• Københavns Kommune »har ikke en tradition for at tænke i ikke-diskriminationsbaner i forhold til mennesker med handikap«. Det mener Maria Ventegodt Liisberg, ph.d. kandidat ved Institut for Menneskerettigheder, efter at have læst kommunens Borgerrådgivers årsrapport om sagsbehandlingen i forvaltningerne.

    Blandt eksemplerne på diskriminering er:

    • En borger, som havde oplyst, at lukkede rum forstærker hans angst. Alligevel insisterede sagsbehandleren på at lukke døren under mødet. Det resulterede i et angstanfald.
    • En mand gjorde opmærksom på, at han på grund af en psykisk lidelse ikke åbner sine breve. Alligevel sender jobcenteret breve med indkaldelser til møder og advarsler om, at hvis han udebliver fra møderne, så ryger kontanthjælpen. Til sidst bliver kontanthjælpen inddraget – fordi manden ikke møder op.

    Kilde:

    • Forsker: Københavns Kommune diskriminerer, Politiken, 20.5.2009
    No Comments
  • Venstres nyvalgte næstformand, Kristian Jensen, vil sætte fokus på det personlige ansvar, skriver Berlingske.

    VK-regeringen har tidligere,  med svingende held, forsøgt at slå et slag for det personlige ansvar, så i Kristian Jensens sprogbrug bliver det »opgør med forbrugermentaliteten«.

    Hovedbudskabet er, at når skatten sættes ned, er der også grænser for, hvad samfundet kan tage af beslutninger på borgernes vegne.

    Kristian Jensen beklager, at diskussionen om det »personlige ansvar ofte ender i en diskussion om, hvorvidt det så betyder, at samfundet ikke skal tage sig af de svageste« og bedyrer samtidig, at når det gælder »grundværdier som sundhed, socialvæsen og uddannelse synes han ikke, at der skal laves nogle forandringer«

    Citater:

    Jeg tror på, at en af de ting, som vi skal gøre som borgerlig/liberal regering er at bremse den vækst, der er i, at det offentlige blander sig i mere og mere.

    »En af de ting, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog et opgør med, er den forbugermentalitet, som også er kommet. Nemlig at når danskerne har betalt så høj en skat, som de nu har, så siger de, at de også har krav på at trække på det offentlige. Og så føler de ikke længere noget ansvar for, hvordan samfundet egentlig udvikler sig. De betaler deres skat, og derefter er det ikke deres ansvar, hvordan tingene udvikler sig.«

    »Et andet eksempel er hvis der er nogle, der er ensomme, så er der en tendens til at sige, at det er ikke mit problem, det må det offentlige tage sig af. På den måde har vi lagt det personlige ansvar fra os.«

    Kilder:

    • »Danskerne er kloge nok til at træffe deres egne valg«, Berlingske, 21.5.2009
    • V-kronprins: Ned med skatten – op med ansvaret, Berlingske, 21.5.2009

    Læs også:

    • S: Champagne-Danmark bør tage ansvar, Politiken, 22.5.2009
    No Comments
  • Ekstra Bladets omtale af rufferi-anklagerne mod Anni Fønsby har fået B.T. til at sætte spot på Ekstra Bladets andel i den danske sex-industri. BT anslår den årlige omsætning af annoncer relateret til prostitution til 45 mio. kr. Ekstra Bladet ejes af JP/Politiskens Hus, som også ejer en række netsteder, hvor der reklameres for seksuelle ydelser. Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert forsvarer sig med, at avisen kun bringer annoncer for massageklinikker. I følge B.T. bringer Ekstra Bladet annoncer for Anni Fønsbys bordel Agruppen.

    Politiken, der ligesom Ekstra Bladet er ejet af JP/Politikens Hus – og dermed i et gensidigt økonomisk afhængigsforhold med Ekstra Bladet – skriver til at fagbladet 3F i 2006 undersøgte bladets prostitutionsannoncer. Der viste det sig, at det var ganske nemt at indrykke en annonce for en mindreårig pige.

    Den Blå Avis har også forsøgt sig på markedet for annoncer af seksuel karakter, men trak sig i 2006 ud af den del af annoncemarkedet i forlængelse af Tønder-sagen.

    Kilder:

    • Her er de største sexbagmænd, BT, 21.4.2009
    • Falbert Frikender sig selv, BT, 21.4.2009
    • BT og Ekstra Bladet i sex-slagsmål, Politiken, 21.4.2009
    • Ekstra Bladet bringer sexannoncer for små piger, fagbladet 3F, 27.4.2006
    No Comments
  • Interessen for frivilligt socialt arbejder er næsten halveret på 5 år, skriver Kristeligt Dagblad. En undersøgelse viser, at 11 % af danskerne i dag udfører frivilligt socialt arbejde mod 20 % for fem år siden. En af de organisationer, der mærker udviklingen er Kirkens Korshær. Her mener Poul Struve Nielsen, at der er mange flere, som skal spille golf og tager ud at rejse i stedet for at engagere sig i medmennesker og i samfundet.

    En undersøgelse fra 2005 viste, at der blandt dem, som engagerer sig i frivilligt arbejde i en eller anden form, er der dog en klar overvægt af kirkegængere.

    Kilder:

    No Comments
  • Lolland-Falsters Folketidende (18.3.3009): I landsbyen Østofte på Lolland har man gennem årtier drevet et svømmebad med frivillig arbejdskraft. Men det er måske snart slut, for der mangler folk til både bestyrelsen og til den praktiske drift.

    No Comments
  • Der er måske flere tilfælde af flerkoneri i muslimske kredse i Danmark end det er kendt. Det antydes i  en ny rapport om muslimske kvinders liv i Danmark. Rapporten konkluderer også at muslimske studerende, der søger at frigøre sig fra religiøse krav, bliver mobbet af ortodokse muslimer.

    I en kommentar siger ligestillingsminister Karen Jespersen (V): »Det er overraskende, at den sociale kontrol af selv de stærke, målrettede og bevidste muslimske kvinder er så massiv. Der er f.eks. fortsat en bred accept af, at man skal være jomfru, indtil man bliver gift, og at man skal giftes med en muslimsk mand. Den sociale kontrol giver kvinden færre muligheder end hendes brødre eller de jævnaldrende drenge.«

    Kilder:

    • Flerkoneri mere udbredt end kendt, Ritzau 21.3.2009 (se JP, Berlingske)
    • Religiøs mobning af muslimske piger, JP, 21.3.2009
    • Muslimske kvinder kontrollerer hinanden, Ritzau / Berlingske, 21.3.2009
    No Comments
  • Pædagogernes fagforening, BUPL, mener, at Israel er for hård i deres jagt efter terrorister i Gaza. Derfor vil fagforeningen nu officielt tage afstand fra Israels ageren og deltage i demonstrationer mod Israels offensiv. Det minder om 70′erne, påpeger ekspert.

    Læs: 180Grader, JP Århus.

    No Comments
  • I 30 år har elever og lærere på folkeskolen Houlkærskolen i VIborg bedt Fadervor til morgensamlingerne. Det skal dog være slut nu, hvis det står til Humanistisk Samfund.

    »Det er overgreb på små børn, at de bliver presset til at gå med i noget, som ikke har noget som helst med deres livssyn at gøre. Bøn er en religiøs handling, som ikke har noget som helst med undervisning at gøre,« siger ambassadør for Humanistisk Samfund Erik Bartram i følge Viborg Folkeblad.

    Skoleinspektør Ole Birch er overrasket over sagen: »Det er korrekt, at vi beder morgenbøn i forbindelse med morgensamlingen. Det har vi gjort, i de 30 år skolen har eksisteret. Men det er ikke et udtryk for en bestemt holdning, skolen har. Det er nok nærmere en tradition, vi ikke har reflekteret særlig meget over,« siger han. Ole Birch har ikke fået henvendelser fra forældre om sagen, og i de 16 år han har været på skolen, har ingen bedt deres børn fritaget fra morgensamlingen – heller ikke forældrene til de 126 børn med anden etnisk baggrund som for tiden er elever på skolen.

    Humanistisk Samfund skal ikke regne med hjælp fra Undervisningsminister Bertel Haarder. »Det er op til en lokal beslutning at træffe afgørelse om, hvordan man finder det mest hensigtsmæssigt at indrette sig på området«, skriver han i et svar til foreningen. Samme holdning har de Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved og DFs Martin Henriksen.

    Hos Socialdemokraterne er uddannelsesordfører Christine Antorini i følge DR Nyheder til gengæld mere åben for at gribe ind: »Det at bede en bøn er en religiøs handling, og religiøse handlinger hører kirkerne til og ikke folkeskolerne,« siger Antorini, som sidestiller bøn og forkyndelse.

    Læs også: JP, Kristeligt Dagblad, 180Grader.

    Opdateret (6.1.2009): En mor har meldt sig med en klage, skriver Berlingske og DR Nyheder. Dermed er antallet af utilfredse forældre efter alt at dømme oppe på to.

    No Comments
  • Supermarkederne øver selvcensur, når de fravælger julepynt med kristne motiver, mener Venstres politiske ordfører Inger Støjberg i følge Jyllands-Posten. Hos Dansk Supermarked afviser informationschef Erik Eisenberg påstanden: »Nogle af vores kunder er blevet stødt, fordi de har fået en opfattelse af, at vi pludselig har fjernet kristne symboler fra udsmykningen. Det er ikke sandt – linjen i vores udsmykning er den samme i dag som for 10 og 20 og 30 år siden,« siger han til JP.

    No Comments
  • Hvert år dør omkring 5000 danskere i ensomhed, uden at være omgivet af familie og venner, skriver Jydske Vestkysten. En undersøgelse fra 2002 viser, at mere end hver tredje dødfundne havde ligget mere end to døgn. Det store antal af dødfundne dækker over forskellige grupper, lige fra ældre der bor alene, over selvmordere, til ensomme på social deroute. Til 180Grader siger sociolog ved Aalborg Universitet med speciale i døden, Michael Hviid Jacobsen, at denne udvikling viser, at danskerne svigter deres ældre og svigtet i høj grad skyldes institutionaliseringen af ældreplejen.

    No Comments