• Dagen (19.10.2013): Etter flere års behandling i den har Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, underskrevet loven som åbner op for “flerforældreskab”, og californiske børn kan fremover få op til fem forældre.

    »Et muligt scenarie er en surrogatmor, som får sat et æg op fra en anden kvinde, befrugtet med sæd fra en mand, men at surrogatmoren efter aftale bærer barnet frem for to mænd som ikke selv har bidraget med sæd. I det tilfælde vil barnet potentielt kunne få fem juridiske forældre.«

    Andre kilder: LA Times

    No Comments
  • TV2 Nyheder (16.1.2011): Lægerne på Herlev Hospital bruger hemmelige koder, der kan betyde liv eller død for patienterne.

    Et stort antal patienter på den medicinske afdeling tildeles koderne “Minus EHM” og “Minus ITA”, hvilket betyder, at patienten ikke må genoplives i tilfælde af hjertestop og at patienten er forhåndsudelukket fra intensivbehandling.

    På lungemedicinsk afdeling på Herlev Hospital er det hver fjerde patient, der har fået koderne.

    Læs også

    Henvisning til historien på JP, Berlingske, Politiken.

    No Comments
  • En dansk kvinde har i England fået abort i 20. uge efter at hun fik afslag i både det regionale abortsamråd og Abortankenævnet, skriver Kristeligt Dagblad.

    Julie F. Rask Larsen, der er 25 år og lægestuderende, ønskede sammen med hendes mand at få abort fordi en scanning viste at barnet manglede venstre underarm.

    Julie F. Rask Larsen tog derpå til England for at få abort, efter at hun også fik afslag i Sverige. Forløbet var med Julie F. Rask Larsens egne ord »barsk«. Dels fordi hun i to uger skulle ignorere at barnet sparkede i maven, dels fordi aborten foregik over to dage, hvor barnet blev slået ihjel den ene dag og fjernet den anden dag under fuld narkose (af moderen)

    Julie F. Rask Larsen føler sig svigtet at systemet i Danmark og mener at der er et hul i loven fordi man tilbyder en scanning i 20. uge, men ikke vil tillade abort, hvis der viser sig en misdannelse som en manglende underarm.

    Professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev, giver kvinden delvist ret: »Der mangler en systematisk refleksion af, hvorfor man tilbyder fosterdiagnostik, og jeg kan godt forstå, at nogle kvinder forventer, at de har ret til en sen abort, når der nu er tilbud om misdannelsesscanning. Der er brug for, at politikerne forholder sig til, hvilke normer og værdier der skal ligge til grund. Abortloven er fra 1972 og havde jo slet ikke forudset den udvikling, der er kommet med fosterdiagnostik,« siger Mette Hartlev.

    Selv mener Julie F. Rask Larsen at moderen selv bør kunne bestemme sit misdannede barns skæbne indtil 24. uge, hvor barnet er levedygtigt.

    Men Julie F. Rask Larsen skal ikke regne med at få bifald fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), når hun til efteråret får foretræde for udvalget: »Vi lever i perfektionens højborg, og folk vil have det perfekte barn. Men jeg synes ikke, man skal have lov til en sen abort på grund af et mindre fysisk handicap. Vi har jo også en fantastisk teknologi i dag og gode proteser, og man kan sagtens få et godt liv med bare en arm,« siger han til Kristeligt Dagblad.

    Kilder:

    Se også:

    No Comments
  • Berlingske (20.5.2008): Danske forskere bør have lov til at blande menneskelig arvemasse i dyreæg, mener to medlemmer af Det Etiske Råd. Forskningen kan give ny viden om behandling af alvorlige sygdomme.

    Læs også:

    Relaterede artikler:

    No Comments
  • Skanninger af gravide og deres fostre får antallet af sene aborter til at stige. Sidste år fik 818 tilladelse fra abortsamrådene – det største antal nogensinde.

    Læs:

    No Comments
  • Mindst 200 britiske parlamentsmedlemmer vil stemme for sænke grænsen for fri abort fra 24 til 20 uger, når det parlamentet i maj behandler the Human Embryology Bill (lovforslag om menneskelige embryoer).

    De 200 parlamentsmedlemmer kan få flertal for deres ændringsforslag, hvis mere end 220 af deres kollegaer afstår fra at stemme i sagen. I følge den konservative John Hayes, er der gode chancer for, at det vil ske: »Offentligheden er i stigende grad skeptisk overfor abort, især sene aborter, og et antal parlamentsmedlemmer, inklusive dem, der ikke nødvendigvis er religiøse, er parate til at stemme for en 20 ugers grænse«

    Ikke alle er dog lige begejstrede for udsigten til den moderate stramning. I Telegraph appelerer Labour-politikeren Emily Thornberry, sine kollegaer om ikke at afstå fra at stemme: »Hvis du tror på fri abort, bør du tro på en abortgrænse på 24 uger, og det vil være forfærdeligt hvis fremtidige restriktioner bliver vedtaget næsten ved et uheld.«

    Kilde:

    Læs også:

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (12.3.2008): Kvinder, der er gravide med mere end et barn, vælger i stigende grad at få reduceret antallet af fostre med en sprøjte, der giver fosteret hjertestop. Medlem af Det Etiske Råd mener, det er et stort problem og vil have undersøgt grunden til stigningen.

    Kristeligt Dagblad (12.3.2008): Én fosterreduktion er altid én for mange, mener Peter Skovbo, overlæge fra Aalborg Sygehus. Derfor skal vi gøre mere for, at kvinder ikke bliver gravide med flere fostre.

    Læs også:

    No Comments