• Berlingske / JP (11.11.2010): Der mangler bare bryster i den nye film ‘Et liv i Danmark’ som efter planen skal vises til indvandringsprøven for alle udlændinge, der gerne vil hertil.Det mener udlændingeordfører, Peter Skaarup, fra Dansk Folkeparti. Topløse piger på en dansk badestrand kan nemlig være med til at vise det danske frisind og skræmme ekstremister væk, lyder begrundelsen.

    Berlingske / Politiken (12.11.2010): Hos de Konservative er integrationsordfører ikke imponeret: »Jeg kan ikke tage det alvorligt,« siger en grinende Naser Khader, som er integrationsordfører for De Konservative – »Det er totalt naivt at tro, at man skræmmer islamister væk ved at vise et par bryster.«

    Og hos Venstre bakker Karsten Lauritzen Naser Khader op. »Jeg ved ikke, om bare bryster er en speciel dansk værdi. Det er de ikke i min verden, selvom det da ville være meget rart.«

    No Comments
  • Berlingske (14.5.2008): Selvom Dansk Folkeparti nu vedkender sig at være antimuslimer, så er de fortørnede over, at integrationsministeren kalder dem fanatikere. De kræver mere respekt, men kræver ingen fyring af ministeren.

    JP (14.5.2008): Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup mener, at der er tale om en hædersbevisning og ikke et skældsord, når integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kalder støttepartiet for “fanatisk anti-muslimsk”.

    DR Nyheder (15.5.2008): Det er direkte usympatisk, at Dansk Folkeparti erklærer sig antimuslimsk, mener justitsminister Lene Espersen. Hun tager dermed afstand fra, at grupperformand Kristian Thulesen Dahl i går gav Birthe Rønn Hornbech ret i, at Dansk Folkeparti definerer sig som antimuslimsk.

    MetroXpress (15.5.2008): Ny Alliances partileder, Naser Khader, tager skarp afstand fra Dansk Folkeparti, hvad enten partiet kalder sig “antimuslimsk” eller “antiislamisk”.

    Berlingske (15.5.2008): Dansk Folkeparti lægger en hel trosretning for had ved at tilkendegive at partiet på “visse strækninger” er antimuslimsk, mener Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann.

    • DF: Vi er antimuslimer – men ikke fanatikere, Berlingske, 14.5.2008
    • Krarup: Hædersbevisning at blive kaldt anti-muslimsk, JP, 14.5.2008
    • Espersen: Usympatisk at være antimuslimsk, DR Nyheder, 15.5.2008
    • Naser Khader tager afstand fra DF, MetroXpress, 15.5.2008
    • V-ordfører: DF lægger muslimer for had, Berlingske, 15.5.2008,

    (opdateret 16.5.2008)

    No Comments