-
Norske teenagere konverterer til islam
Muslimske venner inspirerer etnisk norske 14- og 15-årige unge til at konvertere til islam, skriver VG (18.2.2008). Forstanderen for Det Islamske Forbund, Basim Ghozlan, mener at tendensen skyldes den øgede mediefokus på islam.
Lederen af den norske organisation Kristent Arbeid Blant Arabere (KABA), Paul Johansen er i følge DagenMagazinet (18.2.2008) ikke overrasket tendensen. Han mener at den kristne kulturs tilbagegang har forårsaget, at unge på mange måder er et »let bytte«. Desuden er det let at konvertere til islam; vejen fra fascination til fuld indlemmelse er kort.
Religionshistoriker Kari Vogt, anslår at godt og vel tusind etnisk norske har konverteret til islam. I 2005 vurderede Kristeligt Dagblad (16.8.2005), at ca. 5000 etniske danskere havde konverteret til islam.
Published on februar 18, 2008 · Filed under: nyheder, Udland; Tagged as: Islam, Norge, religion og samfund