Værdipolitik.dk

TV2 Nyheder (16.1.2011): Lægerne på Herlev Hospital bruger hemmelige koder, der kan betyde liv eller død for patienterne.

Et stort antal patienter på den medicinske afdeling tildeles koderne “Minus EHM” og “Minus ITA”, hvilket betyder, at patienten ikke må genoplives i tilfælde af hjertestop og at patienten er forhåndsudelukket fra intensivbehandling.

På lungemedicinsk afdeling på Herlev Hospital er det hver fjerde patient, der har fået koderne.

Læs også

Henvisning til historien på JP, Berlingske, Politiken.

Berlingske (8.1.2011): Tæt på halvdelen af danskerne mener, at religion gør verden til et dårligere sted. Samtidig tror ligeså mange på Gud. Men der er stor forskel på tro og religion, mener forsker.

Jydske Vestkysten / epn.dk (19.12.2010): Muslimer tager gerne på arbejde den 24. december, så deres kolleger kan fejre jul. Mange sosu-assistener og sygeplejersker er kede af at skulle arbejde juleaften, men deres muslimske kolleger tager gerne den upopulære vagt. Det viser en rundspørge, som JydskeVestkysten har foretaget.

Kristeligt Dagblad / DR Nyheder (4.12.2010): Ældre homoseksuelle, der ikke længere kan klare sig selv, skal tilbydes plads på plejehjem eller i beskyttede boliger særligt målrettet seksuelle minoriteter. Det mener Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle (LGBT), der ønsker at etablere afdelinger på allerede eksisterende plejehjem, hvor ældre med anden seksuel orientering end heteroseksualitet kan flytte ind.

Berlingske / JP (11.11.2010): Der mangler bare bryster i den nye film ‘Et liv i Danmark’ som efter planen skal vises til indvandringsprøven for alle udlændinge, der gerne vil hertil.Det mener udlændingeordfører, Peter Skaarup, fra Dansk Folkeparti. Topløse piger på en dansk badestrand kan nemlig være med til at vise det danske frisind og skræmme ekstremister væk, lyder begrundelsen.

Berlingske / Politiken (12.11.2010): Hos de Konservative er integrationsordfører ikke imponeret: »Jeg kan ikke tage det alvorligt,« siger en grinende Naser Khader, som er integrationsordfører for De Konservative – »Det er totalt naivt at tro, at man skræmmer islamister væk ved at vise et par bryster.«

Og hos Venstre bakker Karsten Lauritzen Naser Khader op. »Jeg ved ikke, om bare bryster er en speciel dansk værdi. Det er de ikke i min verden, selvom det da ville være meget rart.«

Dagbladet, Norge (28.10.2010): »Dette er helt klart luksuriøst, jeg fortjener ikke at afsone min straf under sådanne forhold, jeg burde sidde i et fugtigt hul,« siger nordmanden Erling Havnå, der er dømt som bagmand for Norgeshistoriens største røveri.

Havnå afsoner sin traf i en af de nye enmandsceller i fængslet i Åna. Enmandscellerne har fladskærm, støjisolering, eget toilet og flisebelagt bad og skal erstatte firemandsceller.

Politikere og fagforeninger mener at fleremandscellerne har udgjort en fare for vold, overgreb, udbredelse af narkomisbrug, planlægning af kriminalitet, samt fungeret som forbryderskole.

Justitsminister Knut Storberget forsvarer de nye celler med, at de giver bedre rehabilitering og færre tilbagefald.

Aftenposten (13.10.2010): Da loven om kønskvotering blev vedtaget var der omkring 640 ASA-selskaber med i alt ca. 300 kvinder i bestyrelserne. Efterfølgende steg antallet af kvinder i bestyrelserne, men pr. 27. september er der 357 ASA-selskaber tilbage med 765 kvindelige bestyrelsesmedlemmer – 200 færre end da der var flest kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

31 % af selskaberne, der skiftede selskabsform i 2007 og første halvår af 2008 angiver kønskvoteringen som årsag.

DR Nyheder (1.10.2010) / Kristeligt Dagblad (2.10.2010): Betydeligt færre kvinder anmelder i dag blotteri, berøringer og andre blufærdighedskrænkelser. Eksperter tror ikke, at faldet skyldes, at mænd opfører sig bedre, men at især yngre kvinder finder sig i at blive befamlet.

Politiken (7.9.2010): Amning må ikke stå i vejen for delt barsel, mener lederen af svenske Vänsterpartiet, der stedet foreslår svenske børnefamilier at gøre brug brystpumper.

Lars Ohlys bemærkning faldt i en tv-udspørgning d. 5.9.2010 på SVT. Vänsterpartiet ønsker i ligestillingens navn at svenske mødre og fædre skal dele barselsorloven ligeligt. Og det burde i følge partilederen ikke være noget problem: »Jeg var hjemme i otte måneder med hvert barn. Min daværende hustru brugte brystpumpe og det går også an i dag,« sagde Lars Ohly tv-programmet.

Udmelding har mødt en del kritik fra både politiske venner og fjender. Socialdemokraternes leder og oppositionens statsministerkandidat Mona Sahlin, kalder Ohlys bemærkning »en mindre smart måde at svare på et spørgsmål«. Fra regeringspartiet Kristdemokraterna er kritikken mere substantiel: »Er det Ohly som skal bestemme, eller er det familierne selv, som skal bestemmer over barselsorloven? Jeg mener han træder over en grænse, hvor han som politiker ikke skal være overhovedet,« siger partileder Göran Hägglund.

Læs også:

• Lars Ohly (V) svarer på tittarnas frågor, svt.se, 6.9.2010
• Ohlys bröstpump blev en snackis, Dagens Nyheter, 6.9.2010
• “Min dåvarande fru använde bröstpump”, Expressen, 5.9.2010
• “Min dåvarande fru använde bröstpump och det går i dag också”, Expressen, 6.9.2010
• Ohly tar tillbaka uttalande om bröstpump, Dagens Nyheter, 6.9.2010

Citater:

»Indimellem skal man lytte, indimellem er det vigtigt med principper. I det her spørgsmål [ligeligt delt barsel] viger jeg ikke men kommer til at kæmpe for at forældre deler så lige som muligt« (i tv-spørgerunden, i følge Expressen)

Norge: En kvindelig SFO-leder får med et slag 25.000 kr mere i årsløn. Det sker efter at kommunalbestyrelsen i Frederikstad Kommune har besluttet at følge en vedtagelse, som Ligestillings- og Diskrimineringsnævnet traf i maj 2010. Kommunen kunne i stedet have valgt at indbringe vedtagelsen for domstolene.

Som baggrund vedtagelsen sammenlignede nævnet den kvindelige SFO-leders stillingsbeskrivelse, kvalifikationer og løn med fem ledere (ansat i samme kommune) på det tekniske område. Arbejdslederne på det tekniske område havde typisk ansvar for fysisk/tekniske operationer, men havde færre ansatte end  SFO-lederen, som også havde ansvar for 100 børn.

Nævnet henviste til, at et af formålene med ligelønsbestemmelsen er at »opjustere lønnen i typiske kvindefag, og at ansvar for mennesker bør tillægges samme vægt som ansvar for materielle værdier«.

Diskriminerings- og Ligestillingsnævnet har i en lignende sag tidligere udtalt, at en arbejdsgiver kan give højere lønn til konkurrenceudsatte personalegrupper. Men i denne sag, fandt nævnet ikke at kommunen kunne redegøre sagligt for dette.

Læs også:

• Norsk ligestillingsombud: Sygeplejersker skal have ingeniørløn, Værdipolitik.dk, 19.11.2008