• »Jeg forstår ikke, hvorfor mennesker, der ikke tror på Kristus ønsker at indgå partnerskab i kirken. Bibelen er siger temmelig specifikt, at ægteskab er for mænd og kvinder og hvis staten ønsker tilbyde registreret partnerskab til homoseksuelle par, så er det op til staten, men de burde ikke trække disse regler ned over steder med tro.«

    Disse ord på Facebook kostede 54-årige Adrian Smith fra Manchester en degradering og medfølgende lønnedsættelse fra arbejdsgiveren Trafford Housing Trust (THT), et boligselskab i Manchester.

    Med udsagnet uddybede Adrian Smith et link til en artikel på BBC om åbning for kirkelig vielse af homoseksuelle i England og Wales.

    En anonym kollega anmeldte Smith, og da han samtidig angav at være ansat hos THT, besluttede bestyrelsen af degradere ham og samtidig nedsætte lønnen fra ca. £35,000 til £21,396.

    Smith har nu sagsøgt sin arbejdsgiver for uberettiget degradering og lønnedgang.

    Kilder:

    • Demoted for not backing gay marriage: housing manager’s pay slashed for criticising new law on Facebook, Mail Online, 23.10.2011
    • Trust’s Comment On Mail on Sunday ArticleTrafford Housing Trust, 23.10.2011
    • Man demoted over gay marriage Facebook post sues employer, BBC News, 24.10.2011
    • Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelserKristeligt Dagblad, 26.10.2011
    No Comments
  • Forsikringsselskaber i Danmark og resten af verden har længe solgt de samme forsikringer – især bilforsikringer – til forskellige priser, afhængig af om forsikringstageren er mand eller kvinde.

    Men det er i strid med Rådets direktiv 2004/113/EF »om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,« har EU-domstolen fastlagt i en ny dom, hvor Belgien var indklaget.

    EU-domstolen åbner dog en kattelem, idet medlemslandene kan tillade undtagelser for forbuddet mod »anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor,« så længe det kan sikres, at de »underliggende aktuarmæssige og statistiske data, som beregningerne er baseret på, er pålidelige, ajourføres regelmæssigt og er tilgængelige for offentligheden.«

    Kilder:

    • Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,« har EU-domstolen fastlagt i en ny dom: Den Europæiske Unions Tidende, 21.12.2004.
    • Danske love og bekendtgørelser, der indarbejder nævnte direktiv: Retsinfo.dk
    • Dommen afsagt i sagen (C-236/09): curia.europa.eu
    • Reaktion fra branchforeningen forsikring & pension, 1.3.2011

    Medieomtale:
    Politiken / epn.dk / DR Nyheder (1.3.2011)

    No Comments
  • Københavns Kommune »har ikke en tradition for at tænke i ikke-diskriminationsbaner i forhold til mennesker med handikap«. Det mener Maria Ventegodt Liisberg, ph.d. kandidat ved Institut for Menneskerettigheder, efter at have læst kommunens Borgerrådgivers årsrapport om sagsbehandlingen i forvaltningerne.

    Blandt eksemplerne på diskriminering er:

    • En borger, som havde oplyst, at lukkede rum forstærker hans angst. Alligevel insisterede sagsbehandleren på at lukke døren under mødet. Det resulterede i et angstanfald.
    • En mand gjorde opmærksom på, at han på grund af en psykisk lidelse ikke åbner sine breve. Alligevel sender jobcenteret breve med indkaldelser til møder og advarsler om, at hvis han udebliver fra møderne, så ryger kontanthjælpen. Til sidst bliver kontanthjælpen inddraget – fordi manden ikke møder op.

    Kilde:

    • Forsker: Københavns Kommune diskriminerer, Politiken, 20.5.2009
    No Comments