• Kristendemokraternes formand Bodil Kornbek truer med at melde sig ud af partiet, hvis hun taber formandsvalget i partiet.

    »Hvis Bodil Kornbek ikke bliver genvalgt, så vil det være udtryk for en højredrejning, som Bodil Kornbek ikke kan lide. Hun kan ikke lide den indremissionske, fundamentalistiske retorik, hvor man f.eks. kalder en provokeret abort for drab og siger, at homoseksuelle fravælger friheden,« siger Henriette Muus, der er pressemedarbejder for Bodil Kornbek.

    Kilder: TV2Lorry, TV2 Bornholm, Sjællandske, DR Online, Politiken, JP, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, nordvestNYT, Lokalavisen Ugenyt, Furesø Avis

    (opdateres)

    No Comments
  • Ugebladet Se & Hør bliver nu anmeldt for at have vist børneporno, skriver Nyhedsavisen. Det er Red Barnet, som har anmeldt Se & Hør fordi ugebladet viste pornografiske billeder af en 16-årig pige. Overfor Nyhedsavisen har chefredaktør Henrik Qvortrup lovet at stramme op. To dage efter kunne man i følge Nyhedsavisen stadig finde billeder af teenagedrenge, der kan betegnes som ‘utugtige’, og dermed publiceret i strid med straffelovens § 235.

    Kilder

    • Se & Hør viser børneporno, Nyhedsavisen, 22.8.2008
    • Se & Hør i ny sag om børneporno – nu er det drenge, Nyhedsavisen,24.8.2008

    Andre artikler

    • Se og Hør politianmeldt for at vise børneporno, JP, 22.8.2008
    No Comments
  • En dansk kvinde har i England fået abort i 20. uge efter at hun fik afslag i både det regionale abortsamråd og Abortankenævnet, skriver Kristeligt Dagblad.

    Julie F. Rask Larsen, der er 25 år og lægestuderende, ønskede sammen med hendes mand at få abort fordi en scanning viste at barnet manglede venstre underarm.

    Julie F. Rask Larsen tog derpå til England for at få abort, efter at hun også fik afslag i Sverige. Forløbet var med Julie F. Rask Larsens egne ord »barsk«. Dels fordi hun i to uger skulle ignorere at barnet sparkede i maven, dels fordi aborten foregik over to dage, hvor barnet blev slået ihjel den ene dag og fjernet den anden dag under fuld narkose (af moderen)

    Julie F. Rask Larsen føler sig svigtet at systemet i Danmark og mener at der er et hul i loven fordi man tilbyder en scanning i 20. uge, men ikke vil tillade abort, hvis der viser sig en misdannelse som en manglende underarm.

    Professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev, giver kvinden delvist ret: »Der mangler en systematisk refleksion af, hvorfor man tilbyder fosterdiagnostik, og jeg kan godt forstå, at nogle kvinder forventer, at de har ret til en sen abort, når der nu er tilbud om misdannelsesscanning. Der er brug for, at politikerne forholder sig til, hvilke normer og værdier der skal ligge til grund. Abortloven er fra 1972 og havde jo slet ikke forudset den udvikling, der er kommet med fosterdiagnostik,« siger Mette Hartlev.

    Selv mener Julie F. Rask Larsen at moderen selv bør kunne bestemme sit misdannede barns skæbne indtil 24. uge, hvor barnet er levedygtigt.

    Men Julie F. Rask Larsen skal ikke regne med at få bifald fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), når hun til efteråret får foretræde for udvalget: »Vi lever i perfektionens højborg, og folk vil have det perfekte barn. Men jeg synes ikke, man skal have lov til en sen abort på grund af et mindre fysisk handicap. Vi har jo også en fantastisk teknologi i dag og gode proteser, og man kan sagtens få et godt liv med bare en arm,« siger han til Kristeligt Dagblad.

    Kilder:

    Se også:

    No Comments
  • 1,3 milliarder. Så mange mennesker bor der i følge CIA World Factbook i Kina (juli 2008). Ikke desto mindre havde arrangørerne af åbningsceremonien til OL svært ved at finde en pige, der både så sød ud og kunne synge godt. I følge CNN blev Lin Miaoke således sat til at mime Ode to the Motherland til sangen fra den 7-årige Yang Peiyi, som åbenbart ikke så sød nok ud.

    No Comments
  • Den svenske afholdsforening IOGT-NTO, har ulovligt registreret mange medlemmers kirkelige tilhørsforhold. Det har Datainspektionen afgjort, efter at have ført tilsyn med organisationen.

    Registreringen har kunne ladet sig gøre fordi IOGT-NTO har hvervet medlemmer på frikirkestævner.

    Sagen kom frem efter at IOGT-NTO i januar 2008 ekskluderede den svenske pinseprædikant Åke Green, fordi han i 2003 havde holdt en meget omstridt prædiken om homoseksualitet.

    Kilder:

    • Fel av IOGT-NTO att registrera frikyrkliga, Datainspektionen, 6.8.2008
    • “IOGT-NTO får inte registrera frikyrkliga”, Dagen, 6.8.2008
    • IOGT-NTO bryter mot personuppgiftslagen, Världen idag, 8.8.2008
    No Comments
  • en tidligere kristendemokrat Tove Videbæk, har nu meldt sig ind hos de Konservative og opstiller til Europaparlamentsvalget, melder partiets pressetjeneste.

    Tove Videbæk meldte sig ud af Kristendemokraterne i begyndelsen af juli og havde på forhånd meldt åbent ud, at hun var interesseret i at blive kandidat til Europa-Parlamentet.

    Til Politiken siger Tove Videbæk, at de Konservative har givet hende fuld frihed til at udtale sig om de sager hun brænder for. Det gælder også modtanden mod fri abort og homoseksuelles ret til at adoptere.

    Og netop disse emner er årsag til at Tove Videbæk møder skepsis blandt konservative. Henriette Kjær, der er politisk ordfører for de Konservative siger til Politiken, at Tove Videbæk må nedtone abortsnakken.

    Tove Videbæk har været folketingsmedlem for kristendemokraterne fra 1998 til 2005 og er i dag regionsrådsmedlem i Region Midtjylland. I 2004 opstillede hun til Europa-Parlamentet for Kristendemokraterne.

    Kilder:

    No Comments
  • Dagen / Metro (31.7.2008): Den svenske stat må kræve, at der holdes ‘pride-dage’ (homofestivaler, red.) i alle grund- og gymnasieskoler. Det mener Miljöpartiets uddannelsesordfører Mats Pertoft.

    No Comments
  • Det bornholmske regionsrådsmedlem Bjarne Hartung Kirkegaard melder sig nu som kandidat til formandsposten i Kristendemokraterne. Partiet har siden valgnederlaget i november 2007 været præget af intern uro på grund af utilfredshed med Bodil Kornbeks lederskab.

    Bjarne Hartung Kirkegaard siger at han ikke selv har søgt stillingen, men er blevet opfordret af mange til at stille op. DR Bornholm har offentliggjort en pressemeddelelse, hvor Bjarne Hartung giver udtryk for at han vil stpå fast på partiets kristne grundværdier og meget tyder på at han står for en velfærdspolitik der på mange måder kan karakteriseres som centrum-venstre.

    Kristendemokraterne holder landsmøde sidst i oktober.

    Kilder:

    No Comments
  • Journalister, der vil akkrediteres til Stockholm Pride, mødes af detaljerede regler for, hvordan de må rapportere fra homo-festivallen, skriver den svenske avis Dagen. De fleste af reglerne handler om at beskytte festivaldeltagere, som ikke er åbne om sin seksualitet eller kønsidentitet.

    Men selv hvis en deltager frivilligt lader sig interviewe, er der lagt stramme bånd på journalisten: »Tag ikke nogens seksuelle orientering eller kønsidentitet for givet, beskriv altså ikke de mennesker som I interviewer som ‘homoseksuelle’, ‘transseksuelle’ eller som mænd ellerkvinder og så videre, hvis ikke personen udtrykkeligt selv kalder sig det,« skriver festival-arrangørerne i vejledningen.

    Dén tilgang møder kritik, bland andet fra formanden for det svenske Journalistforbund, Agneta Lindblom Hulthén. Hun mener at det altid må være op til redaktionens egen vurdering, hvad og hvordan man skal skrive. »Havde man udfærdiget særskilte regler for dækningen af en partikongres eller erhvervskonference tvivler jeg på at nogen journalist havde mødt op,« siger Agneta Lindblom Hulthén.

    Kilder

    • Pridejournalister ska följa särskilda regler, Dagen, 23.7.2008
    • Kritik mot Pride-festivalens anvisningar till journalister, Journalisten.se, 23.7.2008
    • Homosensur, Vårt Land, 25.7.2008
    • Prides pressregler ifrågasatta, Dagens Nyheter, 24.7.2008

    Læs også:

    • Pridecensuren ärende för kulturministern, Dagen, 24.7.2008
    • Festival med fritt spelrum, Dagen, 25.7.2008
    • TT föll för Pridecensuren, Världen idag, 30.7.2008
    • Kulturministern kritisk mot Pride-censur, Världen idag, 27.8.2008

    (opdateret 27.8.2008)

    No Comments
  • Den Konservative erhvervsordfører, Mike Legarth, vil afskaffe lukkeloven. »Den personlige frihed står øverst på vores dagsorden, og der er lukkeloven en hindring, derfor synes jeg at den skal afskaffes«, siger Mike Legarth til DR Nyheder.

    Men i partiets egne rækker er man ikke udelt begejstrede. Tidligere erhvervsordfører og nuværende medlem af Erhvervsudvalget Per Ørum Jørgensen, mener »at man bør tage hensyn til de butiksansatte, de mindre erhvervsdrivende og til befolkningen i yderområderne, som risikerer at få meget langt til det nærmeste indkøbssted«

    Kilder:

    No Comments