersen, Ritt Bjerregaard, og Mette Frederiksen) stemte for, mens SF ikke tog stilling.

Fortalerne for at forbude køb af sex findes især hos de Radikale og på venstrefløjen, men i følge en hurtig undersøgelse foretaget af Værdipolitik.dk, støtter ingen af disse partier forslaget. På den anden side af folketingssalen overvejer Dansk Folkeparti at støtte et forbud.

• København vil have sexlov, Metroxpress, 28.1.2008
• DF overvejer forbud mod købesex, Jyllands-Posten, 7.3.2008

Læs også

• Dansk Kvindesamfund: Prostitution er køb af et andet menneske – 180Grader: Hvorfor det?, 180Grader, 29.2.2008
• Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem, Politiken, 4.3.2008
• Leder: Sexkøb ikke o.k., Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

(opdateres)

Naser Khader (NA) mener at Det Islamiske Trossamfund skal fratages de privilegier, der følger med status som godkendt trossamfund i Danmark.

Baggrunden er at Trossamfundets imam Mostafa Chendid, har offentligt tilkendegivet, at han ser den indflydelsesrige islamiske prædikant Yusuf al-Qaradawi som sin åndelige inspirator.

Yusuf al-Qaradawi

• har indrejseforbud i bl.a. Storbritannien og USA pga. opfordringer til terrorhandlinger.
• var med til at optrappe Muhammed-krisen i 2006, ligesom ham i februar 2008 endnu engang opfordrede til boykot af danske varer.

Naser Khaders begrundelse er, »at lederne af Islamisk Trossamfund støtter en ekstremist som al-Qaradawi, der har opfordret til boykot af danske varer, og at deres talsmand Kasem Ahmad har tætte forbindelser til Hizb ut-Tahrir giver grund til at genoverveje principperne for, hvordan et trossamfund bliver godkendt. Jeg vil ikke forbyde trossamfund, men hvorfor skal den danske stat støtte trossamfund, der læner sig op ad ekstreme ideologier, som opfordrer til vold.«

Naser Khader har stillet to spørgsmål til ministeren i forbindelse (S 841 – 2007-08, 2. samling og S 842 – 2007-08, 2. samling) med sit forslag. Justitsminister Lene Espersen (Kons) vil ikke udtale sig, før spørgsmålene er besvaret.

Retsgrundlag

I følge grundlovens §67 har borgerne »ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Uafhængigt af dette kan religiøse foreninger endvidere blive godkendt som trossamfund. Kriterierne for en godkendelse er fastlagt i forarbejderne til ægteskabsloven. Justitsministeriet har siden 23. november 2007 stået for godkendelsen af trossamfund. Udvalget består bl.a. en jurist, en teolog og en professor i religion. Godkendte trossamfund opnår en række fordele:

• Trossamfundets forkyndere får ret til opholdstilladelse
• Bidrag til trossamfundet kan trækkes fra i skat. Religiøse foreninger kan – i lighed med en række foreninger, stiftelser og fonde – også godkendes til dette gennem ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.
• Trossamfundet opnår en række skattemæssige fordele.
• Godkendte trossamfund har ret til at foretage vielser og ret til at anlægge egen begravelsesplads.

Politiske reaktioner

Henrik Dam Kristensen (integrationsordfører, S) og Tom Behnke (retsordfører, Kons) mener at trossamfundets godkendelse skal vurderes igen.

Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF) ser ingen grund til et eftersyn af Islamisk Trossamfund. »I så fald burde mange trossamfund med bizarre tendenser undersøges. Bizarre elementer findes også inden for folkekirken,« mener hun.

Ny Alliance og Dansk Folkeparti er parate til at fjerne den officielle anerkendelse og skatteprivilegiet for foreningen.

Læs også:

• Khader vil straffe trossamfund, Jyllands-Posten, 5.3.2008
• Pres mod trossamfunds anerkendelse, Jyllands-Posten, 6.3.2008
• Pia K. enig med Khader om trossamfund, Politiken, 6.3.2008
• Flertal vil undersøge Det Islamiske Trossamfund, Politiken, 6.3.2008
• Trossamfund risikerer at miste godkendelse, Kristeligt Dagblad, 6.3.2008
• K vil undersøge Islamisk Trossamfund, DR Nyheder, 6.3.2008
• Udvalg savner kontrol af trossamfund, Kristeligt Dagblad, 7.3.2008

De Radikale har fremsat lovforslag (L 67, 2007-08, 2. samling) om at ægteskabslovgivningen gøres ‘kønsneutral’. I praksis betyder det, at et ægteskab ikke længere defineres som et forhold mellem en mand og en kvinde. Den gældende ægteskabslovgivning (LBK nr 38 af 15/01/2007) definerer ikke direkte, at et ægteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde, men det regnes for underforstået.

Lovforslaget gør det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger. Desuden ændrer lovforslaget på to afgørende måder den eksisterende retstilstand:

• Der bliver mulighed for kirkelig vielse af to personer af samme køn. Dette tillader lovgivningen ikke i dag, selv om præsten er indstillet på at foretage en sådan vielse. Det skal dog være muligt for præster, der ikke ønsker det, at undlade at foretage en vielse af to personer af samme køn.
• Faderskabsreglerne i børneloven (lov nr 460 af 07/06/2001) kan finde anvendelse på børn, der fødes af en kvinde, der har indgået ægteskab med en anden kvinde

Bøsser og lesbiske har siden 1989 kunnet indgå registreret partnerskab (LBK nr 938 af 10/10/2005). Denne lov foreslås ophævet.

De Radikale begrunder lovforslaget med, at det vil fremme det »enkelte individs levevilkår og selvbestemmelsesret«. Samtidig er lovforslaget et udtryk for signalpolitik, idet de Radikale ønsker at »sende et utvetydigt politisk signal om, at forskelsbehandling af seksuelle minoriteter ikke er acceptabelt.«

I bemærkningerne til lovforslaget nævner de Radikale ikke transseksuelle og polygame som seksuelle minoriteter, men Radikal Ungdom har sammen med Venstres Ungdom tidligere givet udtryk for at flerkoneri bør tillades.

Både SF og Enhedslisten har programfæstet ønsket om ‘kønsneutralt ægteskab’, mens Socialdemokraterne har sendt signaler i den retning. Naser Khader (NA) er kendt for sine liberale standpunkter på etiske spørgsmål, men under seneste valgkamp undlod NA at love at stemme for kønsneutralt ægteskab. Til gengæld ventes regeringspartierne og Dansk Folkeparti at stemme imod, men enkelte Venstre-folk kan bryde partilinien.

De Radikale har tidligere fremsat et lignende forslag (B 76, 2006-07). Forslaget blev behandlet i retsudvalget, men blev aldrig behandlet i folketingssalen.

I både Norge og Sverige behandles der lige nu tilsvarende forslag, som begge ser ud til at blive vedtaget.

(opdateres)

Enhedslisten vil lade danskerne frit vælge køn. I et beslutningsforslag (B 65, 2007-08, 2. samling), foreslår partiet at myndige personer:

• frit skal kunne bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn
• selv skal kunne vælge, hvilke kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke
• have ret til offentlig betalt kønsskifteoperation efter grundig vejledning

Forslaget begrundes med at »Enhedslisten afviser et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform, nemlig kernefamilien og den konventionelle kønsidentitet« og kritiserer endvidere at »det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om køn som noget naturligt og medfødt.«

Samtidig påstår Enhedslisten at cpr-systemts opdeling af mennesker i køn er med til at forhindre ligestilling, og indirekte sammenlignes tilstanden med racisme og forskelsbehandling baseret på social baggrund eller politiske præferencer:

»(…) køn såvel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Et cpr-nummer bør ikke markere køn, lige så lidt som det bør markere klasse, race, politiske tilhørsforhold, nationalitet eller nogen andre sociale kategorier. Dels afspejler personnummeret et system, der bygger på ulighed mellem køn, dels er det medvirkende til, at denne ulighed bibeholdes til nogles fordel og andres ulempe.«

Enhedslisten har tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag (B 142, 2006-07), som indeholdt en bredere formulering, der blandt andet ville have givet alle uanset køn og seksuel orientering »samme muligheder«.

Dengang afvist alle øvrige partier forslaget. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) påpegede, at køn i hans verden var en medfødt omstændighed, og kritiserede samtidig Enhedslistens udgangspunkt om, at køn er en social kategori, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Fra oppositionen lød der dog mildere toner. Lene Hansen (S), Lone Dybkjær (Radikale) og Kamal Qureshi (SF) takkede Enhedslisten for at sætte fokus på emnet. Lene Hansen (S) ønskede at sætte yderligere fokus på problematikken, mens Lone Dybkjær var åben for skatteyderbetalte kønsskifteoperationer. Det afviste Kamal Qureshi til gengæld.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentog tirsdag sin modvilje mod religion i det offentlige rum:

»Jeg har samtidig den opfattelse, at det ville være ønskeligt med mindre religion i det offentlige rum. Jeg tror, at det ville tjene mange gode formål i det danske samfund, hvis det offentlige rum var befriet for religiøse manifestationer«

Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der som førstesuppleant for Johanne Schmidt-Nielsen (MF) kan blive den første muslimske kvinde med slår, der går på Folketingets stalerstol. Dansk Folkeparti har protesteret kraftigt og truet med at udvandre, hvis den situation opstår, men den holdning deler Anders Fogh ikke.

Kilder:

• Fogh: Mindre offentlig religion, tak!, Jyllands-Posten, 26.2.2008
• Fogh er klar til tørklæde på talerstolen, Politiken, 26.2.2008
• Fogh forsvarer Asmaa, DR Nyheder, 26.2.2008

PETs afsløring af de formodede mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard, som var ophavsmand til en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger får nu Dansk Folkeparti (DF) og Ny Alliance (NA) til at foreslå blasfemiparagraffen i straffelovens §140 afskaffet.

»Jeg mener ikke, at vi i år 2008 har brug for en paragraf, der beskytter Gud. Hvis Dansk Folkeparti vil være med til det, kan vi sammen komme med et beslutningsforslag, der foreslår at afskaffe blasfemiparagraffen,« siger Naser Khader til Ritzau.

Dansk Folkeparti fremsatte i 2006 forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen (2006-07 – L88), men kun DF og Charlotte Fischer (RV) stemte for. Og Pia Kjærsgaard vil gerne være med til fremsætte forslaget igen.

SF undlod at stemme, da DFs forslag kom til afstemning d. 15. maj 2007, men nu har partiet skiftet holdning. »Vi er klar til at afskaffe blasfemiparagraffen én gang for alle. Tiden er løbet fra paragraffen, og sagens alvor kræver, at vi sammen værner om ytringsfriheden,« lyder det fra SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Kilder:

• Khader og Pia K vil af med blasfemilov i Jyllands-Posten, 14.2.2008
• SF: Fjern blasfemiparagraffen i Jyllands-Posten, 14.2.2008

Kristeligt Dagblad (20.12.2007): Meget tyder på at et flertal uden om regeringen og Dansk Folkeparti vil give homoseksuelle ret til adoption.

Det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl har tidligere sammen med venstrefløjen fremsat forslag om at give registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn (B61,2005-06, B6, 2004-05, 2. samling).

Nu vil Ny Alliance stemme for forslaget, og det vil enkelte medlemmer af regeringspartierne formentlig også.

Charlotte Dyremose (Kons), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V) og løsgængeren Pia Christmas-Møller overvejer at stemme for. De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter ligeledes forslaget, mens de to færøske folketingsmedlemmer vil undlade at stemme.

Friskoleloven skal ændres, så det forbydes at oprette friskoler til indvandrerbørn. Det siger Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester, Jakob Hougaard til Berlingske (27.11.2007):

»Det er problematisk, at man kan oprette friskoler, hvis primære målgruppe er indvandrere. Og det er et problem, at vi i Danmark har så massiv offentlig støtte til en skoleform, som er så uhensigtsmæssig i forhold til integrationen. Jeg mener ikke, at man skal kunne oprette friskoler, der har indvandrerbørn som primær målgruppe«

»Det kan godt være, at friskolerne klarer sig fint fagligt, men integration handler jo om, at indvandrere og danske børn lærer af hinanden og har hinanden som kammerater.«

Jakob Hougaards melding falder i følge DR Nyheder (27.11.2007) i god jord hos Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen.

Overfor Kristeligt Dagblad (27.11.2007) betegner undervisningsminister Bertel Haarder (V) Jakob Hougaards forslag en glidebane på vejen mod at afskaffe borgernes frihed til at vælge:

»De frie skoler giver os jo den fordel, at de har lov til at gå andre veje. Det kan vi andre jo så enten blive inspireret af, eller vi kan sige, at det vil vi i hvert fald ikke efterligne.

Men selve det at den frihed er der, er et meget vigtigt og grundfæstet led i dansk demokrati, som er hundrede år gammelt, det giver os nemlig folkestyre og ikke politikerstyre,« siger Bertel Haarder.

Læs også:

• Skarp kritik af forslag om at forbyde etniske friskoler, Berlingske, 27.11.2007
• Friskolebørn skal ind i folkeskolernes fritidsordning, Berlingske, 27.11.2007

Den nytiltråde kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech, har flyttet godkendelsen af trossamfund fra kirkeministeriet til justitsministeriet, skriver Politiken (26.11.2007). Kirkeministerens begrundelse er, at godkendelsen af trossamfund er et rent juridisk anliggende.

Kristeligt Dagblad (12.11.2007): Kun Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har en klar og konsekvent politik, når det kommer til etiske spørgsmål som aktiv dødshjælp og organdonation. Socialdemokraterne, Ny Alliance og Radikale Venstre har en ambition om at have en fælles etik, men med mulighed for at blive fritstillet. I de øvrige partier stilles folketingsmedlemmerne ofte frit i etiske spørgsmål.

Professor Erik Albæk fved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ole Thyssen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København, mener begge at det er en dårlig strategi fordi etiske spørgsmål er vigtige for vælgerne og kan flytte stemmer.