-
Københavns venstrefløj: Friskoler skal tage ‘socialt ansvar’
Et flertal (S, SF, Enh.) i Københavns Borgerrepræsentation vil straffe hovedstadens friskoller økonomisk, hvis de ikke optager børn med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske (4.9.2009).På Christiansborg er uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (Kons.) positiv overfor en forsøgsordning. Det afviser både Venstres undervisningsminister Bertel Haarder – der opfordrer de københavnske politikere til at »tale pænt« til friskolerne (Berlingske, 4.9.2009) – og uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der kalder afvisningen »hjerteblod« og advarer mod udhulning af hele princippet bag friskoleordningen (Kristeligt Dagblad, 4.9.2009). Også de Radikales Marianne Jelved, afviser et forsøg med henvisning til forældrenes grundlovssikrede ret til at lave frie skoler (180Grader, 4.9.2009).
Hos Danmarks Privatskoleforening understreger formand Knud Ernst, at friskolerne tager socialt ansvar. Han finder det svært provokerende, at politikerne vil placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces på friskolerne (Berlingske, 4.9.2009).
Læs også:
- Friskoleprojekt er en fiasko, Berlingske, 4.9.2009
Published on september 4, 2009 · Filed under: Indland, presseklip; Tagged as: Bertel Haarder, Charlotte Dyremose, Enhedslisten, friskoler, Konservative, Radikale, SF, Socialdemokraterne, Venstre
One Response to “Københavns venstrefløj: Friskoler skal tage ‘socialt ansvar’”
-
Værdipolitik.dk » Blog Archive » Friskoler utilfredse med detailstyring said on april 7th, 2011 at 23:04
[...] Begge regeringens potentielle støttepartier Liberal Alliance og Kristendemokraterne er skeptiske. Det samme gælder hos Socialdemokraterne og SF, hvor Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagge kritiserer, at forslaget er et opgør med den decentrale skolestruktur. Så sent som i september 2009 foreslog Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagges partifæller i Københavns Borgerrepræsentation, dog at straffe friskoler, der ikke optager børn med indvandrerbaggrund. [...]
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.