• Dagsavisen / Vårt Land (26.10.2011): Mange tunge høringsberettigede vil helt forbyde rituel omskæring af drengebørn i Norge. Både Lægeforening, Sygeplejeforbundet, Barneombudet, Medicinsk Fakultet i Oslo og det ateistiske trossamfund Human-Etisk Samfund ønsker at forbyde praksissen.

    Synspunkterne er fremkommet under en høring fra det norske sundhedsministerium, der ønsker at regulere omskæring, så det kun må udføres af læger og autoriseret personale og i øvrigt være gratis for forældrene.

    Forstander i Det Mosaiske Trossamfund, Ervin Kohn, er bekymret over modstanden mod omskæring af drengebørn.

    - Hvis der kommer et forbud mod omskæring i Norge, betyder det, at der ikke er plads til jøder her. Så vigtigt er det for os, siger han.

    No Comments
  • Vårt Land / fritanke.no: Den norske kronprins Haakon har sammen med udenrigsminister Jonas Gahr-Støre sagt ja til at tale på World Humanist Congress i Oslo til august. Konferencen er arrangeret af Human-Etisk Forbund (HEF), en norsk organisation, der arbejder for at begrænse kristendommens indflydelse i Norge. HEF bedyrer, at Kronprins Haakon ikke er inviteret i sin egenskab af repræsentant for monarkiet, men som medlem af netværket Young Global Leaders under World Economic Forum.

    No Comments
  • Tv-julekalenderen »Jesus og Josefine«, der for tiden vises på NRK, er »grov kristen demagogi«, mener pressechefen for de norske ateisters trossamfund, Human-Etisk Samfund (HEF), Jens Brun-Pedersen.

    Jens Brun Pedersen reagerer på en episode, hvor hovedpersonen Josefine spørger sin lærer om hvordan verden ville have været uden kristendommen og får svaret: »Hvis kristendommen ikke havde eksisteret, så tror jeg vi havde vært fortabt. Det vil sige at det onde havde fået magten over os. Jesus Kristus er sandheden. Bare ved ham kan vi blive frelst«.

    - Her lægges det jo til grund at det havde været et helvede på jord uden kristendommen. Det er en etnocentrisk og religionschauvinistisk påstand. Dette er en vulgarisme som jeg troede forsvandt i 1800-tallet, siger pressechefen til HEFs netavis, fritanke.no.

    »Jesus og Josefine« er produceret af dansk TV2 som tv-julekalender i 2003. TV2 genudsender serien i år.

    Læs også:

    • «Helvetes-TV» opprører Human-etisk forbund, Vårt Land, 18.12.2009
    No Comments