-
Jyllands-Posten (24.5.2007): Den katolske friskole Sankt Ansgars Skole på Nørrebro indførte i 2004 en kvote på maksimalt 20 pct. ikke-kristne elever i hver klasse. Det er ulovligt, mener Niels Erik Hansen, leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC). Friskolens praksis er ganske vist ikke et udtryk for ‘frådende racisme’, men Niels Erik Hansen mener, at det er en glidebane, hvis private skoler åbenlyst kan overtræde den lovgivning, som også gør, at eksempelvis diskoteker ikke må afvise folk pga. race, etnicitet eller tro.
»Der er tale om en skole, som er åben for almenheden og får offentligt tilskud, og så er det ulovligt at sætte en kvote op for en bestemt etnisk eller religiøs gruppe,« siger Niels Erik Hansen og fortsætter:
»Undervisningsministeriet må forklare skolen, hvordan reglerne er. Samfundet accepterer ikke, at en folkeskole kan indføre kvoter på baggrund af etnicitet, så hvorfor skal vi acceptere, at en privatskole gør det? Selv om de forældre, der har fået deres børn ind på skolen, synes, at det er godt med en kvote, så er det ikke rimeligt for dem, der bliver udelukket.«
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil ikke udtale sig om skolens praksis, før ministeriets jurister har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere.
Jyllands-Posten (24.5.2007): I øvrigt er de muslimske forældre glade for kvoteordningen.
-
Kristeligt Dagblad (25.4.2007): Den fælleskirkelige samarbejdsorganisation Evangelisk Alliance vi etablere et beredskab, som gør organisationen i stand til at deltage i den politiske debat i sager, hvor man ved, at der er bred støtte i organisationens bagland. Det skriver foreningen i sit nyhedsbrev.