-
Sverige: En af Kristdemokraternas mest fremtrædende ideologer – Lars F. Eklund – forlader sit parti. Det sker i protest mod partiets linie, som i følge Eklund er for løsrevet fra europæisk idétradition. Desuden kritiserer Eklund partiet for at være for værdiliberal på områder som kønsneutralt ægteskab og abort.
Lars F. Eklund er direktør for den svenske kristendemokratiske tænketank Civitas, en stilling som han i følge Dagen beholder.
Læs Mere:
- Lars F. Eklund utträder ur partiet, Kristdemokrat i Mark, 14.8.2007
- Tung kristdemokrat lämnar partiet, Kyrkans Tidning, 15.8.2007
-
Världen idag (16.8.2007): Udenlandske kvinder, som får abort i Sverige, kan i mange tilfælde tiltales i deres hjemlande, påstår juristen Ruby Harrold-Claesson.
-
Vårt Land (16.8.2007): »Kvinder og mænd behøver ikke at være lige eller gøre de samme ting for at blive ligestillet.« Det siger landsstyret i Norsk Kvinnesaksforening (NKF) i en udtalelse i den norske debat om værnepligt for kvinder. Kvindesagsforeningen mener, at det er tilstrækkeligt at »kvinder værdsættes og tildeles magt og ressourcer på linje med mænd«.
NKF mener desuden, at det ikke giver mening at tale om kvindelig værnepligt så længe forholdsvis få mænd aftjener værnepligt.
-
De norske Høyre-politikere, Oslo-bystyrekandidat Jon Ole Whist og Stortingsmedlem André Dahl, foreslår i følge VG (5.8.2007), at den norske folkeskole skal sætte fokus på homofili fra 1. klasse.
Læs også
Tidlig å snakke om «pappa og pappa» fra første klasse, Dagen, 7.8.2007 -
Vårt Land (6.8.2007): Antallet af sene aborter (12. til 16. uge) i Norge er rekordhøjt. I 2006 søgte 616 kvinder om at få udført en sen abort, og 96% fik ansøgningen bevilget.
I følge Dagen (7.8.2007) mener 2. næstformand i det norske Kristelig Folkeparti, Inger Lise Hansen, at tallene viser behovet for at stramme op på kriterierne for sene aborter. Børne- og ligestillingsminister Karia Bekkemellem fra Arbeiderpartiet har til gengæld taget til orde for at udvide selvbestemmelsesretten til 16. uge af graviditeten.
-
Kristeligt Dagblad (4.8.2007): FN’s børneorganisation, Unicef, anslår, at der hver eneste dag fødes 7.000 pigebørn mindre, end der kunne blive, fordi forældrene har fået foretaget en kønstest af deres foster og vælger at få en abort.
Læs også
De uønskede piger, Kristeligt Dagblad, 4.8.2007 -
Vårt Land (1.8.2007): 85% af norske kvinder, der i 2005 fik konstateret, at deres barn havde downs syndrom, valgte at få en abort.
-
Vårt Land (18.7.2007): 8 ud af 10 norske par vælger at abortere, når de får at vide, at barnet har Downs syndrom. Det får flere forskere, heriblandt Kjell Åsmund Salvesen, professor i fødselshjælp ved St. Olavs Hospital i Trondheim, til at foreslå tilbud om screening til alle gravide kvinder i 12. uge.
Hans Erik Brustad, leder i forældreorganisationen Ups and Downs i Oslo ønsker ikke denne udvikling og er bekymret for at Norge er på vej mod at blive et sorteringssamfund.
-
Aftenposten (4.7.2007): Den norske regering vil kriminaliseret køb af sex fra år 2009.
Sagen skabte en del debat på Arbeiderpartiets landsmøde i april, hvor justitsminister Knut Storberget, som har ansvaret for loven, stemte imod forslaget.
-
Politiken (3.7.2007): Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) mener at danske daginstitutioner er med til at fasttømre stereotype kønsroller. Derfor vil ministeren få publiceret inspirationsmateriale, som kan ‘hjælpe pædagogerne med at arbejde aktivt med kønsrollerne i hverdagen’.
Læs også:
Omtale af bogen Flickor, pojkar och pedagoger : jämställdhetspedagogik i praktiken
Video på UR.se