• Polens parlament behandler for tiden et lovforslag, der vil afskaffe adgangen til provokeret abort totalt. Forslaget er et såkaldt citizen initiative, hvor minimum 100.000 polakker har skrevet under på, at de ønskede at parlamentet skulle tage sagen op.

    Men det kan polakkerne ikke bare gøre, mener Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde. Forslaget er i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som er en del af EU-traktaten, og som som i artikel 3 sikrer enhver EU borgers ret til integritet mentalt, såvel som fysisk, og det mener Jens Rohde inkluderer adgangen til abort, selv om charteret i artikel 2 fastslår, at enhver har ret til livet.

    Sophie Hæstorp Andersen (MF, S), der formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed og Rettigheder, er mere moderat: »Abort er et nationalt anliggende, og sådan skal det forblive. Men som nuværende EU formand er det Polen der for tiden tegner butikken Europa udadtil i verden. Og vi vil ikke tillade, at den polske holdning til abortspørgsmålet skal komme til at gælde for os alle sammen. Det må vi markere fra dansk side til det polske formandskab«, siger Sophie Hæstorp på vegne af det Tværpolitiske Netværk.

    Kilder:

    • Polen overvejer totalforbud mod abort, Sex & Samfund, 08.08.2011
    • Polens abort-lovforslag skal tages op i Europa-Parlamentet, Sex & Samfund, 11.08.2011
    No Comments
  • Kvinder er ikke reelt interesserede i ansvarsfulde job eller i at slås for en karriere. Det mener 51 % af danskerne i følge en undersøgelse foretaget for EU-kommissionen. Det er langt over EU-gennemsnittet, som er 30%.

    Rapportens resultat kan ikke forklares med, at danskerne direkte undervurderer kvinders evner. I samme rapport erklærer hele 80 % af danskerne sig nemlig uenig i påstanden om, at »kvinder ikke altid har de nødvendige kvaliteter og evner til at udfylde ansvarsfulde stillinger.« Det er langt under EU-gennemsnittet, hvor kun 70 % er uenige.

    Europæerne er også blevet bedt om at svare på påstanden om at »kvinder er mindre villige til at slås for karrieren end mænd«. 46%  af danske mænd og 48 % af danske kvinder erklærede sig enige i dette standpunkt.

    Kilder:

    • Danskerne: Kvinder ønsker ikke ansvar på jobbet, agenda, 8.4.2010
    • Gammeldags syn på kvinder i ledelse, DR Nyheder, 8.4.2010

    (opdateret 19.6.2010)

    No Comments
  • Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt bliver partiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, melder Dansk Folkeparti.

    På europæisk plan har Morten Messerschmidt blandt andet været medlem af Europarådets parlamentariske forsamling.

    Presseklip:

    • Messerschmidt vil irritere EU, Politiken, 10.7.2008
    • Messerschmidt bliver EU-spidskandidat, JP, 10.7.2008
    • Messerschmidt vil i EU-Parlamentet, DR Nyheder, 10.7.2008
    • Messerschmidt stiller op til EU-valg, Berlingske, 10.7.2008

    Andre artikler om Morten Messerschmidt:

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (20.5.2008): Hver femte europæer er i dag over 65 år. Dermed er der seks millioner flere, der er pensionister, end børn under 14 år, og sidste år fødtes der 920.089 færre babyer i EU’s 27 medlemslande end i 1980. Samtidig blev der foretaget 1.200.000 provokerede aborter årligt. Det svarer til en abort hver 27. sekund. Så hvis ikke Europas ældre i fremtiden selv skal skubbe hinanden rundt i kørestolene og spille skak indbyrdes, fordi der ikke er børn og børnebørn til at komme på besøg, så skal der snart gøres noget for at vende udviklingen. Det mener organisationen Instituttet for Familiepolitik (IFP), der netop har fremlagt rapporten ”Udviklingen af familien i Europa 2008” ved en høring i Europa-Parlamentet.

    • Kontinentet med færre og færre kernefamilier, Kristeligt Dagblad, 20.5.2008
    • Report suggests Europe an “elderly continent” in “demographic winter”, Catholic News Agency, 10.5.2008

    Links

    No Comments
  • Jyllands-Posten (22.10.2007): Danske politikere fra begge sider af Folketingssalen kommer ikke til at savne Jaroslaw Kaczynski som polsk ministerpræsident.

    Dansk Folkepartis Søren Espersen har været glad for tvillingerne Jaroslaw og Lech Kaczynskis stærke holdning til EU, men mener de har været »skrupskøre«, når det gælder homoseksuelles rettigheder og i religiøst-katolske spørgsmål, og han finder derfor, at valgresultatet er godt for både Polen og EU.

    Også Enhedslistens Rune Lund er glad for Jaroslaw Kaczynskis valgnederlag. »Sådan en abort-hader og konservativ, forstokket politiker kommer jeg ikke til at savne. Jeg har tænkt, at det var forfærdeligt, at et så stort land i Europa har haft en så reaktionær politiker,« siger Rune Lund.

    No Comments
  • Politiken (18.9.2007): Justitsminister Lene Espersen (Kons.), finder det usmageligt at Polen sammenkæder en EU-dag mod dødsstraf med abort. På et justitsministermøde i Bruxelles førte det til en ophedet diskussion, hvor Polens justitsminister fremhævede aborttal fra blandt andet Danmark. Til Politiken siger Lene Espersen at »Det går bare ikke, at andet skal diskuteres, når det handler om en så fundamental værdi. Det er usmageligt«

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (13.9.2007): Polen tager ligesom Storbritannien forbehold mod unionens charter over grundlæggende borgerrettigheder (beskrevet i forfatningstraktaten). Polen er bekymret over hvorvidt fortolkningen af charteret med tiden vil presse landet til at underlægge sig bestemte politikker på værdipolitiske områder som abort og registreret partnerskab.

    No Comments
  • Jyllands-Posten (6.9.2007): EU-kommissionens ønsker om at indføre en anti-dødsstraf-dag, efter planen den 10. oktober, bliver nu til en debat om abort.

    Polen ønsker nemlig at få en EU-dag, der fejrer livet generelt: Ingen dødsstraf, ingen abort og ingen aktiv dødshjælp. Den polske holdning er uacceptabel i hovedparten af de øvrige EU-lande, og derfor blokerer Polen for anti-dødsstraf-dagen.

    No Comments
  • Berlingske (23.5.2007): Forhåbentligt kommer Tyrkiet til at opfylde kravene til et medlemskab af EU siger medstifteren af Ny Alliance, Gitte Seeberg, der beskylder mange danske partier for at tale med to tunger:

    »Jeg synes, at mange partier i Danmark har talt med to tunger, for på den ene side signalerer man udadtil, at man ikke synes, at det er nogen særlig god idé. På den anden side sidder man og stemmer for det. Hos os bliver der ikke talt med to tunger. Det er vores håb, at Tyrkiet på et tidspunkt selv lever op til kravene, siger Seeberg.«

    No Comments
  • DR Nyheder (15.5.2007): Angela Merkel, der som tysk forbundskansler pt. også er formand for EUs ministerråd, tror ikke at kristendommen bliver nævnt i det kommende udkast til en ny EU-traktat.

    Anledningen var et møde arrangeret af EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso. Et intitiativ som den danske EU-parlamentariker Britta Thomsen (S) kritiserer: »Religion hører ingen steder hjemme i EU’s institutioner. EU skal baseres på politiske og demokratiske idéer, ikke religiøse. Religion er en privatsag, som vi naturligvis alle skal respektere, men det skal adskilles fra politik.«

    No Comments