• Dagen (5.10.2007): Den svenske statsminister, Frederik Reinfeldt, vil klippe båndene til Svenska Kyrkan.

    I Sverige opstiller de politiske partier kandidater til kirkens ledelse, og Reinfeldt vil på Moderaternes årsmøde i slutningen af oktober kræve, at parti-medlemmer, der opstiller til dette valg på andre liste, ikke ekskluderes.

    No Comments
  • Kreationisme og intelligent design kan blive en trussel mod demokratiet og menneskerettighederne, og mod udviklingen af vores samfund.

    Sådan lyder påstandene i en rapport (doc. 11297, 8.6.2007), som Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) afviste at behandle på sit plenarmøde d. 25. juni 2007.

    Nu er rapporten (doc. 11375, 17.9.2007) genfremsat stort set uændret til behandling torsdag d. 4. oktober 2007 (se dagsorden).

    Læs også

    • Europarådet: Intelligent Design er en trussel mod demokrati og folkesundhed, Værdipolitik.dk, 24.6.2007
    • Kontroversiel rapport taget af bordet, Værdipolitik.dk, 26.6.2007

    Dokumentation

    Uddrag fra rapporten:

    »Den parlamentariske forsamling er bekymret for de mulige negative effekter af spredningen af kreationistiske idéer indenfor vores uddannelsessystemer og for konsekvenserne for vores demokratier. Hvis vi ikke er forsigtige, kan kreationisme udvikle sig til en trussel mod menneskerettigheder, som er et nøgleområde for Europarådet.« (punkt A1)

    »At benægte [evolution] kan få alvorlige konsekvenser for udviklingen af vores samfund. Fremskridt i medicinsk forskning med formål at bekæmpe infektionssygdomme som AIDS er umuligt hvis hvert princip for evolution benægtes. Man kan ikke være fuldt opmærksom på risici involveret ved den væsentlige nedgangen i biodiversitet og ved klimaforandringer, uden forståelse for evolutionens mekanismer.« (punkt A10)

    »Den totale afvisning af naturvidenskab er uden tvivl en af de mest alvorlige trusler mod menneskerettigheder og borgerlige rettigheder.« (punkt A11)

    »Krigen mod evolutionsteorien og mod dens tilhængere udspringer ofte i former for religiøs ekstremisme, som er tæt forbundet til ekstreme højreorienterede politiske bevægelser. Den kreationistiske bevægelse har reel politisk magt. Fakta, som er blevet afsløret ved flere lejligheder, er at nogle tilhængere af kreationisme ønsker at erstatte demokrati med teokrati.« (punkt A12)

    »Undervisning om alle fænomener vedrørende evolution som en fundamental videnskabelig teori er derfor altafgørende for at sikre fremtiden for vores samfund og vores demokratier.« (punkt A14)

    »Hvis vi ikke er forsigte, vil de værdier, som er essensen for Europarådet, kommer under fare fra kreationistiske fundamentalister.« (punkt A17)

    Se sammenstilling af de to resolutionsforslag.

    No Comments
  • Politiken (18.9.2007): Justitsminister Lene Espersen (Kons.), finder det usmageligt at Polen sammenkæder en EU-dag mod dødsstraf med abort. På et justitsministermøde i Bruxelles førte det til en ophedet diskussion, hvor Polens justitsminister fremhævede aborttal fra blandt andet Danmark. Til Politiken siger Lene Espersen at »Det går bare ikke, at andet skal diskuteres, når det handler om en så fundamental værdi. Det er usmageligt«

    No Comments
  • Vårt Land (13.9.2007): Den norske ligestillingsminister, Karita Bekkemellem Orheim, beskylder den Norske Kirke og andre trossamfund for diskriminering og for indirekte at være årsag til vold mod homofile: »Våre religiøse trossamfunn har fram til nå kunnet få gi uttrykk for holdninger om at det er akseptabelt å diskriminere mennesker på grunn av seksuell legning. Dette synes jeg er uakseptabelt, og jeg utfordrer disse miljøene til å vise nestekjærlighet og ha toleranse for våre lesbiske og homofile«.

    Ministerens angreb kommer efter en undersøgelse, der fandt frem til, at mange norske homoseksuelle er udsat for vold i nattelivet og samtidig med at den Norske Kirke diskuterer homoseksuelles ret til at arbejde i kirken.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (13.9.2007): Polen tager ligesom Storbritannien forbehold mod unionens charter over grundlæggende borgerrettigheder (beskrevet i forfatningstraktaten). Polen er bekymret over hvorvidt fortolkningen af charteret med tiden vil presse landet til at underlægge sig bestemte politikker på værdipolitiske områder som abort og registreret partnerskab.

    No Comments
  • Religion.dk (10.9.2007): Frankrigs præsident Nicolas Sarkoz vil have mere undervisning om religion, moral og etik i grundskolen. Det vil skabe bedre forståelse og tolerance, mener præsidenten, der dermed lægger op til et opgør med den franske sekularisme.

    No Comments
  • Svenska Dagbladet (11.9.2007): De svenske Socialdemokraternas partisekretær Marita Ulvskog kan sammenlignes med børnefængsler:

    »De konfessionelle skoler er i værste fald en slags børnefængsler og jeg mener ikke de skal få statslig støtte« siger Marita Ulvskog i et interview med Svenska Dagbladet.

    Dermed lægger hun op til en stramning af de svenske socialdemokraters nuværende linie, der indebærer en strammere kontrol med friskolerne og øgede magtbeføjelser til den svenske skolestyrelse til at lukke friskoler.

    Læs også:

    • Socialdemokrater i Sverige vil stoppe støtte til religiøse friskoler, Kristeligt Dagblad, 11.9.2007
    No Comments
  • Vårt Land (9.9.2007): Antallet af skilsmisser er øget markant i Spanien efter en ny lov om ‘hurtige skilsmisser’ blev indført for 2 år siden.

    No Comments
  • Jyllands-Posten (6.9.2007): EU-kommissionens ønsker om at indføre en anti-dødsstraf-dag, efter planen den 10. oktober, bliver nu til en debat om abort.

    Polen ønsker nemlig at få en EU-dag, der fejrer livet generelt: Ingen dødsstraf, ingen abort og ingen aktiv dødshjælp. Den polske holdning er uacceptabel i hovedparten af de øvrige EU-lande, og derfor blokerer Polen for anti-dødsstraf-dagen.

    No Comments
  • Fremover kan britiske forskere få lov til at blande mennesker og dyr. Den britiske kontrolmyndighed The Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA) har i en principbeslutning vedtaget at åbne op for tilladelser til at skabe ‘hybrid-embryoer’, det vil sige krydsninger mellem mennesker og dyr.

    Læs også:

    No Comments