-
Journalister, der vil akkrediteres til Stockholm Pride, mødes af detaljerede regler for, hvordan de må rapportere fra homo-festivallen, skriver den svenske avis Dagen. De fleste af reglerne handler om at beskytte festivaldeltagere, som ikke er åbne om sin seksualitet eller kønsidentitet.
Men selv hvis en deltager frivilligt lader sig interviewe, er der lagt stramme bånd på journalisten: »Tag ikke nogens seksuelle orientering eller kønsidentitet for givet, beskriv altså ikke de mennesker som I interviewer som ‘homoseksuelle’, ‘transseksuelle’ eller som mænd ellerkvinder og så videre, hvis ikke personen udtrykkeligt selv kalder sig det,« skriver festival-arrangørerne i vejledningen.
Dén tilgang møder kritik, bland andet fra formanden for det svenske Journalistforbund, Agneta Lindblom Hulthén. Hun mener at det altid må være op til redaktionens egen vurdering, hvad og hvordan man skal skrive. »Havde man udfærdiget særskilte regler for dækningen af en partikongres eller erhvervskonference tvivler jeg på at nogen journalist havde mødt op,« siger Agneta Lindblom Hulthén.
Kilder
- Pridejournalister ska följa särskilda regler, Dagen, 23.7.2008
- Kritik mot Pride-festivalens anvisningar till journalister, Journalisten.se, 23.7.2008
- Homosensur, Vårt Land, 25.7.2008
- Prides pressregler ifrågasatta, Dagens Nyheter, 24.7.2008
Læs også:
- Pridecensuren ärende för kulturministern, Dagen, 24.7.2008
- Festival med fritt spelrum, Dagen, 25.7.2008
- TT föll för Pridecensuren, Världen idag, 30.7.2008
- Kulturministern kritisk mot Pride-censur, Världen idag, 27.8.2008
(opdateret 27.8.2008)
-
Den Konservative erhvervsordfører, Mike Legarth, vil afskaffe lukkeloven. »Den personlige frihed står øverst på vores dagsorden, og der er lukkeloven en hindring, derfor synes jeg at den skal afskaffes«, siger Mike Legarth til DR Nyheder.
Men i partiets egne rækker er man ikke udelt begejstrede. Tidligere erhvervsordfører og nuværende medlem af Erhvervsudvalget Per Ørum Jørgensen, mener »at man bør tage hensyn til de butiksansatte, de mindre erhvervsdrivende og til befolkningen i yderområderne, som risikerer at få meget langt til det nærmeste indkøbssted«
Kilder:
- Intern strid i K om lukkeloven, DR Nyheder, 27.7.2008
- K: Lukkelov en hindring for den personlige frihed, 180Grader, 27.7.2008
- Ritzau jævnfør Berlingske, Politiken, 180Grader,27.7.2008
- Tættere på flertal for frie åbningstider, Politiken, 27.7.2008
-
Berlingske (21.7.2008): Unge kunstnere gider ikke at leve for lud og koldt vand. Tidligere tiders idealer om, at ægte kunst udelukkende er til for kunstens egen skyld, er lagt på hylden. Det er med andre ord blevet helt legitimt at ville tjene penge på sin kunst.»De betragter deres kunst som noget, man gerne skal kunne afsætte og leve af,« fortæller Christian Have om den unge generation af kunstnere.
Læs også:
-
Världen idag (21.7.2008): Antallet af giftermål øger kraftigt i Sverige. I 2007 giftede omkring 97.000 svenskere sig, mens taller i 2001 var omkring 72.000. Samtidig viser statistisk fra Sveriges Statistiske Centralbureau, at interessen for registrerede partnerskaber er minimal og desuden på retur. I 2007 indgik 262 mænd og 388 kvinder registreret partnerskab. Det er ca. 6,5 promille i sammenligning med antallet af ægteskaber.
Læs også:
- Få partnerskap gör förrättare sysslolösa, Världen idag, 23.7.2008
- Elva år av partnerskap, Välfärd nr. 2, 2006.
- Äktenskap på modet?, pressemeddelelse fra SCB, 20.12.2005
(opdateret 23.7.2008)
-
Berlingske / Politiken / DR Nyheder (19.7.2008): Mens en række lande har gennemført levevilkårsundersøgelser af homoseksuelle, er bøssers ve og vel i Danmark omgærdet af uvished. Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske efterlyser viden på området .
SF’eren Kamal Qureshi mener, at staten bør betale de 300.000 kr, som LBL mangler for selv at kunne udføre undersøgelsen.
-
Den omstridte menighed Faderhuset er på randen af konkurs, skriver Nyhedsavisen, som har gennemgået nye regnskaber fra fire af Faderhusets selskaber.
I løbet af sidste år har menigheden oparbejdet et underskud på mindst seks millioner kroner, kapitalen er tømt i flere selskaber i strid med loven og Faderhuset har gældsat sig selv for millioner i dyre lån. Eneste selskab, der stadig har penge på kistebunden er Human A/S, som ejer Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset tidligere lå.
Kilde:
- Faderhuset på randen af konkurs, Nyhedsavisen, 17.7.2008
Lignende artikler: Politiken, DR Nyheder, JP.
-
Information (15.7.2008): Wonderfuld Copenhagen, Tivoli og SAS forsøger målrettet at ‘brande’ København som en attraktiv destination for homoseksuelle. Tivoli satser på de homoseksuelle med arrangementet Tivoli Goes Gay, og SAS sætter ekstra fly ind for at flyve de homoseksuelle deltagere i Outgames 2009 til København.
Hos Københavns turismeorganisation, Wonderful Copenhagen, er kommunikationschef Peter Rømer Hansen overbevist om, at det er en god strategi at satse på rige, homoseksuelle turister. »De homoseksuelle er et spændende segment for os, fordi de har et højt forbrug og rejser meget. Og så er de trend-sættende, hvilket er en gevinst for resten af vores branding af København,« siger han.
Men aktivister sætter spørgsmålstegn ved, om satsningen på købestærke homo’er reelt er til de homoseksuelles fordel. Lotte Knold, feministisk aktivist og en af arrangørerne bag DIY Queerfestival, som beklager, at det tilsyneladende kun er de rige homoseksuelle, virksomhederne finder interessante. »Problemet ved Tivolis og SAS’s initiativer er, at man kun forsøger at tiltrække en bestemt slags homoer – dem med penge. Det giver ikke større accept i samfundet, at man kun bliver accepteret, hvis man tjener penge, lever i registreret parforhold og er en god forbruger,« siger hun til Information.
Kilder:
- København springer ud, Information, 15.7.2008 (tilsvarende artikel hos MetroXpress)
-
Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt bliver partiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, melder Dansk Folkeparti.
På europæisk plan har Morten Messerschmidt blandt andet været medlem af Europarådets parlamentariske forsamling.
Presseklip:
- Messerschmidt vil irritere EU, Politiken, 10.7.2008
- Messerschmidt bliver EU-spidskandidat, JP, 10.7.2008
- Messerschmidt vil i EU-Parlamentet, DR Nyheder, 10.7.2008
- Messerschmidt stiller op til EU-valg, Berlingske, 10.7.2008
Andre artikler om Morten Messerschmidt:
-
Informtion (30.6.2008): Den danske mand er i skudlinjen, fordi han nægter at anerkende, at der er forskel på kønnene. Sådan lyder analysen fra Venstres Søren Pind, som opfordrer danske mænd til at reflektere over deres køn – og til at kræve deres plads.
Læs også:
- Søren Pind forudser ‘manderevolution’, 180Grader.dk, 30.6.2008
-
Ingeniøren (28.4.2008) / Live Engineer: Luftbårne partikler er farligere end hidtil antaget og medfører sandsynligvis arvelige skader, viser canadisk forskning. Resultaterne er overbevisende og viser, hvor skadelige partiklerne er, siger dansk professor.