Værdipolitik.dk

Med kun syv dages høringsfrist føler landets fri-og privatskoler, at 150 års tradition for skolefrihed er ved at blive kørt helt over af undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), skriver DR Nyheder. I et nyt lovforslag vil regeringen gøre en del af tilskuddet til de frie skoler afhængigt af, at de optager flere tosprogede elever og desuden underviser de pågældende i bestemte fag.

I Dansk Friskoleforening er man dels oprørt over den korte høringsfrist, dels at der lægges op til et brud med dansk friskoletradition i og med at friskolerne pålægges samme tests som i Folkeskolen.

Begge regeringens potentielle støttepartier Liberal Alliance og Kristendemokraterne er skeptiske. Det samme gælder hos Socialdemokraterne og SF, hvor Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagge kritiserer, at forslaget er et opgør med den decentrale skolestruktur. Så sent som i september 2009 foreslog Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagges partifæller i Københavns Borgerrepræsentation, dog at straffe friskoler, der ikke optager børn med indvandrerbaggrund.

Kilder

• Friskoler i oprør mod regeringen, DR Nyheder, 7.4.2011

Links

• Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., Høringsportalen, 30.3.2011
• Lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven), Lovbekendtgørelse nr. 755 af 24/06/2010

Fakta

• Der afsættes en pulje på 20 mio kr årligt, som tages fra friskolernes tilskud.
• Puljen fordeles til styrkelse af undervisningen i kristendom, dansk sprog og dansk historie på de skoler, der dokumenterer en tilvækst af tosprogede elever. Friskolerne, der modtager det særlige tilskud, skal dog samtidig have mindre end 25 pct. af denne elevgruppe. Det vil sige at ‘etniske’ friskoler ikke kan få tilskud til styrkelsen af den pågældende undervisning.
• Lovforslaget blev sendt i høring den 30. marts med frist for høringssvar d. 6. april.
• Christine Antorini udtalte i februar 2011, at Socialdemokraterne vil »øge friskolernes sociale ansvar, for eksempel ved at indføre to takster: Lidt lavere takst for elever til den almene undervisning, og lidt højere takst til elever der har brug for specialundervisning, tosprogsundervisning med videre.« (Kristeligt Dagblad, 16.2.2011)

Læs også

• Lovforslag rammer især religiøse friskoler, Kristeligt Dagblad, 8.4.2011

Berlingske / JP (11.11.2010): Der mangler bare bryster i den nye film ‘Et liv i Danmark’ som efter planen skal vises til indvandringsprøven for alle udlændinge, der gerne vil hertil.Det mener udlændingeordfører, Peter Skaarup, fra Dansk Folkeparti. Topløse piger på en dansk badestrand kan nemlig være med til at vise det danske frisind og skræmme ekstremister væk, lyder begrundelsen.

Berlingske / Politiken (12.11.2010): Hos de Konservative er integrationsordfører ikke imponeret: »Jeg kan ikke tage det alvorligt,« siger en grinende Naser Khader, som er integrationsordfører for De Konservative – »Det er totalt naivt at tro, at man skræmmer islamister væk ved at vise et par bryster.«

Og hos Venstre bakker Karsten Lauritzen Naser Khader op. »Jeg ved ikke, om bare bryster er en speciel dansk værdi. Det er de ikke i min verden, selvom det da ville være meget rart.«

Et flertal (S, SF, Enh.) i Københavns Borgerrepræsentation vil straffe hovedstadens friskoller økonomisk, hvis de ikke optager børn med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske (4.9.2009).På Christiansborg er uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (Kons.) positiv overfor en forsøgsordning. Det afviser både Venstres undervisningsminister Bertel Haarder – der opfordrer de københavnske politikere til at »tale pænt« til friskolerne (Berlingske, 4.9.2009) – og uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der kalder afvisningen »hjerteblod« og advarer mod udhulning af hele princippet bag friskoleordningen (Kristeligt Dagblad, 4.9.2009). Også de Radikales Marianne Jelved, afviser et forsøg med henvisning til forældrenes grundlovssikrede ret til at lave frie skoler  (180Grader, 4.9.2009).

Hos Danmarks Privatskoleforening understreger formand Knud Ernst, at friskolerne tager socialt ansvar. Han finder det svært provokerende, at politikerne vil placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces på friskolerne (Berlingske, 4.9.2009).

Læs også:

• Friskoleprojekt er en fiasko, Berlingske, 4.9.2009

Venstres nyvalgte næstformand, Kristian Jensen, vil sætte fokus på det personlige ansvar, skriver Berlingske.

VK-regeringen har tidligere,  med svingende held, forsøgt at slå et slag for det personlige ansvar, så i Kristian Jensens sprogbrug bliver det »opgør med forbrugermentaliteten«.

Hovedbudskabet er, at når skatten sættes ned, er der også grænser for, hvad samfundet kan tage af beslutninger på borgernes vegne.

Kristian Jensen beklager, at diskussionen om det »personlige ansvar ofte ender i en diskussion om, hvorvidt det så betyder, at samfundet ikke skal tage sig af de svageste« og bedyrer samtidig, at når det gælder »grundværdier som sundhed, socialvæsen og uddannelse synes han ikke, at der skal laves nogle forandringer«

Citater:

Jeg tror på, at en af de ting, som vi skal gøre som borgerlig/liberal regering er at bremse den vækst, der er i, at det offentlige blander sig i mere og mere.

»En af de ting, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog et opgør med, er den forbugermentalitet, som også er kommet. Nemlig at når danskerne har betalt så høj en skat, som de nu har, så siger de, at de også har krav på at trække på det offentlige. Og så føler de ikke længere noget ansvar for, hvordan samfundet egentlig udvikler sig. De betaler deres skat, og derefter er det ikke deres ansvar, hvordan tingene udvikler sig.«

»Et andet eksempel er hvis der er nogle, der er ensomme, så er der en tendens til at sige, at det er ikke mit problem, det må det offentlige tage sig af. På den måde har vi lagt det personlige ansvar fra os.«

Kilder:

• »Danskerne er kloge nok til at træffe deres egne valg«, Berlingske, 21.5.2009
• V-kronprins: Ned med skatten – op med ansvaret, Berlingske, 21.5.2009

Læs også:

• S: Champagne-Danmark bør tage ansvar, Politiken, 22.5.2009

Supermarkederne øver selvcensur, når de fravælger julepynt med kristne motiver, mener Venstres politiske ordfører Inger Støjberg i følge Jyllands-Posten. Hos Dansk Supermarked afviser informationschef Erik Eisenberg påstanden: »Nogle af vores kunder er blevet stødt, fordi de har fået en opfattelse af, at vi pludselig har fjernet kristne symboler fra udsmykningen. Det er ikke sandt – linjen i vores udsmykning er den samme i dag som for 10 og 20 og 30 år siden,« siger han til JP.

En dansk kvinde har i England fået abort i 20. uge efter at hun fik afslag i både det regionale abortsamråd og Abortankenævnet, skriver Kristeligt Dagblad.

Julie F. Rask Larsen, der er 25 år og lægestuderende, ønskede sammen med hendes mand at få abort fordi en scanning viste at barnet manglede venstre underarm.

Julie F. Rask Larsen tog derpå til England for at få abort, efter at hun også fik afslag i Sverige. Forløbet var med Julie F. Rask Larsens egne ord »barsk«. Dels fordi hun i to uger skulle ignorere at barnet sparkede i maven, dels fordi aborten foregik over to dage, hvor barnet blev slået ihjel den ene dag og fjernet den anden dag under fuld narkose (af moderen)

Julie F. Rask Larsen føler sig svigtet at systemet i Danmark og mener at der er et hul i loven fordi man tilbyder en scanning i 20. uge, men ikke vil tillade abort, hvis der viser sig en misdannelse som en manglende underarm.

Professor i sundhedsret ved Københavns Universitet Mette Hartlev, giver kvinden delvist ret: »Der mangler en systematisk refleksion af, hvorfor man tilbyder fosterdiagnostik, og jeg kan godt forstå, at nogle kvinder forventer, at de har ret til en sen abort, når der nu er tilbud om misdannelsesscanning. Der er brug for, at politikerne forholder sig til, hvilke normer og værdier der skal ligge til grund. Abortloven er fra 1972 og havde jo slet ikke forudset den udvikling, der er kommet med fosterdiagnostik,« siger Mette Hartlev.

Selv mener Julie F. Rask Larsen at moderen selv bør kunne bestemme sit misdannede barns skæbne indtil 24. uge, hvor barnet er levedygtigt.

Men Julie F. Rask Larsen skal ikke regne med at få bifald fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), når hun til efteråret får foretræde for udvalget: »Vi lever i perfektionens højborg, og folk vil have det perfekte barn. Men jeg synes ikke, man skal have lov til en sen abort på grund af et mindre fysisk handicap. Vi har jo også en fantastisk teknologi i dag og gode proteser, og man kan sagtens få et godt liv med bare en arm,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Kilder:

• Afslag på abort i Danmark – fik den i England, Kristeligt Dagblad, 23.8.2008

Se også:

• Abortloven til debat, DR Update
• Dansk abortlov er forældet og krænkende, kronik af Julie F. Rask Larsen, Politiken, 25.8.2008
• Sen abort skaber voldsom debat, Kristeligt Dagblad, 25.8.2008
• Abortloven skal have et eftersyn, Kristeligt Dagblad, 26.8.2008
• Anmodning om foretræde for Folketingets sundhedsudvalg, 14.8.2008 (2007-08, 2. samling, SUU, bilag 505)
• Brev til Folketingets sundhedsudvalg (2007-08, 2. samling, SUU, bilag 494)

Berlingske (25.5.2008): Hver fjerde friskole har så dårlig økonomi, at de reelt kan komme i fare for at lukke. Det vurderer Dansk Friskoleforening. Bertel Haarder er ikke parat med hjælp.

Berlingske (25.5.2008): Midt i en økonomisk krise, får mange privatskoler nye udgifter. Ny lønaftale for lærerne kan gøre ondt værre.

Berlingske (25.5.2008): Selv om tallene i regnskabet tyder på økonomisk krise, ser de berørte friskoler lyst på fremtiden. Stor elevfremgang giver håb om bedre økonomi efter hårde år med store investeringer.

• Friskoler truet af tomme pengekasser, Berlingske, 25.5.2008
• Friskoler får større udgifter til løn, Berlingske, 25.5.2008
• Elevfremgang skal redde friskoler, Berlingske, 25.5.2008

Regeringen vil sætte fokus på det personlige ansvar og har til det formål arrangeret en konference, som blev afholdt mandag d. 19. maj, samt lanceret hjemmesiden mitansvar.dk. I forbindelse med lanceringen har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen givet et interview til Politiken.

Læs mere:

• Regeringen: De rige kræver for meget, Politiken, 17.5.2008 (lignende artikel hos TV2 og JP)
• R: Regeringen har skabt “mig selv A/S”, JP, 18.5.2008
• Tvetunget snak om ansvar, leder i Ugebrevet A4, 19.5.2008
• Liberalisterne: Regeringen taler udenom i ansvarsdebat, 180Grader, 19.5.2008

Ritzau / JP (18.5.2008): Er Danmark et flerkulturelt samfund? Det spørgsmål splitter regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti. Støttepartiet vil have vejledning trukket tilbage.

Ritzau / DR Nyheder (18.5.2008): Det er svært at benægte, at Danmark er et flerkulturelt samfund. Derfor har jeg godkendt den pågældende formulering, og den har jeg ikke tænkt mig at ændre, siger Bertel Haarder.

Ritzau / JP (18.5.2008): Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, er uenig med undervisningsminister Bertel Haarder (V), når ministeren konstaterer, at Danmark er flerkulturelt.

Fakta:

Kursisterne lever i et demokratisk, flerkulturelt samfund med forskellige livsholdninger, og samtidig præsenteres de dagligt for anderledes måder at anskue tilværelsen på – religiøst, politisk, materielt.

Kursisterne skal kunne redegøre for forskellige livsopfattelser, og hvorledes religiøse og politiske grundholdninger har medvirket til at definere livsholdninger i historisk tid og i nutiden.

Fra undervisningsvejledningen til til kultur- og samfundsfaggruppen – HF.

Læs også:

• DF: Fejlkonklusion i skolemateriale, pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti, 18.8.2008
• Undervisningsvejledning til kultur- og samfundsfaggruppen – HF, Undervisningsministeriet, april 2008.
• Khader: Danmark er flerkulturelt, Ritzau / Kristeligt Dagblad, 23.5.2008

(opdateret 23.5.2008)

»Hvis det danske Folketing ligesom i diktaturer begynder at lovgive for den enkeltes sindelag, så brister både Luthers og Grundtvigs forudsætninger,« skrev integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i en kronik i Politiken d. 14.5.2008. Værdipolitik.dk samler op på kronikkens pointer og linker til artikler om sagen.

I kronikken pointerer Birthe Rønn Hornbech (BRH) »at i det sekund, man fra lovgivers side bevæger sig ind i et forbud ved lov, har man også stillet sig selv på den opgave, at man må være i stand til at forudse enhver tænkelig situation, hvor religiøs og ikke-religiøs påklædning, religiøs udførelse og religiøs tro kommer på tale, og være i stand til at lovgive om det.«

BRH opstiller to eksempler:

• Det, personalevejledningen fra Domstolsstyrelsen nemlig alene konstaterer, er, at lovgivningen i dag ikke generelt forbyder tørklæde hos kvindelige dommere eller domsmænd. Mændene menes der ikke rigtig noget om, og dermed vil et tørklædeforbud kun kunne dæmme op for muslimsk ekstremisme, der udøves af kvinder.
• Der siges heller ikke noget om, hvorvidt kvinder eller mænd, der har fået kemoterapi, og som alligevel ønsker at arbejde uden hår, må bære en eller anden form for hovedbeklædning.

Når der gives efter for kravet om lovgivning, vil kravet om flere forbud nemlig omgående lyde højere. BRH spørger, hvor grænsen går. Næste skridt kunne være:

• Tørklædet forbydes for anklagere.
• Tørklædet forbydes for forsvarere. Hvordan kan man være tryg ved at have en kvinde med tørklæde som beskikket forsvarer?
• For ligestillingens skyld udvides problemstillingen udvides til også at omfatte mænd; »i det mindste muslimske mænd, der måtte søge ind til domstolene, skal rage skægget af. Er skægget måske ikke et muslimsk symbol?«
• Hvad med en jødiske kalot?
• Hvordan skal vi agere over for en højkirkelig præst med flip, der måske møder som bisidder?
• Hvad med et kors i en kæde om halsen på en kvindelig dommer eller en diskret KFUM-nål i reverset hos en mandlig dommer?
• Og hvis først der skrides til lovgivning om tørklæder for dommere, hvordan kan man så undgå, at der også stilles krav om, at der skal lovgives for alle mulige andre professioner?
• Skal reglerne gælde for juridiske dommere, skal de vel også gælde domsmænd. Man kan ikke forlange, at almindelige mennesker, der møder i byretterne, skal kunne se forskel på domsmænd og juridiske dommere.

BRH bemærker samtidig, at en ansættelse som dommer er resultat af en lang udvælgelsesproces, hvoraf juridisk embedseksamen kun er begyndelsen. Under dette forløb må en muslimsk kvinde acceptere at svare på kritiske spørgsmål der vedrører hendes syn på skellet mellem de to regimenter.

Birthe Rønn Hornbech er kendt for at turde gå imod strømmen. Da Folketinget behandlede Tvind-loven, stemte hun i modsætning til det store folketingsflertal imod. Senere kendte Højesteret Tvind-loven for grundlovsstridig.

Om Birthe Rønn Hornbech

• Rønn Hornbech – den danske jernlady, JP, 23.11.2007

Artikler

• Birthe Rønn gør oprør mod tørklæde-forbud, Dansk-Politik.dk, 14.5.2008
• Birthe Rønn: Politikerne skal holde sig fra tørklædesag, Politiken, 14.5.2008
• Rønn Hornbech: Brug for en mellemregning, Berlingske, 14.5.2008
• Kritikken vælter ned over Birthe Rønn, DR Nyheder, 14.5.2008
• Rønn undsiges af kredsformand, Berlingske, 14.5.2008
• Rønn må ultimativt makke ret eller gå af, Berlingske, 14.5.2008
• DF: Fogh må sætte Rønn på plads, Politiken, 14.5.2008
• Konservative vil kunne lovgive om tørklæder, Kristeligt Dagblad,
• Regeringen griber ind mod tørklæder, JP, 14.5.2008
• Dommere ryster på hovedet af tørklædelov, Politiken, 14.5.2008
• Biskopper krtiserer forbud mod tørklæder, Politiken, 15.5.2008
• Fogh var enig med Rønn Hornbech … sidste år, Dansk-Politik.dk, 15.5.2008
• Belgisk ekspert: Danmark skiller sig ud, JP, 15.5.2008
• Ekspert: Svært at lave lov mod tørklæder, Politiken, 15.5.2008

Meninger

• Hans Engell: Politisk selvmord af Birthe Rønn, DR Nyheder, 14.5.2008
• Pittelkow: Birthe Rønn går selv, JP, 14.5.2008
• Rønn søger sit martyrium, Jarlcordua.dk, 14.5.2008
• Integrationsministeren trænger til briller…eller pension, khader.dk, 14.5.2008
• En kronik, Politiken, 14.5.2008
• Og hvad så med anklagerne?, Politiken, 15.5.2008

(opdateres)