-
Fagpersonale har ikke pligt til at hjælpe handicappede borgere til at købe sex hos en prostitueret. Dansk Handicapforbund undrer sig.
Socialstyrelsen har udsendt en ny håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse, hvor ordlyden om hjælp til købesex er ændret.
Den tidligere vejledning fra 2001 lagde op til, at det socialfaglige personale skulle indtage en aktiv rolle og hjælpe den handikappede med »kontakt til en prostitueret«:
Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for sammen med personen at formidle ønsker, sørge for, at der er afsat tid nok etc.
I den nye håndbog slås det fast at prostitution ikke er strafbart, men at en medarbejder altid kan sige nej til at skaffe en prostitueret:
I enkelte tilfælde oplever fagpersoner, at en borger udtrykker ønske om hjælp til at tage kontakt til en prostitueret. Fagpersoner har ikke pligt til at formidle en sådan kontakt
Formanden for Dansk Handicap Forbunds etiske udvalg, Karsten Jensen, undrer sig:
- Vi tager ikke stilling til, om prostitution bør være lovligt eller ej, men i dag er det lovligt både at sælge og købe sex, og derfor er det problematisk, hvis man nu vil afskære en bestemt befolkningsgruppe fra en mulighed, som alle andre helt lovligt kan benytte, siger Karsten Jensen
Hos Socialdemokraterne forsvarer ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff ændringen:
- Jeg synes, det er fremragende, at vi endelig har fået ændret vejledningen, for det er ikke det offentliges opgave at hjælpe med kontakt til prostituerede.
Kilder:
- Handikappede får sværere ved at købe sex, Politiken (11.5.2012)
- Kommuner kan nægte sex til handicappede, JP, Ekstra Bladet (2.5.2012)
- Seksualitet på dagsordenen, Socialstyrelsen, 2012
-
Ekstra Bladets omtale af rufferi-anklagerne mod Anni Fønsby har fået B.T. til at sætte spot på Ekstra Bladets andel i den danske sex-industri. BT anslår den årlige omsætning af annoncer relateret til prostitution til 45 mio. kr. Ekstra Bladet ejes af JP/Politiskens Hus, som også ejer en række netsteder, hvor der reklameres for seksuelle ydelser. Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert forsvarer sig med, at avisen kun bringer annoncer for massageklinikker. I følge B.T. bringer Ekstra Bladet annoncer for Anni Fønsbys bordel Agruppen.
Politiken, der ligesom Ekstra Bladet er ejet af JP/Politikens Hus – og dermed i et gensidigt økonomisk afhængigsforhold med Ekstra Bladet – skriver til at fagbladet 3F i 2006 undersøgte bladets prostitutionsannoncer. Der viste det sig, at det var ganske nemt at indrykke en annonce for en mindreårig pige.
Den Blå Avis har også forsøgt sig på markedet for annoncer af seksuel karakter, men trak sig i 2006 ud af den del af annoncemarkedet i forlængelse af Tønder-sagen.
Kilder:
- Her er de største sexbagmænd, BT, 21.4.2009
- Falbert Frikender sig selv, BT, 21.4.2009
- BT og Ekstra Bladet i sex-slagsmål, Politiken, 21.4.2009
- Ekstra Bladet bringer sexannoncer for små piger, fagbladet 3F, 27.4.2006
-
Dagen (27.11.2008) / fpn.dk (2.12.2008): Indstillingen til prostitution har ændret sig blandt unge i Norden. En voksende gruppe unge anser det for i orden at sælge eller købe sex. Forklaringen er, at piger og drenge forbruger pornografi i store mængder, blandt andet via internet, reklamer og musikvideoer. Det viser en undersøgelse fra 2007, som blev diskuteret på en konference arrangeret af Nordisk Ministerråd.
-
DR Nyheder / The Guardian (19.11.2008): Den britiske regering har udarbejdet et forslag om at gøre det ulovligt at købe sex hos »handlede kvinder«. Forslaget er en del af en større pakke, som er målrettet til bekæmpelse af gadeprostitution og handel med kvinder.
-
Politiken (26.5.2008): Den danske hjemmeside Auktionsdate.dk har succes med at lade brugerne bortauktionerer forskellige typer dates, heriblandt ‘frække dates’. Men hjemmesiden kan være på kant med de danske bestemmelser om rufferi, mener professor i strafferet Vagn Greve.
I følge Politikens reporter hedder hjemmesidens bagmand Jacob, og han ønsker ikke sit efternavn offentliggjort, da han frygter, at nogen tror, formålet med siden er at formidle sex frem for dates. Men Værdipolitik.dk kan ved en simpel søgning hos DK-hostmaster afsløre, at domænet Auktionsdate.dk ejes af firmaet OnlineVision i Herning. I følge OnlineVisions egen hjemmeside, har firmaet dog kontor i Bording mellem Silkeborg og Herning.
-
DR Nyheder (23.5.2008): De lyssky forhold i prostitutionsmiljøet, som DR-dokumentaren “Prostitutionens Bagmænd” forleden satte fokus på, rejste krav om at gøre prostitution strafbart. Men det er en dårlig ide, mener et stort flertal af danskerne ifølge en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.
DR Nyheder (23.5.2008): Kvinder der er blevet hentet til Danmark for at sælge seksuelle ydelser, bør have opholdstilladelse, hvis de angiver deres bagmænd. Det mener 68 procent af danskerne i en måling foretaget af Capacent Epinion for DR.
DR Nyheder (23.5.2008): – Vi er glade for den opbakning, som undersøgelsen viser, at vi har i befolkningen. Sådan lyder det fra Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO), efter DR har fortalt, at to tredjedele af danskerne mener, at offentligt kontrollerede bordeller er en god idé.
- Danskerne: Prostitution skal ikke være strafbart, DR Nyheder, 23.5.2008
- Måling: Lad handlede kvinder blive i Danmark, DR Nyheder, 23.5.2008
- Sexarbejdere glæder sig over danskernes opbakning, DR Nyheder, 23.5.2008
-
DR1 Dokumentaren Prostitutionens bagmænd (sendt 19.5.2008 kl. 20 på DR1) afdækker, hvordan bagmænd udnytter udenlandske kvinder til sexhandel og hvordan myndighederne vender det blinde øje til.
DR Nyheder (18.5.2008): Midt i København vaskes penge, der er tjent ved ulovlig prostitution, hvide, og piger kan købes som sexslaver. Sexbranchens bagmænd kan drive deres ulovlige forretninger, selv om myndighederne udmærket kender dem.
DR Nyheder (19.5.2008): Ofre for kvindehandel skal hjælpes og bagmændene straffes. Det er der bred enighed om blandt politikerne i Folketinget oven på DR’s dokumentar “Prostitutionens Bagmænd”, der blev sendt mandag aften.
DR Nyheder (19.5.2008): Kriminelle bagmænd tvinger kvinder i prostitution og tjener millioner, men for at kunne holde sig skjult fra myndighederne har de brug for hjælp.
DR Nyheder (19.5.2008): Advokatbranchen indleder nu en undersøgelse af den advokat, der mandag aften ufrivilligt medvirkede i DRs udsendelse “Prostitutionens Bagmænd”.
Ritzau / JP / Politiken (19.5.2008): Handlede kvinder i Danmark skal hjælpes og bagmændene samt deres hjælpere straffes. Sådan lyder udmeldingen fra Venstres retsordfører Kim Andersen ovenpå DR’s dokumentarudsendelse om handlede kvinder.
Ritzau / JP (19.5.2008): Danmark kommer kun handel med kvinder til livs, hvis vi stopper med at behandle ofrene for kvindehandel som kriminelle og illegale indvandrere, siger SF’s ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge, og dumper dermed Regeringens storstilede handlingsplan mod trafficking fra 2007.
Ritzau / JP / Politiken (19.5.2008): DR’s dokumentarudsendelse om handlede kvinder og de bagmænd, der tjener penge på at udbyde kvinderne til sex, bør sende chokbølger gennem kvindernes kundekreds. Sådan lyder udmeldingen fra Anne Mau, sekretariatschef for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).
Ritzau / Politiken (19.5.2008): Danskerne bør forholde sig til, om vi vil tillade åbenlys udnyttelse af mennesker her i landet, mener socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der vil gøre op med holdningen til kvindehandel og prostitution.
Ritzau / Politiken (19.5.2008): Der skal slås hårdt ned på advokater og revisorer, der medvirker til rufferi, mener Dansk Folkeparti efter tv-afsløringer.
Nyhedsavisen (20.5.2008): Revisor Bo Sølje Jensen blev i aftes afsløret i DR-dokumentaren ‘Prostitutionens bagmænd.’ Nu har hans arbejdsplads besluttet at suspendere ham.
- Myndigheder ser gennem fingre med ulovlig sexhandel, DR Nyheder, 18.5.2008
- Debat om prostitution blusser op efter DR-program, DR Nyheder, 19.5.2008
- Sexbagmænd får hjælp af dansk advokat, DR Nyheder, 19.5.2008 (omtale hos JP, Politiken)
- Advokatråd undersøger lyssky advokat, DR Nyheder, 19.5.2008 (omtale hos Politiken)
- V: rufferiadvokater skal straffes, Ritzau / JP / Politiken, 19.5.2008
- SF: Regeringen svigter kvinder, Ritzau / JP, 19.5.2008
- Krisecentre vil straffe sexkunder, Ritzau / JP / Politiken, 19.5.2008
- S: Kulturkamp mod sexslaveri, Ritzau / Politiken, 19.5.2008
- DF vil øge straf til rufferi-advokater, Ritzau / Politiken, 19.5.2008
- Bordel-revisor suspenderet fra sit arbejde, Nyhedsavisen, 20.5.2008
Læs også:
- Paranoia af at leve undercover, DR Nyheder, 19.5.2008
-
Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts blev fra flere sider benyttet som anledning til på ny at sætte fokus på debatten om forbud mod sexkøb.
Sverige har kriminaliseret sexkøb, og om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex. Kvindeorganisationer frygter, at Danmark dermed bliver Nordens ‘Red Light District’:
- Danmark er magnet for prostituerede, Politiken, 4.3.2008
- Danmark kan blive Nordens bordel, Kristeligt Dagblad, 8.3.2008
Det er en af årsagerne til at 8. marts initiativet har lanceret kampagnen Tag Stilling Mand i tiden op til 8. marts. Organisationerne bag kampagnen mener at køb af sex bør forbydes i Danmark:
- Kronik: Forbyd sexkøb og kriminaliser kunderne, Jyllands-Posten, 2.1.2008
- Mandlige kändisser siger nej til købesex, Politiken, 27.2.2008
- Tidligere prostitueret: Forbud mod sexkøb er nødvendigt, Politiken, 7.3.2008
I Sexualpolitisk Forum er man ikke overraskende uenig. En del prostituerede og alfonser føler deres lukrative forretning truet og er gået til modangreb, blandt andet ved at lancere netstedet sexarbejde.dk:
- Sexarbejdere går til modangreb på Kvindesamfund, 180Grader, 5.3.2008
- Prostituerede kræver anerkendelse, Berlingske, 5.3.2008
- »Vi er ikke ofre. Vi er kvinder«, Berlingske, 6.3.2008
- Prostituerede raser over bedrevidende feminister, Nyhedavisen, 7.3.2008
- Prostitueret – stakkel eller selvstændig?, Jyllands-Posten, 8.3.2008
De prostituerede får delvist stætte at Institut for Menneskerettigheder, hvor Birgitte Kofod Olsen mener, at man bør »fastholde respekten for, at der jo også er noget, der hedder selvbestemmelsesret og retten til frit at vælge erhverv«:
- Prostitutions-debat overser rettigheder, Institut for Menneskerettigheder, 8.3.2008
- Institut for Menneskerettigheder forsvarer sexsalg, Politiken, 8.2.2008
Politiske reaktioner
Prostitution blev afkriminaliseret i 1999 (1998-99 – L 43) efter forslag fra regeringen Nyrup IV. Kun Dansk Folkeparti, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Fergo (V) og Christian Mejdahl (V) stemte imod.
Siden har prostitution har ikke for alvor været i fokus i Folketinget. Der har været noget fokus på:
- Organiseret udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution (fx. 2000-01 – B104 af SF og 2000-01 – B 110 af Kristeligt Folkeparti).
- Prostitution blandt børn og unge (fx. 2002-03 – B 145 af Socialdemokraterne)
- Social indsats overfor prostitution (fx. 2003-04 – B 55 af Kristendemokraterne)
- Sideeffekter ved postituion (fx. 2005-06 – B 137 af Enhedslisten)
Forbud mod køb af sex har været foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003 (2002-03 – L 132). Kun Kristeligt Folkeparti og 3 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (Jytte Andersen, Ritt Bjerregaard, og Mette Frederiksen) stemte for, mens SF ikke tog stilling.
Fortalerne for at forbude køb af sex findes især hos de Radikale og på venstrefløjen, men i følge en hurtig undersøgelse foretaget af Værdipolitik.dk, støtter ingen af disse partier forslaget. På den anden side af folketingssalen overvejer Dansk Folkeparti at støtte et forbud.
- København vil have sexlov, Metroxpress, 28.1.2008
- DF overvejer forbud mod købesex, Jyllands-Posten, 7.3.2008
Læs også
- Dansk Kvindesamfund: Prostitution er køb af et andet menneske – 180Grader: Hvorfor det?, 180Grader, 29.2.2008
- Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem, Politiken, 4.3.2008
- Leder: Sexkøb ikke o.k., Kristeligt Dagblad, 8.3.2008
(opdateres)
-
DR Nyheder (17.7.2007): Karin Riis Jørgensen, MEP (V), vil gøre det strafbart at være kunde hos en prostitueret, der er offer for menneskehandel. En lignende lovgivning findes i Finland.
SF’s ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, er uenig i forslaget fordi det efter hendes mening vil være en blåstempling af ‘almindelig’ prostitution.
-
Aftenposten (4.7.2007): Den norske regering vil kriminaliseret køb af sex fra år 2009.
Sagen skabte en del debat på Arbeiderpartiets landsmøde i april, hvor justitsminister Knut Storberget, som har ansvaret for loven, stemte imod forslaget.