Værdipolitik.dk

Med kun syv dages høringsfrist føler landets fri-og privatskoler, at 150 års tradition for skolefrihed er ved at blive kørt helt over af undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), skriver DR Nyheder. I et nyt lovforslag vil regeringen gøre en del af tilskuddet til de frie skoler afhængigt af, at de optager flere tosprogede elever og desuden underviser de pågældende i bestemte fag.

I Dansk Friskoleforening er man dels oprørt over den korte høringsfrist, dels at der lægges op til et brud med dansk friskoletradition i og med at friskolerne pålægges samme tests som i Folkeskolen.

Begge regeringens potentielle støttepartier Liberal Alliance og Kristendemokraterne er skeptiske. Det samme gælder hos Socialdemokraterne og SF, hvor Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagge kritiserer, at forslaget er et opgør med den decentrale skolestruktur. Så sent som i september 2009 foreslog Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagges partifæller i Københavns Borgerrepræsentation, dog at straffe friskoler, der ikke optager børn med indvandrerbaggrund.

Kilder

• Friskoler i oprør mod regeringen, DR Nyheder, 7.4.2011

Links

• Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., Høringsportalen, 30.3.2011
• Lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven), Lovbekendtgørelse nr. 755 af 24/06/2010

Fakta

• Der afsættes en pulje på 20 mio kr årligt, som tages fra friskolernes tilskud.
• Puljen fordeles til styrkelse af undervisningen i kristendom, dansk sprog og dansk historie på de skoler, der dokumenterer en tilvækst af tosprogede elever. Friskolerne, der modtager det særlige tilskud, skal dog samtidig have mindre end 25 pct. af denne elevgruppe. Det vil sige at ‘etniske’ friskoler ikke kan få tilskud til styrkelsen af den pågældende undervisning.
• Lovforslaget blev sendt i høring den 30. marts med frist for høringssvar d. 6. april.
• Christine Antorini udtalte i februar 2011, at Socialdemokraterne vil »øge friskolernes sociale ansvar, for eksempel ved at indføre to takster: Lidt lavere takst for elever til den almene undervisning, og lidt højere takst til elever der har brug for specialundervisning, tosprogsundervisning med videre.« (Kristeligt Dagblad, 16.2.2011)

Læs også

• Lovforslag rammer især religiøse friskoler, Kristeligt Dagblad, 8.4.2011

Et flertal (S, SF, Enh.) i Københavns Borgerrepræsentation vil straffe hovedstadens friskoller økonomisk, hvis de ikke optager børn med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske (4.9.2009).På Christiansborg er uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (Kons.) positiv overfor en forsøgsordning. Det afviser både Venstres undervisningsminister Bertel Haarder – der opfordrer de københavnske politikere til at »tale pænt« til friskolerne (Berlingske, 4.9.2009) – og uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der kalder afvisningen »hjerteblod« og advarer mod udhulning af hele princippet bag friskoleordningen (Kristeligt Dagblad, 4.9.2009). Også de Radikales Marianne Jelved, afviser et forsøg med henvisning til forældrenes grundlovssikrede ret til at lave frie skoler  (180Grader, 4.9.2009).

Hos Danmarks Privatskoleforening understreger formand Knud Ernst, at friskolerne tager socialt ansvar. Han finder det svært provokerende, at politikerne vil placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces på friskolerne (Berlingske, 4.9.2009).

Læs også:

• Friskoleprojekt er en fiasko, Berlingske, 4.9.2009

Berlingske (25.5.2008): Hver fjerde friskole har så dårlig økonomi, at de reelt kan komme i fare for at lukke. Det vurderer Dansk Friskoleforening. Bertel Haarder er ikke parat med hjælp.

Berlingske (25.5.2008): Midt i en økonomisk krise, får mange privatskoler nye udgifter. Ny lønaftale for lærerne kan gøre ondt værre.

Berlingske (25.5.2008): Selv om tallene i regnskabet tyder på økonomisk krise, ser de berørte friskoler lyst på fremtiden. Stor elevfremgang giver håb om bedre økonomi efter hårde år med store investeringer.

• Friskoler truet af tomme pengekasser, Berlingske, 25.5.2008
• Friskoler får større udgifter til løn, Berlingske, 25.5.2008
• Elevfremgang skal redde friskoler, Berlingske, 25.5.2008

Friskoleloven skal ændres, så det forbydes at oprette friskoler til indvandrerbørn. Det siger Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester, Jakob Hougaard til Berlingske (27.11.2007):

»Det er problematisk, at man kan oprette friskoler, hvis primære målgruppe er indvandrere. Og det er et problem, at vi i Danmark har så massiv offentlig støtte til en skoleform, som er så uhensigtsmæssig i forhold til integrationen. Jeg mener ikke, at man skal kunne oprette friskoler, der har indvandrerbørn som primær målgruppe«

»Det kan godt være, at friskolerne klarer sig fint fagligt, men integration handler jo om, at indvandrere og danske børn lærer af hinanden og har hinanden som kammerater.«

Jakob Hougaards melding falder i følge DR Nyheder (27.11.2007) i god jord hos Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen.

Overfor Kristeligt Dagblad (27.11.2007) betegner undervisningsminister Bertel Haarder (V) Jakob Hougaards forslag en glidebane på vejen mod at afskaffe borgernes frihed til at vælge:

»De frie skoler giver os jo den fordel, at de har lov til at gå andre veje. Det kan vi andre jo så enten blive inspireret af, eller vi kan sige, at det vil vi i hvert fald ikke efterligne.

Men selve det at den frihed er der, er et meget vigtigt og grundfæstet led i dansk demokrati, som er hundrede år gammelt, det giver os nemlig folkestyre og ikke politikerstyre,« siger Bertel Haarder.

Læs også:

• Skarp kritik af forslag om at forbyde etniske friskoler, Berlingske, 27.11.2007
• Friskolebørn skal ind i folkeskolernes fritidsordning, Berlingske, 27.11.2007

Dagens Nyheter (10.11.2007): Lederen af det svenske Vänsterpartiet (som svarer til SF), Lars Ohly, retter i et debatindlæg et skarpt angreb på friskoler og på forældrenes ret til at opdrage deres børn:

Især for børn i dybt religiøse familier er det nødvendigt at børnene får mulighed for at drage nytte af en uafhængig uddannelse. Det kan Plymouthbrødrene eller Livets Ord aldrig tilbyde. Kristdemokraterne taler gerne om at forældrene er dem, som ved hvad er bedst for deres børn. Mange gange er det sådan, men det faktum at visse forældre placerer sine børn i skoler, som drives af religiøse sekter, viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke altid er tilfældet.

Den svenske avis Dagen (22.11.2007), skriver at Livets Ords friskole får høje karakterer af den svenske skolestyrelse.

Læs også:

• Mp stödjer kd: s skolpolitik, Dagen, 10.11.2007

Den svenske regering er blevet enige om at forbyde ‘religiøse indslag’ i undervisningen i friskolerne, skriver Dagens Nyheter (14.10.2007). Med religiøse indslag menes, at undervisningen skal være renset for konfessionelle bestanddele.

I følge Dagens Nyheter (15.10.2007) står Kristdemokraterna (kd) bag undervisningsminister Jan Björklunds forslag. Socialminister Göran Hägglund (kd), siger at det er i friskolernes egen interesse, at der er klare regler.

Læs også:

• Rektor på kristen friskola: Det är så vi gör redan i dag, Dagen, 16.10.2007
• Björklund: Det ska finnas religiösa inslag, Dagen, 16.10.2007
• Religiösa friskolor lika bra som andra, Världen Idag, 17.10.2007

(opdateret 20.10.2007)

Svenske socialdemokrater vil øjeblikkeligt stoppe godkendelser af friskoler med religiøs grundlag, skriver Dagen (14.10.2007). Rigsdagsmedlemmet Marie Granlund siger at det handler om skoler, som drives ud fra et grundlag, der ikke inkluderer total ligestilling, accept af homoseksualitet eller hvor børn for eksempel ikke må spise sammen med andre, der ikke er medlem af samme sekt.

Det sidste er en slet skjult henvisning til en friskole i Småland, som er oprettet af Plymouth-brødrene. Til Världen idag (11.10.2007) siger skolelederen dog, at friskolen er en verdslig skole og at den blev oprettet fordi børnene blev mobbet på grund af deres religiøse tilhørsforhold.

Svenska Dagbladet (11.9.2007): De svenske Socialdemokraternas partisekretær Marita Ulvskog kan sammenlignes med børnefængsler:

»De konfessionelle skoler er i værste fald en slags børnefængsler og jeg mener ikke de skal få statslig støtte« siger Marita Ulvskog i et interview med Svenska Dagbladet.

Dermed lægger hun op til en stramning af de svenske socialdemokraters nuværende linie, der indebærer en strammere kontrol med friskolerne og øgede magtbeføjelser til den svenske skolestyrelse til at lukke friskoler.

Læs også:

• Socialdemokrater i Sverige vil stoppe støtte til religiøse friskoler, Kristeligt Dagblad, 11.9.2007

Jyllands-Posten (24.5.2007): Den katolske friskole Sankt Ansgars Skole på Nørrebro indførte i 2004 en kvote på maksimalt 20 pct. ikke-kristne elever i hver klasse. Det er ulovligt, mener Niels Erik Hansen, leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC). Friskolens praksis er ganske vist ikke et udtryk for ‘frådende racisme’, men Niels Erik Hansen mener, at det er en glidebane, hvis private skoler åbenlyst kan overtræde den lovgivning, som også gør, at eksempelvis diskoteker ikke må afvise folk pga. race, etnicitet eller tro.

»Der er tale om en skole, som er åben for almenheden og får offentligt tilskud, og så er det ulovligt at sætte en kvote op for en bestemt etnisk eller religiøs gruppe,« siger Niels Erik Hansen og fortsætter:

»Undervisningsministeriet må forklare skolen, hvordan reglerne er. Samfundet accepterer ikke, at en folkeskole kan indføre kvoter på baggrund af etnicitet, så hvorfor skal vi acceptere, at en privatskole gør det? Selv om de forældre, der har fået deres børn ind på skolen, synes, at det er godt med en kvote, så er det ikke rimeligt for dem, der bliver udelukket.«

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil ikke udtale sig om skolens praksis, før ministeriets jurister har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere.

Jyllands-Posten (24.5.2007): I øvrigt er de muslimske forældre glade for kvoteordningen.