Værdipolitik.dk

Enhedslisten vil lade danskerne frit vælge køn. I et beslutningsforslag (B 65, 2007-08, 2. samling), foreslår partiet at myndige personer:

• frit skal kunne bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn
• selv skal kunne vælge, hvilke kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke
• have ret til offentlig betalt kønsskifteoperation efter grundig vejledning

Forslaget begrundes med at »Enhedslisten afviser et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform, nemlig kernefamilien og den konventionelle kønsidentitet« og kritiserer endvidere at »det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om køn som noget naturligt og medfødt.«

Samtidig påstår Enhedslisten at cpr-systemts opdeling af mennesker i køn er med til at forhindre ligestilling, og indirekte sammenlignes tilstanden med racisme og forskelsbehandling baseret på social baggrund eller politiske præferencer:

»(…) køn såvel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Et cpr-nummer bør ikke markere køn, lige så lidt som det bør markere klasse, race, politiske tilhørsforhold, nationalitet eller nogen andre sociale kategorier. Dels afspejler personnummeret et system, der bygger på ulighed mellem køn, dels er det medvirkende til, at denne ulighed bibeholdes til nogles fordel og andres ulempe.«

Enhedslisten har tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag (B 142, 2006-07), som indeholdt en bredere formulering, der blandt andet ville have givet alle uanset køn og seksuel orientering »samme muligheder«.

Dengang afvist alle øvrige partier forslaget. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) påpegede, at køn i hans verden var en medfødt omstændighed, og kritiserede samtidig Enhedslistens udgangspunkt om, at køn er en social kategori, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Fra oppositionen lød der dog mildere toner. Lene Hansen (S), Lone Dybkjær (Radikale) og Kamal Qureshi (SF) takkede Enhedslisten for at sætte fokus på emnet. Lene Hansen (S) ønskede at sætte yderligere fokus på problematikken, mens Lone Dybkjær var åben for skatteyderbetalte kønsskifteoperationer. Det afviste Kamal Qureshi til gengæld.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentog tirsdag sin modvilje mod religion i det offentlige rum:

»Jeg har samtidig den opfattelse, at det ville være ønskeligt med mindre religion i det offentlige rum. Jeg tror, at det ville tjene mange gode formål i det danske samfund, hvis det offentlige rum var befriet for religiøse manifestationer«

Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der som førstesuppleant for Johanne Schmidt-Nielsen (MF) kan blive den første muslimske kvinde med slår, der går på Folketingets stalerstol. Dansk Folkeparti har protesteret kraftigt og truet med at udvandre, hvis den situation opstår, men den holdning deler Anders Fogh ikke.

Kilder:

• Fogh: Mindre offentlig religion, tak!, Jyllands-Posten, 26.2.2008
• Fogh er klar til tørklæde på talerstolen, Politiken, 26.2.2008
• Fogh forsvarer Asmaa, DR Nyheder, 26.2.2008

Aftonbladet (2.6.2007) / Sveriges Radio (13.6.2007): En svensk mand er blevet idømt fængselsstraf for at tvinge sin sambo til abort.

Parret var begge 26 år og boede sammen. Kvinden blev gravid og manden forsøgte at overtale sin kæreste til at få abort. Da kæresten nægtede, lagde manden han en dag tre tabletter af lægemidlet Cytotec i kærestens mad – og uden hendes viden. Kvinden fik meget ondt, og fik diarré og blødninger. Senere fortrød manden og indrømmede overfor kæresten.

Lægemidlet fik manden fat i, ved overfor sin læge at lyve sig til mavesmerter.

Læs også:

• Sweden Court Sentences Man to Prison for Forcing Girlfriend to Have Abortion, LifeNews.com, 26.2.2008

Den norske organisation Human Rights Service (HRS) fik torsdag i forrige uge fjernet flere sager fra sin hjemmeside, skriver flere medier. Det var internetleverandøren Imbera, der af frygt for aktioner og sabotage mod deres servere, egenhændigt fjernede tre sager fra organisationens netsider. I følge HRS drejede det sig om to sider, der var illustreret med Kurt Westergaards karikatur af Muhammed med bombe i turbanen og en side, der var illustreret med svenskeren Lars Vilks akvarel ‘rondellhund’.

»Driftsleverandøren overkørte redaktionen. De gik ind, redigerede vores sider og slettede karikaturene af Muhammed«, siger informationsansvarlig Hege Storhaug i Human Right Service.

Og det har Imbera i følge Jon Bing, professor i retsinformatik ved Universitetet i Oslo, lov til. E-handelsloven giver nemlig serverleverandører pligt til at vurdere indholdet på sidene de styrer.

Den norske abortmodstander og menneskerettighedsaktivist Ludvig Nessa oplevede i 2005, at firmaet Domeneshop uden varsel nedlagde hans webhotel med begrundelsen at han var uønsket fordi han kunne betegnes som religiøs ekstremist.

Censuren af Human Rights Service afslører principielle problemer for norske medier. Flere dagblade og norsk TV2 har nemlig deres netsider på eksterne servere.

Kilder:

• IT-folk kan sensurere pressen, NRK Nyheter, 21.2.2008
• - Frykten tar helt overhånd, DagenMagazinet, 21.2.2008

Muslimske venner inspirerer etnisk norske 14- og 15-årige unge til at konvertere til islam, skriver VG (18.2.2008). Forstanderen for Det Islamske Forbund, Basim Ghozlan, mener at tendensen skyldes den øgede mediefokus på islam.

Lederen af den norske organisation Kristent Arbeid Blant Arabere (KABA), Paul Johansen er i følge DagenMagazinet (18.2.2008) ikke overrasket tendensen. Han mener at den kristne kulturs tilbagegang har forårsaget, at unge på mange måder er et »let bytte«. Desuden er det let at konvertere til islam; vejen fra fascination til fuld indlemmelse er kort.

Religionshistoriker Kari Vogt, anslår at godt og vel tusind etnisk norske har konverteret til islam. I 2005 vurderede Kristeligt Dagblad (16.8.2005), at ca. 5000 etniske danskere havde konverteret til islam.

PETs afsløring af de formodede mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard, som var ophavsmand til en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger får nu Dansk Folkeparti (DF) og Ny Alliance (NA) til at foreslå blasfemiparagraffen i straffelovens §140 afskaffet.

»Jeg mener ikke, at vi i år 2008 har brug for en paragraf, der beskytter Gud. Hvis Dansk Folkeparti vil være med til det, kan vi sammen komme med et beslutningsforslag, der foreslår at afskaffe blasfemiparagraffen,« siger Naser Khader til Ritzau.

Dansk Folkeparti fremsatte i 2006 forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen (2006-07 – L88), men kun DF og Charlotte Fischer (RV) stemte for. Og Pia Kjærsgaard vil gerne være med til fremsætte forslaget igen.

SF undlod at stemme, da DFs forslag kom til afstemning d. 15. maj 2007, men nu har partiet skiftet holdning. »Vi er klar til at afskaffe blasfemiparagraffen én gang for alle. Tiden er løbet fra paragraffen, og sagens alvor kræver, at vi sammen værner om ytringsfriheden,« lyder det fra SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Kilder:

• Khader og Pia K vil af med blasfemilov i Jyllands-Posten, 14.2.2008
• SF: Fjern blasfemiparagraffen i Jyllands-Posten, 14.2.2008

Den 22. januar markeres en skelsættende begivenhed i amerikansk abortpolitik. Menneske­rettig­heds­organisationer vil benytte den årlige National Sanctity of Human Life dag, som Reagan indstiftede i 1984, til at sætte fokus på højesterets betydning forud for præsidentvalget, mens abort-tilhængere vil fejre 35-års dagen for domsafsigelsen i retssagen Roe v. Wade uden at kæde det sammen med Reagans mærkedag.

Norma L. McCorvey (“Jane Roe”) – en kvinde bosiddende i Texas – sagsøgte i 1970 staten Texas (repræsenteret ved Henry Wade). McCorvey hævdede at være gravid som følge af voldtægt og krævede på den baggrund adgang til at få en abort. Den føderale distriktsdomstol gav McCorvey ret og baserede sin afgørelse på det niende tillæg til USA’s forfatning. Sagen blev appelleret og endte i 1971 i USA’s højesteret, hvor der på grund af dommerudskiftninger først blev afsagt dom d. 22. januar 1973.

I domsafsigelsen tog flertallet af dommerne udgangspunkt i, at det fjortende tillæg til forfatningen sikrede privatlivets fred. Og da dommerne fandt, at vidnerne ikke kunne blive enige om, hvornår livet begynder, fastslog de at privatlivets fred indebar retten til at få en abort.

Højesteret havde dermed – selv om det 14. tillæg til USA’s forfatning intet nævner om hverken privatliv eller abort – med ét slag gjort abort til en fundamental rettighed sikret af forfatningen.

Ifølge dommen er fri abort tilladt de første tre måneder af graviditeten og de amerikanske stater kan ikke begrænse adgangen til abort i 3. til 6. måned med mindre de kan begrunde begrænsningerne i moderens helbred [1] . Staterne kan dog – med mindre graviditeten bringer moderens liv eller ’helbred’ i fare – forbyde eller begrænse adgangen til abort fra det tidspunkt, hvor barnet kan overleve udenfor livmoderen. Men i en efterfølende højesteretssag – Doe v. Bolton – definerede retten ’helbred’ så bredt, at en kvinde i praksis kan få en abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, så længe barnet ikke er levedygtigt.

Dommen berørte lovgivningen i alle 50 stater og har lige siden været genstand for en intens juridisk og politisk kamp mellem menneskeretsaktivister og abort-tilhængere. Fortaler for en forfatningsændring (som den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee [2]) har ikke og får sandsynligvis ikke held med deres ærinde. Til gengæld er afgørelsen med delvis succes udfordret i småbidder af stater, der har indført mindre begrænsninger i adgangen til abort. En del af succesen her skyldes givetvis at højesteret har ændret sammensætning. I USA udpeges højesteretsdommerne på livstid af præsidenten med Senatets godkendelse. Nye udnævnelser har været genstand for mange kontroverser og mange af dommerne er oppe i årene. Det kommende præsidentvalg får derfor stor betydning for amerikansk abortpolitik 25-50 år frem. Samtlige demokratiske kandidater støtter Roe v. Wade og er dermed tilhængere af fri abort som en forfatningssikret rettighed, mens alle republikanske kandidater – uanset deres syn på abort – er imod denne form for juridisk aktivisme.

Indefor de seneste år har nåde Norma McCorvey (‘Roe’) og Sandra Cano (‘Doe’) fortrudt deres medvirken og forsøgt at få deres sager genoptaget. Dette krav er blevet afvist. Andre sager kan dog medvirke til at USA’s højesteret revurderer dommen fra 1973. Men en omstødelse betyder ikke at abort pludselig bliver kriminaliseret i USA. Det er nemlig op til staterne at beslutte.

Noter:
[1] http://www.ppscm.org/roeimpact12-06.pdf
[2] http://www.mikehuckabee.com/?FuseAction=Issues.View&Issue_id=11

CNN (24.12.2007): Den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee er kommet under beskydning for at sammenblande religion og politik. Huckabees brøde er at han i en tv-reklame ønskede amerikanerne en glædelig jul:

Her fra Værdipolitik.dk skal der også lyde en glædelig jul til alle vores læsere!

Kristeligt Dagblad (20.12.2007): Meget tyder på at et flertal uden om regeringen og Dansk Folkeparti vil give homoseksuelle ret til adoption.

Det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl har tidligere sammen med venstrefløjen fremsat forslag om at give registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn (B61,2005-06, B6, 2004-05, 2. samling).

Nu vil Ny Alliance stemme for forslaget, og det vil enkelte medlemmer af regeringspartierne formentlig også.

Charlotte Dyremose (Kons), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V) og løsgængeren Pia Christmas-Møller overvejer at stemme for. De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter ligeledes forslaget, mens de to færøske folketingsmedlemmer vil undlade at stemme.

Ingen julegudstjeneste og ingen julesalmer. Og sandsynligvis heller ingen nisser. Sådan bliver julen på skolen i Bräkne-Hoby i Blekinge, skriver Blekinge Läns Tidning (4.12.2007).

»Skolen skal være ikke-konfessionel, ikke tage stilling til en bestemt religion. Og eftersom skolens undervisning – i dette tilfælde juleafslutningen – er obligatorisk, skal den ikke udelukke nogen på grund af religion eller etnisk tilhørsforhold,« siger skoleinspektør Peter Norlin.

Den svenske tradition med Lucia-optog kan dog godt gå an, selv om Lucia var en kristen martyr fra Syrakus: »Vi har øvet længe på optoget, og det er en 40-årig tradition på skolen,« siger inspektøren.

Han begrunder beslutningen med at en juleafslutning som den traditionelt har været afholdt, ikke går an i henhold til den svenske skolestyrelses krav. Hos Skolverket undsiger man dog den udlægning.

»En skoleafslutning skal være udformet så alle elever – uanset religion – kan deltage uden at få sin tro krænket eller blive udsat for påvirkning fra en bestemt trosretning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er umuligt at have en afslutningshøjtid i en kristen kirke. Meget beror på skoleledelsens hensigt,« siger Maria Lilja, jurist i Skolverket, til Blekinge Läns Tidning (4.12.2007).