-
Radikal politiker kritiserer lukning af børnehave
Politiken (25.6.2007): Det Radikale medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen, kritiserer lukningen af børnehaven Salam på Nørrebro. Han mener, at Hizb-ut-Tahrir, er de eneste, der profiterer af lukningen.
Københavns Kommune har opgivet at finde en ny ledelse og har lukket børnehaven. Og vil Hizb-ut-Tahrir utvivlsomt bruge som bevis på, at de har ret, når de kalder demokrati for hykleri.
»Vi giver dem argumenterne for det. Vi opfordrer minoriteterne til at bruge de demokratiske kanaler. Når de gør det, og vi ikke kan lide resultatet, så lukker vi stedet. Det bekræftiger dem i den antagelse, at demokratiet er hyklerisk« siger Manu Sareen til Politiken og fortsætter:
»Vi skulle hellere have holdt fast og inisteret på dialog – også med dem, der ikke vil i dialog med os. Demokrati er også at høre på de ting, vi ikke kan lide. Man viser, at man holder fast i sine værdier netop ved at holde fast i dem«