• etik.dk (11.5.2012): Skriver man søgeordet ”abort” hos søgemaskinen Google, dukker der ikke længere annoncer op for anti­abortforeningen Retten til Livs hjemmeside. Det har der ellers gjort i flere år – men i marts sagde Google stop med henvisning til virksomhedens annoncepolitik om ikke at sælge annoncer til websites, der relaterer til abort og samtidig anvender en voldelig sprogbrug eller bruger makabre billeder. Og eftersom Retten til Liv på sin hjemmeside omtaler abort som vold samt viser billeder af et aborteret foster, afviste Google annoncerne.

    Læs også:

     

    No Comments
  • Morgenandagten fjernes fra P2 og kan for fremtiden kun høres på den digitale radio og på DR2. Omlægningen sker, når P1 og P2 lægges sammen for at give plads til en privat radiostation »Radio Møller«, opkaldt efter kulturminister Per Stig-Møller.

    Omlægningen af morgenandagten oprører Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, der kalder DRs beslutning for en provokation.

    - Jeg synes, det ligner en provokation fra DRs side, og jeg mener det er i strid med public service-kontrakten, hvor man netop understreger, at DR skal understøtte det kristne værdigrundlag. Beslutningen om at nedlægge Morgenandagten peger jo i den stik modsatte retning, siger Per Ørum Jørgensen.

    Hos DR er man dog ikke lydhør. Morgenandagten kan ikke placeres på radio-kanalen P1, da det vil få lytterne til at skifte kanal, siger direktøren for DR Danmark, Inger Bach.

    Kilder:

    • Morgenandagten fjernes fra almindelig radio, Kristeligt Dagblad, 19.3.2011
    • Morgenandagten fjernes fra almindelig radio, DR Nyheder, 21.3.2011
    • Ordfører: DR bryder public service-kontrakten, DR Nyheder, 21.3.2011
    • DR-chef: Morgenandagten svækker P1, Kristeligt Dagblad, 21.3.2011

    Læs også:

    • Borgerlige partier kritiserer DR’s flytning af Morgenandagten, Kristeligt Dagblad, 22.3.2011
    • K kræver redegørelse om den kristne kulturarv, DR Nyheder, 22.03.2011
    • DR kritiseres for trods-reaktion med flytning af Morgenandagten, Kristeligt Dagblad, 22.3.2011
    • Per Stig: I orden at flytte morgenandagten, DR Nyheder, 25.3.2011
    • DR’s morgenandagt skaber splid mellem kristelige medieforeninger, Kristeligt Dagblad, 5.4.2011
    No Comments
  • Der er simpelthen ikke talent til at fylde 24 timer på 16 danske kanaler. Og derfor er der meget utalent.

    Jens Gaardbo. Om dansk tv. På JPtv

    No Comments
  • Tv-julekalenderen »Jesus og Josefine«, der for tiden vises på NRK, er »grov kristen demagogi«, mener pressechefen for de norske ateisters trossamfund, Human-Etisk Samfund (HEF), Jens Brun-Pedersen.

    Jens Brun Pedersen reagerer på en episode, hvor hovedpersonen Josefine spørger sin lærer om hvordan verden ville have været uden kristendommen og får svaret: »Hvis kristendommen ikke havde eksisteret, så tror jeg vi havde vært fortabt. Det vil sige at det onde havde fået magten over os. Jesus Kristus er sandheden. Bare ved ham kan vi blive frelst«.

    - Her lægges det jo til grund at det havde været et helvede på jord uden kristendommen. Det er en etnocentrisk og religionschauvinistisk påstand. Dette er en vulgarisme som jeg troede forsvandt i 1800-tallet, siger pressechefen til HEFs netavis, fritanke.no.

    »Jesus og Josefine« er produceret af dansk TV2 som tv-julekalender i 2003. TV2 genudsender serien i år.

    Læs også:

    • «Helvetes-TV» opprører Human-etisk forbund, Vårt Land, 18.12.2009
    No Comments
  • Ekstra Bladets omtale af rufferi-anklagerne mod Anni Fønsby har fået B.T. til at sætte spot på Ekstra Bladets andel i den danske sex-industri. BT anslår den årlige omsætning af annoncer relateret til prostitution til 45 mio. kr. Ekstra Bladet ejes af JP/Politiskens Hus, som også ejer en række netsteder, hvor der reklameres for seksuelle ydelser. Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert forsvarer sig med, at avisen kun bringer annoncer for massageklinikker. I følge B.T. bringer Ekstra Bladet annoncer for Anni Fønsbys bordel Agruppen.

    Politiken, der ligesom Ekstra Bladet er ejet af JP/Politikens Hus – og dermed i et gensidigt økonomisk afhængigsforhold med Ekstra Bladet – skriver til at fagbladet 3F i 2006 undersøgte bladets prostitutionsannoncer. Der viste det sig, at det var ganske nemt at indrykke en annonce for en mindreårig pige.

    Den Blå Avis har også forsøgt sig på markedet for annoncer af seksuel karakter, men trak sig i 2006 ud af den del af annoncemarkedet i forlængelse af Tønder-sagen.

    Kilder:

    • Her er de største sexbagmænd, BT, 21.4.2009
    • Falbert Frikender sig selv, BT, 21.4.2009
    • BT og Ekstra Bladet i sex-slagsmål, Politiken, 21.4.2009
    • Ekstra Bladet bringer sexannoncer for små piger, fagbladet 3F, 27.4.2006
    No Comments
  • Det er en krænkelse af ytringsfriheden at forbyde tv-reklamer med politisk indhold. Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg afgjort i en sag anlagt af den norske lokal-tv-station TV Vest har anlagt. TV Vest blev i 2003 pålagt en bod på 35.000 norske kroner efter at have sendt tre reklameindslag fra Rogaland Pensjonistparti på hver 15 sekunder.

    I 2001 frifandt Menneskerettighedsdomstolen ellers Schweiz for et lignende forbud.

    I Danmark er det i henhold til lov om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (BEK nr 1368 af 15/12/2005, §15) forbudt at reklamere for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier, politiske bevægelser eller folkevalgte og kandidater vil valg. Loven har været ændret flere gange siden 2002. TV2 har tidligere i år udtrykt ønske om at kunne sende politiske reklamer.

    Jacob Mchangama fra tænketanken CEPOS siger til 180Grader at dommen betyder at Folketinget må ændre lovgivningen.

    No Comments
  • 180Grader (4.12.2008): Hvis medlemmer af Dansk Journalistforbunds (DJ) hovedbestyrelse er repræsentative for holdningen på forbundets delegeretmøde, så vil DJ næste år beslutte, at der skal være kønskvoter for valget til dets hovedbestyrelse. På et møde i går, hvor emnet blev drøftet i hovedbestyrelsen, gav et flertal af medlemmerne nemlig udtryk for, at de er tilhængere, skriver journalisten.dk.

    No Comments
  • Danskerne bruger mere og mere tid foran fjernsynet, skriver DR Nyheder. Faktisk så meget, at hver dansker over 3 år gennemsnitligt har tilbragt 2 timer og 39 minutter hver dag med at se tv. Det er en stigning på et kvarter i forhold til 2007 og det højest målte tv-forbrug siden man for 16 år siden begyndte at måle tv-kiggeri elektronisk.

    DRs mediedirektør Lars Grarup er glad for at danskerne ikke har noget mere fornuftigt at tage sig til end at se tv:

    Det er imponerende og flot, at det er lykkedes tv-mediet at fastholde sit tag i danskerne, selv om de i dag har langt flere medier at vælge imellem, og selv om mange i dag tilbringer masser af tid på nettet, hvad de ikke gjorde for bare 10-12 år siden, siger han.

    Kilde: DR Nyheder

    Læs også: Berlingske

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (19.3.2008): Det er svært at få øje på kristendommen i programfladen, når public service-kanalerne DR og TV2 sender tv i de kommende helligdage. Beklageligt, mener kritikere, som tæller biskopperne Karsten Nissen og Steen Skovsgaard samt Lars Peter Melchiorsen, formand for foreningen KLF, Kirke og Medier.

    Læs også:

    No Comments
  • Vårt Land (8.11.2007): Den norske statsradio- og tv-kanal NRK vil tillade muslimer, buddhister, ateister og andre livssynsminoriteter at bruge NRKs kanaler til forkyndelse.

    No Comments