• 14 norske kommuner og et amt har gennem samarbejdet Stavanger-regionen Næringsutvikling udbredt en kontroversiel annonce for at skaffe 10.000 nye medarbejdere til regionen. Annoncen viser et kendt, homofilt par, og det udtrykkelige formål er i følge markedschef Elisabeth Faret at gøre op med Stavanger-regionens ry som det norske ‘bedehusland’ (bibelbælte).

    Læs også:
    - Homopar skal få fart på Stavanger i Dagen, 10.4.2007
    - Homofile skal lokke folk til Rogaland i Vårt Land, 4.4.2007

    No Comments
  • Socialdemokraternes leder, Heller Thorning-Schmidt, sagde i et interview på Radio Rosa, at »homoseksuelle skal kunne vies i Folkekirken på lige vilkår med heteroseksuelle«. Præster skal dog ikke tvinges til at foretage ‘vielserne’.

    No Comments
  • DR Online (21.3.2007): Polens viceundervisningsminister Miroslav Orzekowski, fra partiet Ligaen af Polske Familier, vil i løbet af en måned fremsætte et lovforslag, der vil forbyde ‘homoseksuel propaganda’ i skolerne og på ungdomsuddannelserne.

    I Bruxelles truer både EU-kommissionen og EU-parlamentet med at gribe ind, hvis forslaget bliver til lov. Flere politikere i EU-parlamentets borgerrettighedskomite siger, at de nøje vil studere, om et sådant polsk forslag stemmer overens med EUs regler, der forbyder diskrimination på grundlag af seksuel orientering.

    No Comments
  • Norge IDAG (19.3.2007): Den svenske regering fremlægger et lovforslag om at hver enkelt præst – fremfor de enkelte kirkesamfund – i fremtiden må ansøge om viselsret. Den omstridte svenske pinseprædikant, Åke Green tror at lovforslaget betyder, at kun dem, som accepterer vielser af homofile kan beholde vielsesretten.

    No Comments
  • Vårt Land, Norge (19.3.2007): Til maj vil det norske barne-og ligestillingsdepartement fremlægge et notat om ægteskab, som formentlig blandt andet vil afgøre, hvorvidt den norske regering vil stille forslag om ‘kønsneutralt ægteskab’ og/eller indgåelse af registreret partnerskab i Den norske Kirke.

    Læs også:
    Barne- og likestillingsdepartementets side om homofile og lesbiske

    No Comments
  • Jyllands-Posten (11.3.2007): Staten skal ikke betale for, at homoseksuelle omvendes til heteroseksuelle. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har derfor bedt den kristne forening Agape om en redegørelse for, om statslige penge – øremærket til kriserådgivning – i stedet er blevet brugt til en sådan religiøs omvendelse.

    Baggrunden for socialministerens tiltag er et §20-spørgsmål (S 3226) fra Per Clausen (MF, Enh.).

    No Comments
  • De Konservative vil ikke være med til at ændre loven om kunstig befrugtning, så lesbiske og enlige mødre selv skal betale for at blive insemineret. Dansk Folkeparti har varslet omkamp om Folketingets beslutning fra juni 2006. Om den beslutning siger familieminister Carina Christensen til Politiken at »nu er der truffet en beslutning, og vi skal operere i den nye kontekst og det nye familiebegreb, der er åbnet op for«.

    I samme interview fastholder Carina Christensen dog principielt, at barnet har ret til en mor og en far.

    Kilde: Politiken, mandag d. 12.2.2007

    Kommentarer slået fra
  • Dansk Folkeparti (DF) vil nu forsøge at indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning af enlige og lesbiske, skriver Politiken. DF har derfor fremsat et lovforslag (L113, 2006-1).

    I 2006 ændrede (L151, 2005-1) Folketinget lov om kunstig befrugtning. I den forbindelse vedtog et flertal, at enlige kvinder og lesbiske kvinder i lesbisk parforhold skulle kunne modtage behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen uden beregning. Venstre-folkenene Søren Pind, Peter Christensen og Jørgen Winther forsøgte af hindre dette.

    Birthe Skaarups (sundhedsordfører, DF) begrundelse for at ønske denne mulighed fjernet er at der er bedre ting at bruge pengene på. I følge bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 6) vurderedes de offentlige ekstraudgifter til 1,2 mio. kr.

    Venstres familieordfører Inger Støjberg påpeger at rettigheder og pligter ikke følges ad i den nuværende lov: »For eksempel hvis et lesbisk par får et barn på det offentliges regning, men opgiver faren som ukendt, så skal kommunen betale børnebidraget. «

    SFs Kamal Qureshi kalder DFs forslag for diskrimination og truer med, at en lovændring vil blive indbragt for det nye Klagenævn for Ligebehandling.

    Kilde:
    Politiken, 11.2.2007.

    Læs også:
    Lov om kusntig befrugtning, gældende til og med 2006.
    Lov om kusntig befrugtning, gældende fra og med 2007.

    Kommentarer slået fra
  • De Radikale vil i Folketinget foreslå total ligestilling for homoseksuelle par. I følge Lone Dybkjær gælder det adoption, vielse i kirken, forsikringsforhold og spørgsmål om forældremyndighed.

    Således skriver Kristeligt Dagblad, at en ”medmor” i et lesbisk forhold ikke automatisk får forældremyndighed, når barnet fødes. Det sker først efter tre måneder.

    Lone Dybkjær opfordrer endvidere præster, der ikke vil vie homoseksuelle par til at ‘overveje deres job’.

    Socialdemokraternes Anne Marie Meldgaard bakker op om de Radikales forslag, og understreger, at homoseksuelle par skal have samme adgang til adoption som andre par. Det afviser de Konservatives Per Ørum Jørgensen og Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

    Læs også:

    Kommentarer slået fra