Værdipolitik.dk

Den socialdemokratiske udenrigsordfører Jeppe Kofod trækker sig fra alle sine poster, beretter flere medier. Årsagen er, at han har haft et seksuelt forhold til en 15-årig pige under DSU’s påskekursus. Dermed har han forbrudt sig mod DSU’s interne regler, og DSU-formand Jackob Bjerregaard har derfor meldt ud, at Jeppe Kofod ikke længere er velkommen som oplægsholder i DSU.

I følge Jarls blog kom affæren for dagens lys fordi pigen – og navnlig hendes far – ikke var specielt begejstret over Kofods ”opførsel” dagen derpå, og at der derfor udviklede sig en ophidset stemning herefter. DSU-formand Jacob Bjerregaard talte i både med den unge pige og forældrene om sagen. en angiveligt var pigens far dog fortsat så misfornøjet at en journalist blev kontaktet.

Jarls blog skriver også, at flere kilder fortæller, at det så heller ikke er en enestående begivenhed, at Kofod har foretaget noget såkaldt ”moralsk upassende”.

Under sygemeldingen skal Jeppe Kofod “overveje sin politiske fremtid”. Det bornholmske folketingsmedlem bliver dog bakket op af sin kredsformand.

Kilder:

• Kofod blacklisted fra DSU, Dansk Politik, 25.3.2008
• Monica revisited, Jarls blog, 25.3.2008
• Kofod ikke velkommen i DSU, DR Nyheder, 25.3.2008
• Kredsformand tror på Kofods fremtid, Politiken, 25.3.2008
• Opbakning til Kofod efter kredsmøde, DR Nyheder, 25.3.2008

Læs også:

• Affære med 15-årig koster S-ordfører dyrt, DR Nyheder, 25.3.2008
• Ekspert: Sex-sag juridisk ok, JP.dk, 25.3.2008
• Kofod overvejer at stoppe helt efter skandale, Politiken, 25.3.2008

Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts blev fra flere sider benyttet som anledning til på ny at sætte fokus på debatten om forbud mod sexkøb.

Sverige har kriminaliseret sexkøb, og om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex. Kvindeorganisationer frygter, at Danmark dermed bliver Nordens ‘Red Light District’:

• Danmark er magnet for prostituerede, Politiken, 4.3.2008
• Danmark kan blive Nordens bordel, Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

Det er en af årsagerne til at 8. marts initiativet har lanceret kampagnen Tag Stilling Mand i tiden op til 8. marts. Organisationerne bag kampagnen mener at køb af sex bør forbydes i Danmark:

• Kronik: Forbyd sexkøb og kriminaliser kunderne, Jyllands-Posten, 2.1.2008
• Mandlige kändisser siger nej til købesex, Politiken, 27.2.2008
• Tidligere prostitueret: Forbud mod sexkøb er nødvendigt, Politiken, 7.3.2008

I Sexualpolitisk Forum er man ikke overraskende uenig. En del prostituerede og alfonser føler deres lukrative forretning truet og er gået til modangreb, blandt andet ved at lancere netstedet sexarbejde.dk:

• Sexarbejdere går til modangreb på Kvindesamfund, 180Grader, 5.3.2008
• Prostituerede kræver anerkendelse, Berlingske, 5.3.2008
• »Vi er ikke ofre. Vi er kvinder«, Berlingske, 6.3.2008
• Prostituerede raser over bedrevidende feminister, Nyhedavisen, 7.3.2008
• Prostitueret – stakkel eller selvstændig?, Jyllands-Posten, 8.3.2008

De prostituerede får delvist stætte at Institut for Menneskerettigheder, hvor Birgitte Kofod Olsen mener, at man bør »fastholde respekten for, at der jo også er noget, der hedder selvbestemmelsesret og retten til frit at vælge erhverv«:

• Prostitutions-debat overser rettigheder, Institut for Menneskerettigheder, 8.3.2008
• Institut for Menneskerettigheder forsvarer sexsalg, Politiken, 8.2.2008

Politiske reaktioner

Prostitution blev afkriminaliseret i 1999 (1998-99 – L 43) efter forslag fra regeringen Nyrup IV. Kun Dansk Folkeparti, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Fergo (V) og Christian Mejdahl (V) stemte imod.

Siden har prostitution har ikke for alvor været i fokus i Folketinget. Der har været noget fokus på:

• Organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution (fx. 2000-01 – B104 af SF og 2000-01 – B 110 af Kristeligt Folkeparti).
• Prostitution blandt børn og unge (fx. 2002-03 – B 145 af Socialdemokraterne)
• Social indsats overfor prostitution (fx. 2003-04 – B 55 af Kristendemokraterne)
• Sideeffekter ved postituion (fx. 2005-06 – B 137 af Enhedslisten)

Forbud mod køb af sex har været foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003 (2002-03 – L 132). Kun Kristeligt Folkeparti og 3 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (Jytte Andersen, Ritt Bjerregaard, og Mette Frederiksen) stemte for, mens SF ikke tog stilling.

Fortalerne for at forbude køb af sex findes især hos de Radikale og på venstrefløjen, men i følge en hurtig undersøgelse foretaget af Værdipolitik.dk, støtter ingen af disse partier forslaget. På den anden side af folketingssalen overvejer Dansk Folkeparti at støtte et forbud.

• København vil have sexlov, Metroxpress, 28.1.2008
• DF overvejer forbud mod købesex, Jyllands-Posten, 7.3.2008

Læs også

• Dansk Kvindesamfund: Prostitution er køb af et andet menneske – 180Grader: Hvorfor det?, 180Grader, 29.2.2008
• Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem, Politiken, 4.3.2008
• Leder: Sexkøb ikke o.k., Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

(opdateres)

Naser Khader (NA) mener at Det Islamiske Trossamfund skal fratages de privilegier, der følger med status som godkendt trossamfund i Danmark.

Baggrunden er at Trossamfundets imam Mostafa Chendid, har offentligt tilkendegivet, at han ser den indflydelsesrige islamiske prædikant Yusuf al-Qaradawi som sin åndelige inspirator.

Yusuf al-Qaradawi

• har indrejseforbud i bl.a. Storbritannien og USA pga. opfordringer til terrorhandlinger.
• var med til at optrappe Muhammed-krisen i 2006, ligesom ham i februar 2008 endnu engang opfordrede til boykot af danske varer.

Naser Khaders begrundelse er, »at lederne af Islamisk Trossamfund støtter en ekstremist som al-Qaradawi, der har opfordret til boykot af danske varer, og at deres talsmand Kasem Ahmad har tætte forbindelser til Hizb ut-Tahrir giver grund til at genoverveje principperne for, hvordan et trossamfund bliver godkendt. Jeg vil ikke forbyde trossamfund, men hvorfor skal den danske stat støtte trossamfund, der læner sig op ad ekstreme ideologier, som opfordrer til vold.«

Naser Khader har stillet to spørgsmål til ministeren i forbindelse (S 841 – 2007-08, 2. samling og S 842 – 2007-08, 2. samling) med sit forslag. Justitsminister Lene Espersen (Kons) vil ikke udtale sig, før spørgsmålene er besvaret.

Retsgrundlag

I følge grundlovens §67 har borgerne »ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Uafhængigt af dette kan religiøse foreninger endvidere blive godkendt som trossamfund. Kriterierne for en godkendelse er fastlagt i forarbejderne til ægteskabsloven. Justitsministeriet har siden 23. november 2007 stået for godkendelsen af trossamfund. Udvalget består bl.a. en jurist, en teolog og en professor i religion. Godkendte trossamfund opnår en række fordele:

• Trossamfundets forkyndere får ret til opholdstilladelse
• Bidrag til trossamfundet kan trækkes fra i skat. Religiøse foreninger kan – i lighed med en række foreninger, stiftelser og fonde – også godkendes til dette gennem ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.
• Trossamfundet opnår en række skattemæssige fordele.
• Godkendte trossamfund har ret til at foretage vielser og ret til at anlægge egen begravelsesplads.

Politiske reaktioner

Henrik Dam Kristensen (integrationsordfører, S) og Tom Behnke (retsordfører, Kons) mener at trossamfundets godkendelse skal vurderes igen.

Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF) ser ingen grund til et eftersyn af Islamisk Trossamfund. »I så fald burde mange trossamfund med bizarre tendenser undersøges. Bizarre elementer findes også inden for folkekirken,« mener hun.

Ny Alliance og Dansk Folkeparti er parate til at fjerne den officielle anerkendelse og skatteprivilegiet for foreningen.

Læs også:

• Khader vil straffe trossamfund, Jyllands-Posten, 5.3.2008
• Pres mod trossamfunds anerkendelse, Jyllands-Posten, 6.3.2008
• Pia K. enig med Khader om trossamfund, Politiken, 6.3.2008
• Flertal vil undersøge Det Islamiske Trossamfund, Politiken, 6.3.2008
• Trossamfund risikerer at miste godkendelse, Kristeligt Dagblad, 6.3.2008
• K vil undersøge Islamisk Trossamfund, DR Nyheder, 6.3.2008
• Udvalg savner kontrol af trossamfund, Kristeligt Dagblad, 7.3.2008

Kristeligt Dagblad (20.12.2007): Meget tyder på at et flertal uden om regeringen og Dansk Folkeparti vil give homoseksuelle ret til adoption.

Det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl har tidligere sammen med venstrefløjen fremsat forslag om at give registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn (B61,2005-06, B6, 2004-05, 2. samling).

Nu vil Ny Alliance stemme for forslaget, og det vil enkelte medlemmer af regeringspartierne formentlig også.

Charlotte Dyremose (Kons), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V) og løsgængeren Pia Christmas-Møller overvejer at stemme for. De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter ligeledes forslaget, mens de to færøske folketingsmedlemmer vil undlade at stemme.

Friskoleloven skal ændres, så det forbydes at oprette friskoler til indvandrerbørn. Det siger Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester, Jakob Hougaard til Berlingske (27.11.2007):

»Det er problematisk, at man kan oprette friskoler, hvis primære målgruppe er indvandrere. Og det er et problem, at vi i Danmark har så massiv offentlig støtte til en skoleform, som er så uhensigtsmæssig i forhold til integrationen. Jeg mener ikke, at man skal kunne oprette friskoler, der har indvandrerbørn som primær målgruppe«

»Det kan godt være, at friskolerne klarer sig fint fagligt, men integration handler jo om, at indvandrere og danske børn lærer af hinanden og har hinanden som kammerater.«

Jakob Hougaards melding falder i følge DR Nyheder (27.11.2007) i god jord hos Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen.

Overfor Kristeligt Dagblad (27.11.2007) betegner undervisningsminister Bertel Haarder (V) Jakob Hougaards forslag en glidebane på vejen mod at afskaffe borgernes frihed til at vælge:

»De frie skoler giver os jo den fordel, at de har lov til at gå andre veje. Det kan vi andre jo så enten blive inspireret af, eller vi kan sige, at det vil vi i hvert fald ikke efterligne.

Men selve det at den frihed er der, er et meget vigtigt og grundfæstet led i dansk demokrati, som er hundrede år gammelt, det giver os nemlig folkestyre og ikke politikerstyre,« siger Bertel Haarder.

Læs også:

• Skarp kritik af forslag om at forbyde etniske friskoler, Berlingske, 27.11.2007
• Friskolebørn skal ind i folkeskolernes fritidsordning, Berlingske, 27.11.2007

Jydske Vestkysten (4.11.2007): Ny Alliances Inge-Lene Ebdrup vil give lesbiske med’mødre’ ret til ‘fædre’orlov.

En lesbisk partner til en mor har ingen juridisk anerkendelse som forælder fra fødslen og må vente 5-6 måneder på at adoptere barnet.

Inge-Lene Ebdrup mener at lovændringen er en naturlig konsekvens af, at lesbiske har fået ret til kunstig befrugtning.

Dermed stiller hun sig på linie med Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten.

Kristeligt Dagblad (3.11.2007): Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen J. Klint, mener at der er behov for en grundig modernisering af de love og regler, der gælder for folkekirken og de øvrige trossamfund i Danmark. Hun forventer, at der efter valget er flertal for at starte en proces, der sigter på at indføre lige regler for alle trossamfund i landet.

Regeringen ønsker ikke at forny bevillingerne til foreningen Sex & Samfunds telefonrådgivning Sexlinien og netstedet Abortnet.dk, skriver Politiken (8.10.2007). Tiltagene har været finansieret af en treårig aborthandlingsplan, der udløber til årsskiftet, og er afhængig af statslige bevillinger.

Den konservative sundhedsordfører, Helle Sjelle, vil – i lighed med Socialdemokraterne og de Radikale – forny bevillingerne, skriver Politiken (22.10.2007). Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, vil dog ikke love flere penge. Hun beskylder indirekte Helle Sjelle for at drive politisk plat på sagen.

Berlingske (3.10.2007): Et stigende antal enlige kvinder lader sig inseminere, siden det fra 1. januar har været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske.

Det var forventet, at lesbiske ville løbe fertilitetsklinikkerne på dørene, men i stedet er det selvstændige kvinde, som bliver insemineret.

Loven (L151), der tillod inseminering af enlige og lesbiske blev vedtaget af et flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, S, Enhedslisten og 9 Venstrefolk: Jens Rohde (udtrådt), Gitte Lillelund Bech, Flemming Damgaard Larsen, Irene Simonsen, Tina Nedergaard, Hans Andersen, Inge-Lene Ebdrup (nu Ny Alliance), Michael Aastrup Jensen og Ellen Trane Nørby.

Læs også:

• Travle karrierekvinder får børnene uden mænd, Berlingske, 3.10.2007
• »Jeg vil hellere have Thomas alene end slet ikke at have ham«, Berlingske, 3.10.2007

Jyllands-Posten (8.9.2007): Private og frivillige skal i fremtiden tage et større ansvar for samfundets svageste, siger Socialdemokratiets socialordfører Mette Frederiksen.

De 29 velfærdsrettigheder, som Socialdemokraterne for nyligt præsenterede kan således ikke stå alene:

»Vores socialpolitik her i landet hviler stadig for meget på den gamle tankegang om, at hvis vi bare sender penge ud til nogle projekter, behøver vi ikke at høre mere til problemerne. Men det løser ikke noget som helst. Derfor vil vi gøre projekterne til en del af vores samfund«