• Den danske fødselsregistrering og statstilskuddet til folkekirken krænker ikke reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

    Højesteret afsagde i dag kendelse i en sag (165/2006) anlagt af en gruppe katolikker mod den danske stat. Landsretten er tidligere kommet til samme resultat.

    Retssagen omhandlede to punkter: Fødselsregistrering og statstilskuddet til Folkekirken.

    Fødselsregistrering
    Sagsøgeren hævdede, at Folkekirkens opgave med at registrere fødsler strider mod artikel 9, stk. 1 om religionsfrihed, artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv og artikel 14 om forbud mod diskriminering i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt mod artiklerne 2, 18 og 26 i FN’s internationale konven­tion om borgerlige og politiske rettigheder.

    Højesteret afviste påstanden og henviste til at anmeldelsen kan ske uden personligt frem­møde på kirke­kontoret, og at attesten for en person, der ikke er medlem af folke­kirken, ikke skal være påført Folkekirkens navn.

    Statstilskuddet til Folkekirken
    Sagsøgerens påstand, var at statstilskuddet til Folkekirken strider mod artikel 9, stk. 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi sagsøren som dansk statsborger betaler skat og dermed bidrager økonomisk til Folkekirken.

    Højesteret fastslog, at sagsøgerens bidrag som ikke-medlem af Folkekirken er indirekte, og at Folkekirken varetager en række civile opgaver.

    Læs også:

    No Comments
  • Jydske Vestkysten (4.11.2007): Ny Alliances Inge-Lene Ebdrup vil give lesbiske med’mødre’ ret til ‘fædre’orlov.

    En lesbisk partner til en mor har ingen juridisk anerkendelse som forælder fra fødslen og må vente 5-6 måneder på at adoptere barnet.

    Inge-Lene Ebdrup mener at lovændringen er en naturlig konsekvens af, at lesbiske har fået ret til kunstig befrugtning.

    Dermed stiller hun sig på linie med Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (3.11.2007): Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen J. Klint, mener at der er behov for en grundig modernisering af de love og regler, der gælder for folkekirken og de øvrige trossamfund i Danmark. Hun forventer, at der efter valget er flertal for at starte en proces, der sigter på at indføre lige regler for alle trossamfund i landet.

    No Comments
  • Selv om Ny Alliance ikke har nogen formuleret kirkepolitik, kommer partiet nu med et kirkepolitisk udspil.

    Til Kristeligt Dagblad (3.11.2007) siger Naser Khader – der som muslim ikke er medlem af Folkekirken – at Folkekirkens medlemmer skal vælge biskopperne direkte, og at biskopperne skal ansættes for en begrænset periode.

    Overfor Kristeligt Dagblad (3.11.2007) kritiserer SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, Ny Alliances forslag for at være poppet. Hun mener at politikerne skal Få danskere til at interessere sig for valgene til menighedsrådene, fremfor at udhule rådenes betydning.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (1.11.2007): To forskere, der begge har beskæftiget sig med politik og religion, mener at danskerne er skeptiske overfor præster i politik.

    Læs også:

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (30.10.2007): Ny Alliance har ingen formuleret kirkepolitik og meget tyder på, at det manglende programpunkt kan forklares med politisk uenighed blandt flere af partiets spidskandidater.

    Naser Khader er kendt for at ville afskaffe folkeskolens kristendomsundervisning, bryde forbindelsen mellem kirke og stat og fjerne personregistreringen fra kirken og flytte den over i det offentlige.

    Gitte Seeberg har derimod rødder i de konservative med deres forsvar for Folkekirken og Lars Kolind er kendt for sit stærke kirkelige engagement.

    Det står dog fast at Ny Alliance er meget liberale, når det gælder etik.

    No Comments
  • Religion.dk (29.10.2007): I artiklen beskriver Mashudi Noorsalim – forsker og fredsmægler for Instituttet for fredsskabelse (Institut Titian Perdamaian) i Jakarta – konflikten i central-Sulawesi, som af mange betegnes som en klassisk religiøs konflikt. Mashudi Noorsalim hævder, at konflikten i højere grad var udløst af en økonomisk ubalance, som opstod, da muslimer blev mere velhavende end de kristne som et resultat af deres adgang til jobs i administrationen, til ressourcerne og til magten. Regeringens forsøg på konfliktløsning slog blandt andet fejl fordi den fokuserede på det religiøse element, herunder genopbygning af ødelagte kultsteder.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (27.10.2007): Det var en fejl at skille stat og kirke i Sverige, og tiden har givet mig ret. Det skriver tidligere svenske statsminister, socialdemokraten Göran Persson, i sin erindringsbog ”Min vej, mine valg”, som netop er udkommet i Sverige.

    »Jeg beklager udviklingen. Svenska Kyrkan var en af de få nationale symboler i vores land, som tilbød et nærvær og et indhold i hverdagen. En samlende kraft ikke mindst i en globaliseret verden,« skriver Göran Persson

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (26.10.2007): En række sognepræster arbejder på at gøre asylpolitik til et tema i valgkampen.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (26.10.2007): Den britiske abortgrænse på 24 uger bliver hvor den er. På en parlamentshøring i denne uge afviste den ansvarlige minister, Dawn Primarolo, at ændre den nuværende grænse med henvisning til, at der ikke var videnskabeligt grundlag for en sænke grænsen.

    No Comments