-
Dagbladet, Norge (28.10.2010): »Dette er helt klart luksuriøst, jeg fortjener ikke at afsone min straf under sådanne forhold, jeg burde sidde i et fugtigt hul,« siger nordmanden Erling Havnå, der er dømt som bagmand for Norgeshistoriens største røveri.
Havnå afsoner sin traf i en af de nye enmandsceller i fængslet i Åna. Enmandscellerne har fladskærm, støjisolering, eget toilet og flisebelagt bad og skal erstatte firemandsceller.
Politikere og fagforeninger mener at fleremandscellerne har udgjort en fare for vold, overgreb, udbredelse af narkomisbrug, planlægning af kriminalitet, samt fungeret som forbryderskole.
Justitsminister Knut Storberget forsvarer de nye celler med, at de giver bedre rehabilitering og færre tilbagefald.
-
Dee fem somaliske pirater, som besætningen på det danske skib Absalon tog til fange i januar, er begejstrede for deres straf, skriver JP og Politiken.
Piraterne er havnet i et hollandsk fængsel, hvor der er god mad, mulighed for at spille fodbold og se fjernsyn, og hvor toilettet i øvrigt er fantastisk. Forholdene er så gode, at en af de somalisk pirater i følge sin advokat »elsker Holland«.
Den somaliske pirat, som har udtalt sig, kan komme i betragtning til opholdstilladelse efter udståelse af sin eventuelle straf, og piraten har tænkt sig at sende bud efter sin kone og børn så snart han er løsladt.
Forsvarsminister Søren Gade i følge JP: »Sagen fra Holland viser, at det ikke nødvendigvis afskrækker piraterne at afsone i vores del af verden. Det viser med al tydelighed, at det er bedre med en domstol og rettergang i f.eks. Kenya, hvis det skal virke præventivt,«
Kilder:
-
Forældre skal kunne hæfte for op til 5.000 kr hvis deres hjemmeboende børn under 18 år begår hærværk. Sådan lyder flertalsanbefalingen i en delbetænkning fra regeringens kommission vedrørende ungdomskomskriminalitet (også Ungdomskommissionen).
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) skriver i en kommentar til kommissionens anbefaling, at han lægger stor vægt på at »forældre tilskyndes til at påtage sig et aktivt ansvar for, at deres børn ikke begår kriminalitet som for eksempel deltagelse i hærværk«.
Forslaget skal nu i høring så der kan fremsættes lovforslag i løbet af efteråret.
Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, Eva Smith, påpeger dog at en sådan erstatning dækkes af familiens ansvarsforsikring, og dermed forsvinder den opdragende effekt. Men det kommer an på, omder er tale om en bøde eller et erstatningskrav, siger konsulent i Forsikringsoplysningen Christian Skødt: »Hvis det ender med at være udformet som en slags bøde, så dækker forsikringen ikke. Men hvis det er et objektivt erstatningsansvar, så er det rigtigt, at børn indtil 14 år er dækket af familiens ansvarsforsikring, selv om de har begået en forsætlig skade«
Kilder:
- Presseudtalelse om ungdomskommissionens delbetænkning om forældreansvar, pressemeddelelse, Justitsministeriet, 15.9.2008
- Forældre skal punge ud for hærværks-børn, Politiken, 15.9.2008
- Forældre skal bøde for børns hærværk, JP, 15.9.2008
- Forældre kan forsikre sig fra erstatning, Politiken, 16.9.2008
Læs også: - Presseudtalelse om ungdomskommissionens delbetænkning om forældreansvar, pressemeddelelse, Justitsministeriet, 15.9.2008