Værdipolitik.dk

Folketidende (4.6.2012): Repræsentanter for Lolland Kommune og Lolland-Falsters Stift har mødtes for at drøfte, hvordan Folkekirken gennem sit netværk af frivillige kan hjælpe ensomme og syge borgere.

Kristeligt Dagblad (14.11.2011): Baptistkirken i Danmark har længe argumenteret mod at Folkekirken varetager civilregistrering af nyfødte. Men det var i høj grad mest været et statement om ligeberettigelse, for de fleste baptister har ikke det fjerneste mod at henvende sig på folkekirkens kontorer eller lade sig registrere her, indrømmer Baptistkirkens generalsekretær, Lone Møller-Hansen.

Hvis Socialdemokraterne og SF får regeringsmagten efter et valg, vil er blive nedsat en kommission, der skal udarbejde en »moderne forfatning for folkekirken,« siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint, som mener at det er ikke holdbart, at staten påtager sig ansvaret som arbejdsgiver og er chef for folkekirkens økonomi.

SFs kirkeorfører, Pernille Vigsø Bagge, vil »arbejde hen imod, at kirkeministerposten bliver overflødiggjort ad åre og erstattet af en religionsministerpost«.

Kilder

• Rødt ministerium vil ligestille religioner, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
• Rød regering vil afskaffe Kirkeministeriet, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011

Kristeligt Dagblad (21.7.2011): Folkekirken svigter sin rolle som den barmhjertige samaritaner til fordel for dyre strygerkoncerter og kostbar kunst på kirkevæggene. Det mener næsten halvdelen af landets sognepræster ifølge en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad.

Kritikken afvises af formand for Landsforeningen af MenighedsrådInge Lise Pedersen, som mener, at sognene har mere fokus på diakoni end for få år siden.

Læs også

• ”Glemmer vi det diakonale arbejde, halverer vi kristendommen”, Kristeligt Dagblad, 21.7.2011

Den traditionsrige gudstjeneste ved Folketingets åbning skal gå på skift mellem de forskellige trossamfund – også de ikke-kristne, skriver Kaj Bollmann (Kirkefondets generalsekretær og tidligere bispe-kandidat i København) i Kristeligt Dagblad.

Læs også:

• Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste, Kristeligt Dagblad, 20.10.2009

Ti københavnske folkekirker er på vej til at blive lukket, skriver DR Nyheder (23.3.2008). Tirsdag efter påske fremlægger Københavns Stiftsråd sin endelige anbefaling til kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om, hvilke kirker der skal lukkes.

Baggrunden for lukningerne er

• at befolkningstallet i København er faldet kraftigt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de fleste af kirkerne blev bygget (ca. 750.000 mod ca. 500.000 i dag)
• at en mindre andel af Københavns indbyggere er medlemmer af Folkekirken
• at færre bruger Folkekirken

Dermed må nogle kirker lukke af økonomiske hensyn. Alternativet er en højere kirkeskat.

Kirkerne på listen bliver formentlig Blågårds Kirke (Blågårdens Sogn), Absalons Kirke, Gethsemane Kirke, Bavnehøj Kirke (Enghave Sogn), Ansgar Kirke, Sankt Pauls Kirke, Sankt Andreas Kirke, Fredens Kirke (Fredens og Nazaret Sogn), Luther Kirke, Samuels Kirke og Brorsons Kirke, hvis Blågårds Kirke bliver bevaret.

Ejerskab
Flere af kirkerne ligger i et sogn med flere kirker (fx. Blågårds Kirke, Bavnehøj Kirke og Fredens Kirke), bliver ikke brugt som almindelige sognekirker (fx. Brorsons Kirke), eller er en af to kirker, der bruges på skift af den samme menighed (Fredens Kirke).

I følge Kristeligt Dagblad (11.7.2007) har der været uklarhed om ejerforholdene for kirkerne, der står til lukning. Men Kirkefondet – en organisation, der blev stiftet i 1890 for at hjælpe med at bygge kirker, opbygge menighedsliv og ansætte præster i Københavns nye kvarterer – ejer formentlig mange af kirkerne.

Fremtidig brug
Juridisk set er der ingen grænser for, hvad en lukket dansk kirke kan bruges til, og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech vil ikke indføre nogle begrænsninger, skriver DR Nyheder (23.3.2008). Generalsekretæren for Kirkefondet, Kaj Bollmann, er enig med kirkeministeren, men Kirkefondet har ingen planer om at sælge til en moske så længe der er kristne menigheder i kø for at bruge de lukkede kirker. Konkret har den serbiske og den russisk ortodokse menighed udtrykt interesser for at leje sig ind og i Fredens og Nazaret Sogn forhandler man om at udleje Fredens Kirke til en stor migrantmenighed.

Det ventes dog at et par af de lukningstruede kirker bliver sat til salg. Ifølge Kaj Bollmann er både et filmselskab, en café og et forlag varme på at flytte ind i en af de københavnske kirker. Desuden har Center for Idræt og Arkitektur under Kunstakademiets Arkitektskole planer om at invitere til en arkitektkonkurrence om Gethsemane Kirke under overskriften Ny brug af kirker.

Folkelig opbakning
Meningsmålinger har vist, at danskerne er åbne overfor at kirkerne finder en anden anvendelse, men der er samtidig stor modstand mod at omdanne dem til moskeer. I Storkøbenhavn accepterer 28% at en kirke omdannes til moske, hvilket er dobbelt så mange som i resten af landet. Stadig flere danskere viser forståelse for kirkelukninger, men forståelsen for, at en kirke fortsat skal bruges til et kirkeligt formål, er ikke tilsvarende vokset.

Kilder:

• Ti kirker på vej til lukning, DR Nyheder, 23.3.2008
• Fra kirke til moske – Nej!, DR Nyheder, 23.3.2008
• Usikkerhed om københavnske kirkers ejerforhold, Kristeligt Dagblad, 11.7.2007
• Kirker kan bruges til næsten alt – bare ikke moské, Kristeligt Dagblad, 15.10.2007
• Fredens Kirkes fremtid, Fredens og Nazaret kirkeblad, nr. 1, 17. årgang, marts-maj 2008

Læs også:

• Lukker fem kirker om ugen, DR Nyheder, 23.3.2008

Den nytiltråde kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech, har flyttet godkendelsen af trossamfund fra kirkeministeriet til justitsministeriet, skriver Politiken (26.11.2007). Kirkeministerens begrundelse er, at godkendelsen af trossamfund er et rent juridisk anliggende.

Kristeligt Dagblad (8.11.2007): Danske muslimer, jøder og buddhister lever fint med folkekirkens særstatus, i følge repræsentanter for disse trossamfund.

Den danske fødselsregistrering og statstilskuddet til folkekirken krænker ikke reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesteret afsagde i dag kendelse i en sag (165/2006) anlagt af en gruppe katolikker mod den danske stat. Landsretten er tidligere kommet til samme resultat.

Retssagen omhandlede to punkter: Fødselsregistrering og statstilskuddet til Folkekirken.

Fødselsregistrering
Sagsøgeren hævdede, at Folkekirkens opgave med at registrere fødsler strider mod artikel 9, stk. 1 om religionsfrihed, artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv og artikel 14 om forbud mod diskriminering i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt mod artiklerne 2, 18 og 26 i FN’s internationale konven­tion om borgerlige og politiske rettigheder.

Højesteret afviste påstanden og henviste til at anmeldelsen kan ske uden personligt frem­møde på kirke­kontoret, og at attesten for en person, der ikke er medlem af folke­kirken, ikke skal være påført Folkekirkens navn.

Statstilskuddet til Folkekirken
Sagsøgerens påstand, var at statstilskuddet til Folkekirken strider mod artikel 9, stk. 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi sagsøren som dansk statsborger betaler skat og dermed bidrager økonomisk til Folkekirken.

Højesteret fastslog, at sagsøgerens bidrag som ikke-medlem af Folkekirken er indirekte, og at Folkekirken varetager en række civile opgaver.

Læs også:

• Staten vandt retssag om religiøs diskrimination, Kristeligt Dagblad, 5.11.2007
• Fødselsregistrering og statstilskud til folkekirken, pressemeddelelse fra Højesteret, 5.11.2007.
• Menneskerettighedskonventionen ikke krænket, referat af Højesteretsdommen, 5.11.2007
• Civilregistrering er ikke religiøs, Kristeligt Dagblad, 9.2.2006

Kristeligt Dagblad (3.11.2007): Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen J. Klint, mener at der er behov for en grundig modernisering af de love og regler, der gælder for folkekirken og de øvrige trossamfund i Danmark. Hun forventer, at der efter valget er flertal for at starte en proces, der sigter på at indføre lige regler for alle trossamfund i landet.