• Politiken (29.1.2011): I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

    Kristeligt Dagblad (12.1.2011) / Politiken (29.1.2011): Den iranske frikirkepastor Massoud Fouroozandeh er en af dem, der har set sig nødsaget til at flytte fra Vollsmose. Han er nu flyttet til et hemmeligt sted på Fyn.

    1 Comment
  • I 30 år har elever og lærere på folkeskolen Houlkærskolen i VIborg bedt Fadervor til morgensamlingerne. Det skal dog være slut nu, hvis det står til Humanistisk Samfund.

    »Det er overgreb på små børn, at de bliver presset til at gå med i noget, som ikke har noget som helst med deres livssyn at gøre. Bøn er en religiøs handling, som ikke har noget som helst med undervisning at gøre,« siger ambassadør for Humanistisk Samfund Erik Bartram i følge Viborg Folkeblad.

    Skoleinspektør Ole Birch er overrasket over sagen: »Det er korrekt, at vi beder morgenbøn i forbindelse med morgensamlingen. Det har vi gjort, i de 30 år skolen har eksisteret. Men det er ikke et udtryk for en bestemt holdning, skolen har. Det er nok nærmere en tradition, vi ikke har reflekteret særlig meget over,« siger han. Ole Birch har ikke fået henvendelser fra forældre om sagen, og i de 16 år han har været på skolen, har ingen bedt deres børn fritaget fra morgensamlingen – heller ikke forældrene til de 126 børn med anden etnisk baggrund som for tiden er elever på skolen.

    Humanistisk Samfund skal ikke regne med hjælp fra Undervisningsminister Bertel Haarder. »Det er op til en lokal beslutning at træffe afgørelse om, hvordan man finder det mest hensigtsmæssigt at indrette sig på området«, skriver han i et svar til foreningen. Samme holdning har de Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved og DFs Martin Henriksen.

    Hos Socialdemokraterne er uddannelsesordfører Christine Antorini i følge DR Nyheder til gengæld mere åben for at gribe ind: »Det at bede en bøn er en religiøs handling, og religiøse handlinger hører kirkerne til og ikke folkeskolerne,« siger Antorini, som sidestiller bøn og forkyndelse.

    Læs også: JP, Kristeligt Dagblad, 180Grader.

    Opdateret (6.1.2009): En mor har meldt sig med en klage, skriver Berlingske og DR Nyheder. Dermed er antallet af utilfredse forældre efter alt at dømme oppe på to.

    No Comments
  • Vårt Land (8.11.2007): Den norske statsradio- og tv-kanal NRK vil tillade muslimer, buddhister, ateister og andre livssynsminoriteter at bruge NRKs kanaler til forkyndelse.

    No Comments
  • Den svenske regering er blevet enige om at forbyde ‘religiøse indslag’ i undervisningen i friskolerne, skriver Dagens Nyheter (14.10.2007). Med religiøse indslag menes, at undervisningen skal være renset for konfessionelle bestanddele.

    I følge Dagens Nyheter (15.10.2007) står Kristdemokraterna (kd) bag undervisningsminister Jan Björklunds forslag. Socialminister Göran Hägglund (kd), siger at det er i friskolernes egen interesse, at der er klare regler.

    Læs også:

    • Rektor på kristen friskola: Det är så vi gör redan i dag, Dagen, 16.10.2007
    • Björklund: Det ska finnas religiösa inslag, Dagen, 16.10.2007
    • Religiösa friskolor lika bra som andra, Världen Idag, 17.10.2007

    (opdateret 20.10.2007)

    No Comments
  • Vårt Land (13.9.2007): Den norske ligestillingsminister, Karita Bekkemellem Orheim, beskylder den Norske Kirke og andre trossamfund for diskriminering og for indirekte at være årsag til vold mod homofile: »Våre religiøse trossamfunn har fram til nå kunnet få gi uttrykk for holdninger om at det er akseptabelt å diskriminere mennesker på grunn av seksuell legning. Dette synes jeg er uakseptabelt, og jeg utfordrer disse miljøene til å vise nestekjærlighet og ha toleranse for våre lesbiske og homofile«.

    Ministerens angreb kommer efter en undersøgelse, der fandt frem til, at mange norske homoseksuelle er udsat for vold i nattelivet og samtidig med at den Norske Kirke diskuterer homoseksuelles ret til at arbejde i kirken.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (12.9.2007): Der er en voksende kløft imellem den folkekirke-kristne enhedstro, som skolefaget kristendomskundskab skal formidle, og den flerreligiøse og blandingsreligiøse virkelighed, de danske skoleelever befinder sig i. Det mener Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og medarbejder på det såkaldte Pluralisme-projekt, som gennem en årrække har kortlagt århusianernes tro.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (1.8.2007): Kristne sommerlejre styrker integrationen. De kirkelige sommerlejre rammer hovedet på sømmet, når det gælder vellykket integration, mener integrationskonsulent Manu Sareen.

    No Comments
  • 14 norske kommuner og et amt har gennem samarbejdet Stavanger-regionen Næringsutvikling udbredt en kontroversiel annonce for at skaffe 10.000 nye medarbejdere til regionen. Annoncen viser et kendt, homofilt par, og det udtrykkelige formål er i følge markedschef Elisabeth Faret at gøre op med Stavanger-regionens ry som det norske ‘bedehusland’ (bibelbælte).

    Læs også:
    - Homopar skal få fart på Stavanger i Dagen, 10.4.2007
    - Homofile skal lokke folk til Rogaland i Vårt Land, 4.4.2007

    No Comments