Værdipolitik.dk

  • Socialstyrelsen: Ikke pligt til at hjælpe handicappede til købesex

    Fagpersonale har ikke pligt til at hjælpe handicappede borgere til at købe sex hos en prostitueret. Dansk Handicapforbund undrer sig.

    Socialstyrelsen har udsendt en ny håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse, hvor ordlyden om hjælp til købesex er ændret.

    Den tidligere vejledning fra 2001 lagde op til, at det socialfaglige personale skulle indtage en aktiv rolle og hjælpe den handikappede med »kontakt til en prostitueret«:

    Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for sammen med personen at formidle ønsker, sørge for, at der er afsat tid nok etc.

    I den nye håndbog slås det fast at prostitution ikke er strafbart, men at en medarbejder altid kan sige nej til at skaffe en prostitueret:

    I enkelte tilfælde oplever fagpersoner, at en borger udtrykker ønske om hjælp til at tage kontakt til en prostitueret. Fagpersoner har ikke pligt til at formidle en sådan kontakt

    Formanden for Dansk Handicap Forbunds etiske udvalg, Karsten Jensen, undrer sig:

    - Vi tager ikke stilling til, om prostitution bør være lovligt eller ej, men i dag er det lovligt både at sælge og købe sex, og derfor er det problematisk, hvis man nu vil afskære en bestemt befolkningsgruppe fra en mulighed, som alle andre helt lovligt kan benytte, siger Karsten Jensen

    Hos Socialdemokraterne forsvarer ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff ændringen:

    - Jeg synes, det er fremragende, at vi endelig har fået ændret vejledningen, for det er ikke det offentliges opgave at hjælpe med kontakt til prostituerede.

    Kilder:

    No Comments

  • Gravid i 20. uge: Barnet manglede en underarm; fik abort i 20. uge

    En dansk kvinde har i England fået abort i 20. uge efter at hun fik afslag i både det regionale abortsamråd og Abortankenævnet, skriver Kristeligt Dagblad.

    Julie F. Rask Larsen, der er 25 år og lægestuderende, ønskede sammen med hendes mand at få abort fordi en scanning viste at barnet manglede venstre underarm.

    Julie F. Rask Larsen tog derpå til England for at få abort, efter at hun også fik afslag i Sverige. Forløbet var med Julie F. Rask Larsens egne ord »barsk«. Dels fordi hun i to uger skulle ignorere at barnet sparkede i maven, dels fordi aborten foregik over to dage, hvor barnet blev slået ihjel den ene dag og fjernet den anden dag under fuld narkose (af moderen)

    Julie F. Rask Larsen føler sig svigtet at systemet i Danmark og mener at der er et hul i loven fordi man tilbyder en scanning i 20. uge, men ikke vil tillade abort, hvis der viser sig en misdannelse som en manglende underarm.

    Professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev, giver kvinden delvist ret: »Der mangler en systematisk refleksion af, hvorfor man tilbyder fosterdiagnostik, og jeg kan godt forstå, at nogle kvinder forventer, at de har ret til en sen abort, når der nu er tilbud om misdannelsesscanning. Der er brug for, at politikerne forholder sig til, hvilke normer og værdier der skal ligge til grund. Abortloven er fra 1972 og havde jo slet ikke forudset den udvikling, der er kommet med fosterdiagnostik,« siger Mette Hartlev.

    Selv mener Julie F. Rask Larsen at moderen selv bør kunne bestemme sit misdannede barns skæbne indtil 24. uge, hvor barnet er levedygtigt.

    Men Julie F. Rask Larsen skal ikke regne med at få bifald fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), når hun til efteråret får foretræde for udvalget: »Vi lever i perfektionens højborg, og folk vil have det perfekte barn. Men jeg synes ikke, man skal have lov til en sen abort på grund af et mindre fysisk handicap. Vi har jo også en fantastisk teknologi i dag og gode proteser, og man kan sagtens få et godt liv med bare en arm,« siger han til Kristeligt Dagblad.

    Kilder:

    Se også:

    No Comments
 
Designed by 110Words InfoZoft
Copyright © 2008 · Værdipolitik.dk