Værdipolitik.dk

Berlingske / JP (11.11.2010): Der mangler bare bryster i den nye film ‘Et liv i Danmark’ som efter planen skal vises til indvandringsprøven for alle udlændinge, der gerne vil hertil.Det mener udlændingeordfører, Peter Skaarup, fra Dansk Folkeparti. Topløse piger på en dansk badestrand kan nemlig være med til at vise det danske frisind og skræmme ekstremister væk, lyder begrundelsen.

Berlingske / Politiken (12.11.2010): Hos de Konservative er integrationsordfører ikke imponeret: »Jeg kan ikke tage det alvorligt,« siger en grinende Naser Khader, som er integrationsordfører for De Konservative – »Det er totalt naivt at tro, at man skræmmer islamister væk ved at vise et par bryster.«

Og hos Venstre bakker Karsten Lauritzen Naser Khader op. »Jeg ved ikke, om bare bryster er en speciel dansk værdi. Det er de ikke i min verden, selvom det da ville være meget rart.«

I 30 år har elever og lærere på folkeskolen Houlkærskolen i VIborg bedt Fadervor til morgensamlingerne. Det skal dog være slut nu, hvis det står til Humanistisk Samfund.

»Det er overgreb på små børn, at de bliver presset til at gå med i noget, som ikke har noget som helst med deres livssyn at gøre. Bøn er en religiøs handling, som ikke har noget som helst med undervisning at gøre,« siger ambassadør for Humanistisk Samfund Erik Bartram i følge Viborg Folkeblad.

Skoleinspektør Ole Birch er overrasket over sagen: »Det er korrekt, at vi beder morgenbøn i forbindelse med morgensamlingen. Det har vi gjort, i de 30 år skolen har eksisteret. Men det er ikke et udtryk for en bestemt holdning, skolen har. Det er nok nærmere en tradition, vi ikke har reflekteret særlig meget over,« siger han. Ole Birch har ikke fået henvendelser fra forældre om sagen, og i de 16 år han har været på skolen, har ingen bedt deres børn fritaget fra morgensamlingen – heller ikke forældrene til de 126 børn med anden etnisk baggrund som for tiden er elever på skolen.

Humanistisk Samfund skal ikke regne med hjælp fra Undervisningsminister Bertel Haarder. »Det er op til en lokal beslutning at træffe afgørelse om, hvordan man finder det mest hensigtsmæssigt at indrette sig på området«, skriver han i et svar til foreningen. Samme holdning har de Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved og DFs Martin Henriksen.

Hos Socialdemokraterne er uddannelsesordfører Christine Antorini i følge DR Nyheder til gengæld mere åben for at gribe ind: »Det at bede en bøn er en religiøs handling, og religiøse handlinger hører kirkerne til og ikke folkeskolerne,« siger Antorini, som sidestiller bøn og forkyndelse.

Læs også: JP, Kristeligt Dagblad, 180Grader.

Opdateret (6.1.2009): En mor har meldt sig med en klage, skriver Berlingske og DR Nyheder. Dermed er antallet af utilfredse forældre efter alt at dømme oppe på to.

Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt bliver partiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, melder Dansk Folkeparti.

På europæisk plan har Morten Messerschmidt blandt andet været medlem af Europarådets parlamentariske forsamling.

Presseklip:

• Messerschmidt vil irritere EU, Politiken, 10.7.2008
• Messerschmidt bliver EU-spidskandidat, JP, 10.7.2008
• Messerschmidt vil i EU-Parlamentet, DR Nyheder, 10.7.2008
• Messerschmidt stiller op til EU-valg, Berlingske, 10.7.2008

Andre artikler om Morten Messerschmidt:

• Europarådet: Medlemsstater bør give adgang til ’sikre’ aborter
• Kontroversiel rapport om Intelligent Design og kreationisme vedtaget i Europarådet

180Grader.dk (26.5.2008): Bar hud og skilsmisser i Kongehuset, det er noget af det mest danske, der findes. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, i hendes seneste ugebrev.

• Pia K. hylder bar hud og skilsmisser i Kongehuset, 180Grader.dk, 26.5.2008
• Hyldest til hverdagen, Pia Kjærsgaards ugebrev 26.5.2008

Ritzau / JP (18.5.2008): Er Danmark et flerkulturelt samfund? Det spørgsmål splitter regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti. Støttepartiet vil have vejledning trukket tilbage.

Ritzau / DR Nyheder (18.5.2008): Det er svært at benægte, at Danmark er et flerkulturelt samfund. Derfor har jeg godkendt den pågældende formulering, og den har jeg ikke tænkt mig at ændre, siger Bertel Haarder.

Ritzau / JP (18.5.2008): Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er uenig med undervisningsminister Bertel Haarder (V), når ministeren konstaterer, at Danmark er flerkulturelt.

Fakta:

Kursisterne lever i et demokratisk, flerkulturelt samfund med forskellige livsholdninger, og samtidig præsenteres de dagligt for anderledes måder at anskue tilværelsen på – religiøst, politisk, materielt.

Kursisterne skal kunne redegøre for forskellige livsopfattelser, og hvorledes religiøse og politiske grundholdninger har medvirket til at definere livsholdninger i historisk tid og i nutiden.

Fra undervisningsvejledningen til til kultur- og samfundsfaggruppen – HF.

Læs også:

• DF: Fejlkonklusion i skolemateriale, pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti, 18.8.2008
• Undervisningsvejledning til kultur- og samfundsfaggruppen – HF, Undervisningsministeriet, april 2008.
• Khader: Danmark er flerkulturelt, Ritzau / Kristeligt Dagblad, 23.5.2008

(opdateret 23.5.2008)

I kronikken Dommertørklædet og de to regimenter, var en af integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs centrale pointer, at når der gives efter for kravet om lovgivning, vil kravet om flere forbud nemlig omgående lyde højere.

Værdipolitik.dk har set på, hvor Dansk Folkeparti ønsker at forbyde det muslimske tørklæde. Svaret er klart: DF ønsker et totalforbud i det offentlige rum. De juridiske dommere er kun første skridt.

Udvalgte presseklip:

Politiken / DR Nyheder (17.5.2007): Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, vil have et totalt forbud mod muslimske tørklæder i Danmark. Skoler og institutioner er et godt sted at starte. Et forbud skal dog udelukkende gælde muslimsk hovedbeklædning. Jødiske kalotter og store kristne kors er velkomne: »Der er ikke det samme problem. Der er ikke tale om lovreligioner.«

DR Nyheder (17.5.2007): Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard vil have indført et forbud mod muslimske tørklæde i alle offentlige institutioner.

DR Nyheder / JP (29.11.2007) : Studerende på højere læreanstalter skal ikke have lov at bære tørklæde, hvis det står til Pia Kjærsgaard.

Ekstra Bladet (5.5.2008): »En person, der repræsenterer en offentlig institution, skal fremstå neutralt. En offentlig ansat skal ikke bruge sin stilling til at missionere for islam,« siger Pia Kjærsgaard.

Nyhedsavisen (6.5.2008): Ikke kun dommere men alle offentligt ansatte skal have forbud mod at bære tørklæde, mener Dansk Folkeparti.

Berlingske (6.5.2008): Pia Kjærsgaard efterlyser et entydigt forbud mod muslimske tørklæder hos sygeplejersker, sosuassistenter, socialrådgivere og andre offentligt ansatte, mens hun fortsat vil tillade andre religiøse symboler som f.eks. det kristne kors.

Kristeligt Dagblad (15.5.2008): Dansk Folkeparti ønsker at udvide tørklædeforbund til domsmænd og lægdommere.

Læs også:

• Birthe Rønn: Uoverskuelige konsekvenser, hvis politikere blander sig i tørklædesag

(opdateres)

Vi er antimuslimer – men ikke fanatikere, sagde Dansk Folkeparti i går. I dag trækker Kristian Thulesen Dahl i land.

Politiken (15.5.2008): Det var en fejl, da Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl selv omtalte sit parti som antimuslimsk. Han fortryder sit ordvalg.

Politiken (15.8.2008): Dansk Folkepartis Jesper Langballe mener ikke, at partiet er antimuslimsk, men derimod antiislamisk.

• Thulesen Dahl fortryder »antimuslimsk«, Politiken, 15.5.2008
• Langballe: Vi er blevet misforstået, Politiken, 15.8.2008

»Hvis det danske Folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så brister både Luthers og Grundtvigs forudsætninger,« skrev integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i en kronik i Politiken d. 14.5.2008. Værdipolitik.dk samler op på kronikkens pointer og linker til artikler om sagen.

I kronikken pointerer Birthe Rønn Hornbech (BRH) »at i det sekund, man fra lovgivers side bevæger sig ind i et forbud ved lov, har man også stillet sig selv på den opgave, at man må være i stand til at forudse enhver tænkelig situation, hvor religiøs og ikke-religiøs påklædning, religiøs udførelse og religiøs tro kommer på tale, og være i stand til at lovgive om det.«

BRH opstiller to eksempler:

• Det, personalevejledningen fra Domstolsstyrelsen nemlig alene konstaterer, er, at lovgivningen i dag ikke generelt forbyder tørklæde hos kvindelige dommere eller domsmænd. Mændene menes der ikke rigtig noget om, og dermed vil et tørklædeforbud kun kunne dæmme op for muslimsk ekstremisme, der udøves af kvinder.
• Der siges heller ikke noget om, hvorvidt kvinder eller mænd, der har fået kemoterapi, og som alligevel ønsker at arbejde uden hår, må bære en eller anden form for hovedbeklædning.

Når der gives efter for kravet om lovgivning, vil kravet om flere forbud nemlig omgående lyde højere. BRH spørger, hvor grænsen går. Næste skridt kunne være:

• Tørklædet forbydes for anklagere.
• Tørklædet forbydes for forsvarere. Hvordan kan man være tryg ved at have en kvinde med tørklæde som beskikket forsvarer?
• For ligestillingens skyld udvides problemstillingen udvides til også at omfatte mænd; »i det mindste muslimske mænd, der måtte søge ind til domstolene, skal rage skægget af. Er skægget måske ikke et muslimsk symbol?«
• Hvad med en jødiske kalot?
• Hvordan skal vi agere over for en højkirkelig præst med flip, der måske møder som bisidder?
• Hvad med et kors i en kæde om halsen på en kvindelig dommer eller en diskret KFUM-nål i reverset hos en mandlig dommer?
• Og hvis først der skrides til lovgivning om tørklæder for dommere, hvordan kan man så undgå, at der også stilles krav om, at der skal lovgives for alle mulige andre professioner?
• Skal reglerne gælde for juridiske dommere, skal de vel også gælde domsmænd. Man kan ikke forlange, at almindelige mennesker, der møder i byretterne, skal kunne se forskel på domsmænd og juridiske dommere.

BRH bemærker samtidig, at en ansættelse som dommer er resultat af en lang udvælgelsesproces, hvoraf juridisk embedseksamen kun er begyndelsen. Under dette forløb må en muslimsk kvinde acceptere at svare på kritiske spørgsmål der vedrører hendes syn på skellet mellem de to regimenter.

Birthe Rønn Hornbech er kendt for at turde gå imod strømmen. Da Folketinget behandlede Tvind-loven, stemte hun i modsætning til det store folketingsflertal imod. Senere kendte Højesteret Tvind-loven for grundlovsstridig.

Om Birthe Rønn Hornbech

• Rønn Hornbech – den danske jernlady, JP, 23.11.2007

Artikler

• Birthe Rønn gør oprør mod tørklæde-forbud, Dansk-Politik.dk, 14.5.2008
• Birthe Rønn: Politikerne skal holde sig fra tørklædesag, Politiken, 14.5.2008
• Rønn Hornbech: Brug for en mellemregning, Berlingske, 14.5.2008
• Kritikken vælter ned over Birthe Rønn, DR Nyheder, 14.5.2008
• Rønn undsiges af kredsformand, Berlingske, 14.5.2008
• Rønn må ultimativt makke ret eller gå af, Berlingske, 14.5.2008
• DF: Fogh må sætte Rønn på plads, Politiken, 14.5.2008
• Konservative vil kunne lovgive om tørklæder, Kristeligt Dagblad,
• Regeringen griber ind mod tørklæder, JP, 14.5.2008
• Dommere ryster på hovedet af tørklædelov, Politiken, 14.5.2008
• Biskopper krtiserer forbud mod tørklæder, Politiken, 15.5.2008
• Fogh var enig med Rønn Hornbech … sidste år, Dansk-Politik.dk, 15.5.2008
• Belgisk ekspert: Danmark skiller sig ud, JP, 15.5.2008
• Ekspert: Svært at lave lov mod tørklæder, Politiken, 15.5.2008

Meninger

• Hans Engell: Politisk selvmord af Birthe Rønn, DR Nyheder, 14.5.2008
• Pittelkow: Birthe Rønn går selv, JP, 14.5.2008
• Rønn søger sit martyrium, Jarlcordua.dk, 14.5.2008
• Integrationsministeren trænger til briller…eller pension, khader.dk, 14.5.2008
• En kronik, Politiken, 14.5.2008
• Og hvad så med anklagerne?, Politiken, 15.5.2008

(opdateres)

Berlingske (14.5.2008): Selvom Dansk Folkeparti nu vedkender sig at være antimuslimer, så er de fortørnede over, at integrationsministeren kalder dem fanatikere. De kræver mere respekt, men kræver ingen fyring af ministeren.

JP (14.5.2008): Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup mener, at der er tale om en hædersbevisning og ikke et skældsord, når integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kalder støttepartiet for “fanatisk anti-muslimsk”.

DR Nyheder (15.5.2008): Det er direkte usympatisk, at Dansk Folkeparti erklærer sig antimuslimsk, mener justitsminister Lene Espersen. Hun tager dermed afstand fra, at grupperformand Kristian Thulesen Dahl i går gav Birthe Rønn Hornbech ret i, at Dansk Folkeparti definerer sig som antimuslimsk.

MetroXpress (15.5.2008): Ny Alliances partileder, Naser Khader, tager skarp afstand fra Dansk Folkeparti, hvad enten partiet kalder sig “antimuslimsk” eller “antiislamisk”.

Berlingske (15.5.2008): Dansk Folkeparti lægger en hel trosretning for had ved at tilkendegive at partiet på “visse strækninger” er antimuslimsk, mener Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann.

• DF: Vi er antimuslimer – men ikke fanatikere, Berlingske, 14.5.2008
• Krarup: Hædersbevisning at blive kaldt anti-muslimsk, JP, 14.5.2008
• Espersen: Usympatisk at være antimuslimsk, DR Nyheder, 15.5.2008
• Naser Khader tager afstand fra DF, MetroXpress, 15.5.2008
• V-ordfører: DF lægger muslimer for had, Berlingske, 15.5.2008,

(opdateret 16.5.2008)

Flere medier / Værdipolitik.dk (8.5.2008): Skanninger af gravide og deres fostre får antallet af aborter foretaget efter 12. uge til at stige. Sidste år fik 818 tilladelse fra abortsamrådene – det største antal nogensinde.

Kristeligt Dagblad (9.5.2008): Det rekordstore antal aborter foretaget efter 12. uge skal bringes ned, og forældre skal have bedre information om følgerne af en sen abort. Det ønsker både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, der frygter flere aborter på længere sigt.

Resumé af artiklen:

Jens Peter Vernersen, sundhedsordfører (S), efterlyser en samlet handlingsplan på abortområdet og har bedt sundhedsministeren redegøre for initiativerne på området: »Det er ikke godt, at vi slår rekorder på det her område. Det bekymrer mig altid, når kvinder får foretaget abort efter 12. uge. Det er vigtigt, at vi får belyst årsagerne til denne udvikling.«

Tina Petersen, handicapordfører (DF), har selv et handicappet barn og mener der er gået perfektionisme i den hos både lægerne og forældrene: »De tager for hurtigt en beslutning om abort, når scanningen afslører et barn med handicap. (…) Jeg tror, at det er blevet kutyme hos lægerne og forældrene, at man vælger aborten fremfor det handicappede barn. I 20. uge er barnet levedygtigt, og så er vi altså ovre i en meget alvorlig etisk problemstilling.«

Kamal Qureshi (SF): »Det afgørende er, at scanningerne er præcise og hurtige. Det er ikke et let valg at få en sen abort, og vi skal støtte kvinden i hendes valg uan-set udfaldet. Men det er nødvendigt at nedbringe det høje tal. For der er tale om meget alvorlige indgreb.«

Birgitte Josefsen (V): »Det er bestemt et højt tal, men der ligger en lægefaglig vurdering bag aborterne. Og den må vi forholde os til. Antallet af sene aborter skal selvfølgelig være så lavt som muligt, men vi vente med at se på, om det er en blivende tendens. Det kan vi ikke se ud fra et års statistik. Derfor må vi slå koldt vand i blodet.«

Kilde:

• Politisk ønske om færre sene aborter, Kristeligt Dagblad, 9.5.2008