Værdipolitik.dk

Tv-julekalenderen »Jesus og Josefine«, der for tiden vises på NRK, er »grov kristen demagogi«, mener pressechefen for de norske ateisters trossamfund, Human-Etisk Samfund (HEF), Jens Brun-Pedersen.

Jens Brun Pedersen reagerer på en episode, hvor hovedpersonen Josefine spørger sin lærer om hvordan verden ville have været uden kristendommen og får svaret: »Hvis kristendommen ikke havde eksisteret, så tror jeg vi havde vært fortabt. Det vil sige at det onde havde fået magten over os. Jesus Kristus er sandheden. Bare ved ham kan vi blive frelst«.

- Her lægges det jo til grund at det havde været et helvede på jord uden kristendommen. Det er en etnocentrisk og religionschauvinistisk påstand. Dette er en vulgarisme som jeg troede forsvandt i 1800-tallet, siger pressechefen til HEFs netavis, fritanke.no.

»Jesus og Josefine« er produceret af dansk TV2 som tv-julekalender i 2003. TV2 genudsender serien i år.

Læs også:

• «Helvetes-TV» opprører Human-etisk forbund, Vårt Land, 18.12.2009

Den traditionsrige gudstjeneste ved Folketingets åbning skal gå på skift mellem de forskellige trossamfund – også de ikke-kristne, skriver Kaj Bollmann (Kirkefondets generalsekretær og tidligere bispe-kandidat i København) i Kristeligt Dagblad.

Læs også:

• Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste, Kristeligt Dagblad, 20.10.2009

Den omdiskuterede reklamefilm om en enlig mor, der søgte faderen til sit barn, som VisitDenmark fik lavet, har formentlig været Danmarks dyreste reklamefilm, skriver DR Nyheder. Selve filmen kostede 193.920 kroner at producere. Men derudover har VisitDenmark betalt 1,4 millioner kroner til reklamebureauet Grey samt dets underleverandør for at sørge for, at videoen blev set af så mange brugere på nettet som muligt.

USA’s præsident Barack Obama, vil fjerne de restriktioner, som homoseksuelle er underlagt i forbindelse med tjeneste i de amerikanske styrker. »Don’t ask, don’t tell«-politikken blev indført i 1993 under præsident Clinton og tillader homoseksuelle at gøre tjeneste i de væbnede styrker – så lang tid de ikke er åbne om deres seksuelle orientering.

Kilder: CNN, Berlingske, Politiken, DR Nyheder

Et flertal (S, SF, Enh.) i Københavns Borgerrepræsentation vil straffe hovedstadens friskoller økonomisk, hvis de ikke optager børn med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske (4.9.2009).På Christiansborg er uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (Kons.) positiv overfor en forsøgsordning. Det afviser både Venstres undervisningsminister Bertel Haarder – der opfordrer de københavnske politikere til at »tale pænt« til friskolerne (Berlingske, 4.9.2009) – og uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der kalder afvisningen »hjerteblod« og advarer mod udhulning af hele princippet bag friskoleordningen (Kristeligt Dagblad, 4.9.2009). Også de Radikales Marianne Jelved, afviser et forsøg med henvisning til forældrenes grundlovssikrede ret til at lave frie skoler  (180Grader, 4.9.2009).

Hos Danmarks Privatskoleforening understreger formand Knud Ernst, at friskolerne tager socialt ansvar. Han finder det svært provokerende, at politikerne vil placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces på friskolerne (Berlingske, 4.9.2009).

Læs også:

• Friskoleprojekt er en fiasko, Berlingske, 4.9.2009

Konservativ Ungdom har taget det usædvanlige skridt at advare vælgerne mod at stemme på en konservativ kandidat. Det drejer sig om den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk, som spås gode chancer for at erobre det andet konservative mandat.

I stedet skal vælgerne stemme på en anden konservativ kandidat, Mette Abildgaard, er meldingen fra KU-formand Rune Kristensen.

»Der er sådan set ikke noget galt med Tove Videbæk, men jeg er meget mere på linje med Mette Abildgaard. Det er ikke fordi, jeg tvivler på, hvad Tove Videbæk mener om det indre marked. Det er mere, hvad hun mener om Indre Mission,« siger Rune Kristensen, i følge Kristeligt Dagblad.

Tove Videbæk selv tager angrebet med ro: »Det er unge mennesker, og de skal jo have lov til at til gøre det, som de mener fremmer deres kandidats chancer. Jeg synes bare det er fint, at de gør, hvad de kan for deres kandidat,« siger Tove Videbæk til P3Nyheder.

Læs også:

• Konservative strides om Tove Videbæk, Kristeligt Dagblad, 6.6.2009

(opdateres)

Dee fem somaliske pirater, som besætningen på det danske skib Absalon tog til fange i januar, er begejstrede for deres straf, skriver JP og Politiken.

Piraterne er havnet i et hollandsk fængsel, hvor der er god mad, mulighed for at spille fodbold og se fjernsyn, og hvor toilettet i øvrigt er fantastisk. Forholdene er så gode, at en af de somalisk pirater i følge sin advokat »elsker Holland«.

Den somaliske pirat, som har udtalt sig, kan komme i betragtning til opholdstilladelse efter udståelse af sin eventuelle straf, og piraten har tænkt sig at sende bud efter sin kone og børn så snart han er løsladt.

Forsvarsminister Søren Gade i følge JP: »Sagen fra Holland viser, at det ikke nødvendigvis afskrækker piraterne at afsone i vores del af verden. Det viser med al tydelighed, at det er bedre med en domstol og rettergang i f.eks. Kenya, hvis det skal virke præventivt,«

Kilder:

• Pirater vil ikke hjem, JP, 21.5.2009
• Dansker-pirater vil ikke hjem igen, Politiken, 20.5.2009

Københavns Kommune »har ikke en tradition for at tænke i ikke-diskriminationsbaner i forhold til mennesker med handikap«. Det mener Maria Ventegodt Liisberg, ph.d. kandidat ved Institut for Menneskerettigheder, efter at have læst kommunens Borgerrådgivers årsrapport om sagsbehandlingen i forvaltningerne.

Blandt eksemplerne på diskriminering er:

• En borger, som havde oplyst, at lukkede rum forstærker hans angst. Alligevel insisterede sagsbehandleren på at lukke døren under mødet. Det resulterede i et angstanfald.
• En mand gjorde opmærksom på, at han på grund af en psykisk lidelse ikke åbner sine breve. Alligevel sender jobcenteret breve med indkaldelser til møder og advarsler om, at hvis han udebliver fra møderne, så ryger kontanthjælpen. Til sidst bliver kontanthjælpen inddraget – fordi manden ikke møder op.

Kilde:

• Forsker: Københavns Kommune diskriminerer, Politiken, 20.5.2009

Venstres nyvalgte næstformand, Kristian Jensen, vil sætte fokus på det personlige ansvar, skriver Berlingske.

VK-regeringen har tidligere,  med svingende held, forsøgt at slå et slag for det personlige ansvar, så i Kristian Jensens sprogbrug bliver det »opgør med forbrugermentaliteten«.

Hovedbudskabet er, at når skatten sættes ned, er der også grænser for, hvad samfundet kan tage af beslutninger på borgernes vegne.

Kristian Jensen beklager, at diskussionen om det »personlige ansvar ofte ender i en diskussion om, hvorvidt det så betyder, at samfundet ikke skal tage sig af de svageste« og bedyrer samtidig, at når det gælder »grundværdier som sundhed, socialvæsen og uddannelse synes han ikke, at der skal laves nogle forandringer«

Citater:

Jeg tror på, at en af de ting, som vi skal gøre som borgerlig/liberal regering er at bremse den vækst, der er i, at det offentlige blander sig i mere og mere.

»En af de ting, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog et opgør med, er den forbugermentalitet, som også er kommet. Nemlig at når danskerne har betalt så høj en skat, som de nu har, så siger de, at de også har krav på at trække på det offentlige. Og så føler de ikke længere noget ansvar for, hvordan samfundet egentlig udvikler sig. De betaler deres skat, og derefter er det ikke deres ansvar, hvordan tingene udvikler sig.«

»Et andet eksempel er hvis der er nogle, der er ensomme, så er der en tendens til at sige, at det er ikke mit problem, det må det offentlige tage sig af. På den måde har vi lagt det personlige ansvar fra os.«

Kilder:

• »Danskerne er kloge nok til at træffe deres egne valg«, Berlingske, 21.5.2009
• V-kronprins: Ned med skatten – op med ansvaret, Berlingske, 21.5.2009

Læs også:

• S: Champagne-Danmark bør tage ansvar, Politiken, 22.5.2009

Ekstra Bladets omtale af rufferi-anklagerne mod Anni Fønsby har fået B.T. til at sætte spot på Ekstra Bladets andel i den danske sex-industri. BT anslår den årlige omsætning af annoncer relateret til prostitution til 45 mio. kr. Ekstra Bladet ejes af JP/Politiskens Hus, som også ejer en række netsteder, hvor der reklameres for seksuelle ydelser. Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert forsvarer sig med, at avisen kun bringer annoncer for massageklinikker. I følge B.T. bringer Ekstra Bladet annoncer for Anni Fønsbys bordel Agruppen.

Politiken, der ligesom Ekstra Bladet er ejet af JP/Politikens Hus – og dermed i et gensidigt økonomisk afhængigsforhold med Ekstra Bladet – skriver til at fagbladet 3F i 2006 undersøgte bladets prostitutionsannoncer. Der viste det sig, at det var ganske nemt at indrykke en annonce for en mindreårig pige.

Den Blå Avis har også forsøgt sig på markedet for annoncer af seksuel karakter, men trak sig i 2006 ud af den del af annoncemarkedet i forlængelse af Tønder-sagen.

Kilder:

• Her er de største sexbagmænd, BT, 21.4.2009
• Falbert Frikender sig selv, BT, 21.4.2009
• BT og Ekstra Bladet i sex-slagsmål, Politiken, 21.4.2009
• Ekstra Bladet bringer sexannoncer for små piger, fagbladet 3F, 27.4.2006