-
Comon / Berlingske (25.2.2011): Sidste år foretog teleselskaberne 550 milliarder registreringer af tele- og internettrafik i Danmark, skønner selskaberne selv. Det oplyste brancheorganisationen Telekommunikationsbranchen over for en kreds af folketingspolitikere i går. Det svarer til, at teleselskaberne i gennemsnit laver 100.000 registreringer pr. borger. Det er en del mere end forrige år, hvor teleselskaberne loggede 84.000 oplysninger pr. borger.
-
Information (18.02.2011): Staten har med fuldt overlæg villet splitte kernefamilien. Det påpeger Lone Rahbek Christensen, der er etnolog og forfatter til bogen Hver vore veje. Livsformer, familietyper og kvindeliv. Hun har i forbindelse med research til en ny bog har haft adgang til nogle indtil videre hemmelige dokumenter fra rigsarkivet, der viser, at det var statens plan at afskaffe kernefamilien fra 1962, hvor der sendes besked til alle ministerier om, at nu skal de iværksætte nye strategier.
I følge Lone Rahbekvar planen, at bilde »befolkningen ind, at det at opdrage børn kun er noget, professionelle kan varetage. Så fra 1960’erne overtager staten det at skabe den rette sociale karakter i barnet. Samtidig skal det tvekønnede ægtepar opløses for at øge produktiviteten på arbejdsmarkedet. For når ægteparret er opløst, er begge tvunget til at arbejde – og så er de tvunget til at gå ud at forbruge alt det, de ikke får produceret derhjemme.«
-
Kristeligt Dagblad (14.2.2011): I Odense vil en reklame for Bibelen til mobiltelefoner de næste to uger præge byens busser. Men oprindeligt skulle reklamerne have været malet på Taxa Fyns biler. Den aftale gik i vasken i sidste øjeblik, fordi taxaselskabet ikke kører med religiøse budskaber.
-
Kristeligt Dagblad (12.2.2011): Danmarks udenrigsminister, Lene Espersen (K), har taget personlig kontakt til Afghanistans udenrigsminister for at forhindre, at to kristne konvertitter bliver henrettet. Den 46-årige Said Musa og den 25-årige Shoaib Asadullah er begge fængslet i Afghanistan og er blevet truet med henrettelse inden for kort tid. Deres forbrydelse er, at de har omvendt sig fra islam til kristendom, påpeger otte organisationer på folkekirkens højrefløj i en appel, som de sender til den danske regering og udenrigsministeren med opfordring til politisk handling.
-
Hverken den lokale sognepræst eller nærpolitiet i Vollsmose kan genkende billedet af en bydel, hvor kristne og muslimer bliver chikaneret bort, skriver jp.dk.
»Vi har aldrig oplevet nogen form for religiøs spændinger,« siger sognepræst Torben Hangaard, der har været præst i Vollsmose i 25 år og boet i området i samme periode.
Han peger på, at muslimske børn går til lektiecafe i den kristne kirke, og at imamer undertiden bruger kirkens kontor til deres arbejde.
Torben Hangaard er socialdemokratisk byrådsmedlem og er i fritiden foredragsholder – bl.a. med et foredrag om »den kristne imam«.
Heller ikke leder af Vollsmose nærpoliti, Per Frank, kan genkende billedet af et område med »store religiøse spændinger«.
»Når der er konflikter, så har vi alle de klassiske motiver: Familiefejder, penge og konflikter over kærester. Men jeg kan ikke dokumentere, at nogle af dem er religiøst motiveret,« siger Per Frank.
-
Politiken (29.1.2011): I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.
Kristeligt Dagblad (12.1.2011) / Politiken (29.1.2011): Den iranske frikirkepastor Massoud Fouroozandeh er en af dem, der har set sig nødsaget til at flytte fra Vollsmose. Han er nu flyttet til et hemmeligt sted på Fyn.
-
TV2 Nyheder (16.1.2011): Lægerne på Herlev Hospital bruger hemmelige koder, der kan betyde liv eller død for patienterne.
Et stort antal patienter på den medicinske afdeling tildeles koderne “Minus EHM” og “Minus ITA”, hvilket betyder, at patienten ikke må genoplives i tilfælde af hjertestop og at patienten er forhåndsudelukket fra intensivbehandling.
På lungemedicinsk afdeling på Herlev Hospital er det hver fjerde patient, der har fået koderne.
Læs også
Henvisning til historien på JP, Berlingske, Politiken.
-
Berlingske (8.1.2011): Tæt på halvdelen af danskerne mener, at religion gør verden til et dårligere sted. Samtidig tror ligeså mange på Gud. Men der er stor forskel på tro og religion, mener forsker.
-
Jydske Vestkysten / epn.dk (19.12.2010): Muslimer tager gerne på arbejde den 24. december, så deres kolleger kan fejre jul. Mange sosu-assistener og sygeplejersker er kede af at skulle arbejde juleaften, men deres muslimske kolleger tager gerne den upopulære vagt. Det viser en rundspørge, som JydskeVestkysten har foretaget.
-
Kristeligt Dagblad / DR Nyheder (4.12.2010): Ældre homoseksuelle, der ikke længere kan klare sig selv, skal tilbydes plads på plejehjem eller i beskyttede boliger særligt målrettet seksuelle minoriteter. Det mener Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle (LGBT), der ønsker at etablere afdelinger på allerede eksisterende plejehjem, hvor ældre med anden seksuel orientering end heteroseksualitet kan flytte ind.