-
Dagen (19.10.2013): Etter flere års behandling i den har Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, underskrevet loven som åbner op for “flerforældreskab”, og californiske børn kan fremover få op til fem forældre.
»Et muligt scenarie er en surrogatmor, som får sat et æg op fra en anden kvinde, befrugtet med sæd fra en mand, men at surrogatmoren efter aftale bærer barnet frem for to mænd som ikke selv har bidraget med sæd. I det tilfælde vil barnet potentielt kunne få fem juridiske forældre.«
Andre kilder: LA Times
-
»Jeg forstår ikke, hvorfor mennesker, der ikke tror på Kristus ønsker at indgå partnerskab i kirken. Bibelen er siger temmelig specifikt, at ægteskab er for mænd og kvinder og hvis staten ønsker tilbyde registreret partnerskab til homoseksuelle par, så er det op til staten, men de burde ikke trække disse regler ned over steder med tro.«
Disse ord på Facebook kostede 54-årige Adrian Smith fra Manchester en degradering og medfølgende lønnedsættelse fra arbejdsgiveren Trafford Housing Trust (THT), et boligselskab i Manchester.
Med udsagnet uddybede Adrian Smith et link til en artikel på BBC om åbning for kirkelig vielse af homoseksuelle i England og Wales.
En anonym kollega anmeldte Smith, og da han samtidig angav at være ansat hos THT, besluttede bestyrelsen af degradere ham og samtidig nedsætte lønnen fra ca. £35,000 til £21,396.
Smith har nu sagsøgt sin arbejdsgiver for uberettiget degradering og lønnedgang.
Kilder:
- Demoted for not backing gay marriage: housing manager’s pay slashed for criticising new law on Facebook, Mail Online, 23.10.2011
- Trust’s Comment On Mail on Sunday Article, Trafford Housing Trust, 23.10.2011
- Man demoted over gay marriage Facebook post sues employer, BBC News, 24.10.2011
- Kristen medarbejder skåret i løn for facebook-udtalelser, Kristeligt Dagblad, 26.10.2011
-
Kristeligt Dagblad (9.3.2011): Fra Indre Mission til biskopper og studerende får Birthe Rønn Hornbech ros for frisind og rummelighed som kirkeminister.
Kristeligt Dagblad (9.3.2011): En af de sager, som den nye kirkeminister Per Stig Møller skal tage stilling til, er vielser af homoseksuelle par i Folkekirken.
-
Kristeligt Dagblad / DR Nyheder (4.12.2010): Ældre homoseksuelle, der ikke længere kan klare sig selv, skal tilbydes plads på plejehjem eller i beskyttede boliger særligt målrettet seksuelle minoriteter. Det mener Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle (LGBT), der ønsker at etablere afdelinger på allerede eksisterende plejehjem, hvor ældre med anden seksuel orientering end heteroseksualitet kan flytte ind.
-
USA’s præsident Barack Obama, vil fjerne de restriktioner, som homoseksuelle er underlagt i forbindelse med tjeneste i de amerikanske styrker. »Don’t ask, don’t tell«-politikken blev indført i 1993 under præsident Clinton og tillader homoseksuelle at gøre tjeneste i de væbnede styrker – så lang tid de ikke er åbne om deres seksuelle orientering.
Kilder: CNN, Berlingske, Politiken, DR Nyheder
-
Dagen / Metro (31.7.2008): Den svenske stat må kræve, at der holdes ‘pride-dage’ (homofestivaler, red.) i alle grund- og gymnasieskoler. Det mener Miljöpartiets uddannelsesordfører Mats Pertoft.
-
Journalister, der vil akkrediteres til Stockholm Pride, mødes af detaljerede regler for, hvordan de må rapportere fra homo-festivallen, skriver den svenske avis Dagen. De fleste af reglerne handler om at beskytte festivaldeltagere, som ikke er åbne om sin seksualitet eller kønsidentitet.
Men selv hvis en deltager frivilligt lader sig interviewe, er der lagt stramme bånd på journalisten: »Tag ikke nogens seksuelle orientering eller kønsidentitet for givet, beskriv altså ikke de mennesker som I interviewer som ‘homoseksuelle’, ‘transseksuelle’ eller som mænd ellerkvinder og så videre, hvis ikke personen udtrykkeligt selv kalder sig det,« skriver festival-arrangørerne i vejledningen.
Dén tilgang møder kritik, bland andet fra formanden for det svenske Journalistforbund, Agneta Lindblom Hulthén. Hun mener at det altid må være op til redaktionens egen vurdering, hvad og hvordan man skal skrive. »Havde man udfærdiget særskilte regler for dækningen af en partikongres eller erhvervskonference tvivler jeg på at nogen journalist havde mødt op,« siger Agneta Lindblom Hulthén.
Kilder
- Pridejournalister ska följa särskilda regler, Dagen, 23.7.2008
- Kritik mot Pride-festivalens anvisningar till journalister, Journalisten.se, 23.7.2008
- Homosensur, Vårt Land, 25.7.2008
- Prides pressregler ifrågasatta, Dagens Nyheter, 24.7.2008
Læs også:
- Pridecensuren ärende för kulturministern, Dagen, 24.7.2008
- Festival med fritt spelrum, Dagen, 25.7.2008
- TT föll för Pridecensuren, Världen idag, 30.7.2008
- Kulturministern kritisk mot Pride-censur, Världen idag, 27.8.2008
(opdateret 27.8.2008)
-
Berlingske / Politiken / DR Nyheder (19.7.2008): Mens en række lande har gennemført levevilkårsundersøgelser af homoseksuelle, er bøssers ve og vel i Danmark omgærdet af uvished. Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske efterlyser viden på området .
SF’eren Kamal Qureshi mener, at staten bør betale de 300.000 kr, som LBL mangler for selv at kunne udføre undersøgelsen.
-
Information (15.7.2008): Wonderfuld Copenhagen, Tivoli og SAS forsøger målrettet at ‘brande’ København som en attraktiv destination for homoseksuelle. Tivoli satser på de homoseksuelle med arrangementet Tivoli Goes Gay, og SAS sætter ekstra fly ind for at flyve de homoseksuelle deltagere i Outgames 2009 til København.
Hos Københavns turismeorganisation, Wonderful Copenhagen, er kommunikationschef Peter Rømer Hansen overbevist om, at det er en god strategi at satse på rige, homoseksuelle turister. »De homoseksuelle er et spændende segment for os, fordi de har et højt forbrug og rejser meget. Og så er de trend-sættende, hvilket er en gevinst for resten af vores branding af København,« siger han.
Men aktivister sætter spørgsmålstegn ved, om satsningen på købestærke homo’er reelt er til de homoseksuelles fordel. Lotte Knold, feministisk aktivist og en af arrangørerne bag DIY Queerfestival, som beklager, at det tilsyneladende kun er de rige homoseksuelle, virksomhederne finder interessante. »Problemet ved Tivolis og SAS’s initiativer er, at man kun forsøger at tiltrække en bestemt slags homoer – dem med penge. Det giver ikke større accept i samfundet, at man kun bliver accepteret, hvis man tjener penge, lever i registreret parforhold og er en god forbruger,« siger hun til Information.
Kilder:
- København springer ud, Information, 15.7.2008 (tilsvarende artikel hos MetroXpress)
-
Nyhedsavisen (9.4.2008): World Outgames har svært ved at skaffe sponsorer og kan ende som en alvorlig ørefigen for skatteyderne, og ledelsen må skære ned. Der mangler 35 mill. kr. World Outgames i 2006 i Montreal endte med konkurs efter et underskud på 30 mill. kr.
Her til foråret har World Outgames skaffet sig følgende sponsorer:
- Tuborgfondet støtter med 1,8 milk. kr.
- SAS støtter med flybilletter for 500.000 kr.
- Andre sponsorer støtter med godt 2 mill. kr.
Nyhedsavisen (13.4.2008): Københavnske kulturpolitikere besluttede med åbne øjne at poste 23 mill. kr. i World Outgames, selv om det stod klart at arrangementet i Montreal endte med et underskud på 30 mill. kr. Et forhold, som det konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Peter Schlüter, kritiserer.
Under en tur til World Outgames i Montreal i 2006 fik kulturborgmester Martin Geertsen (V) resten af kulturudvalget ved selvsyn blik for stævnets manglende potentiale og professionalisme. I en nærmest mennesketom canadisk sportshal kunne man opleve daværende kulturborgmester Martin Geertsen (V) hoppe i spilletrøje og shorts for at hjælpe et dansk håndboldhold i undertal.
Politikerne tøver dog ikke med fortsat at støtte World Outgames. For socialdemokraten Morten Westergaard er der tale om værdipolitik: »Vi ønsker at støtte et arrangement, der virker mangfoldigt. Der skal være plads til mennesker med alle typer observans, og World Outgames kan være med til at udvide danskernes horisont, som er blevet mindre og mindre de senere år,« argumenterer Morten Westergaard.
Venstres Leslie Arentoft er mere pragmatisk. Han bemærker at homoseksuelle ofte trækker i spenderbukserne, når de leger turister. Derfor forventer han også en pæn indtjening til de københavnske butikker, restauranter og hoteller. Men ligesom sin socialdemokratiske kollega glæder han sig først og fremmest til et par livlige uger i juli og august 2009:
»Jeg håber, at københavnerne får nogle fornøjelige dage. Da vi besøgte de første Outgames-lege i Montreal, så vi en fantastisk livsglæde på alle tider af døgnet. Homoseksuelle forstår virkelig at feste igennem. Som tilskuer er det til gengæld begrænset, hvad man får ud af idrætsstævnerne,« erfarer han.
Leslie Arentoft bemærker, at opbakningen til stævnet også skyldes, at København vil bevise at de er i stand til at arrangere store store stævner. Det har betydning, hvis København skal have værtskabet for for eksempel OL.
Læs også: