Værdipolitik.dk

Det har længe været kendt, at piger er bedre til at lære sprog end drenge. Ny forskning har fundet årsagen: Piger, der løser en sproglig opgave havde større aktivitet i de dele af hjernen, som specifikt har med sprog at gøre, og som afkoder information på en abstrakt måde. Drenge havde stor aktivitet i hjerneregioner, der hænger sammen med visuelle og auditive funktioner, afhængigt af, hvordan ordene blev præsenteret for dem under øvelsen.

Studiet byggede på hjernescanninger af 31 piger og 31 drenge i alderen 9 – 15 år.

Kilder:

• Girl Talk: Are Women Really Better at Language?, Scientific American, 5.3.2008
• Pigers hjerner er bedre til sprog, Politiken, 29.3.2008 (omtale af artiklen i Scientific American)

Telegraph (26.3.2008) / Kristeligt Dagblad (25.3.2008): Hvis Englands kirker ikke får vendt den historiske tilbagegang, vil der i løbet af ti år være flere muslimer i landets moskéer end kristne i kirkerne, viser nye tal.

Pave Benedikt XVI vil rehabilitere Martin Luther, skriver Times Online (6.3.2008). Paven vil senere på året argumentere for, at Luther ikke ønskede at splitte kirken, men blot gjorde op med korruption.

Læs også:

• That Martin Luther? He wasn’t so bad, says Pope, Times Online, 6.3.2008
• Paven: – Martin Luther var en ålreit fyr, DagenMagazinet, 7.3.2008

Aftonbladet (2.6.2007) / Sveriges Radio (13.6.2007): En svensk mand er blevet idømt fængselsstraf for at tvinge sin sambo til abort.

Parret var begge 26 år og boede sammen. Kvinden blev gravid og manden forsøgte at overtale sin kæreste til at få abort. Da kæresten nægtede, lagde manden han en dag tre tabletter af lægemidlet Cytotec i kærestens mad – og uden hendes viden. Kvinden fik meget ondt, og fik diarré og blødninger. Senere fortrød manden og indrømmede overfor kæresten.

Lægemidlet fik manden fat i, ved overfor sin læge at lyve sig til mavesmerter.

Læs også:

• Sweden Court Sentences Man to Prison for Forcing Girlfriend to Have Abortion, LifeNews.com, 26.2.2008

Den norske organisation Human Rights Service (HRS) fik torsdag i forrige uge fjernet flere sager fra sin hjemmeside, skriver flere medier. Det var internetleverandøren Imbera, der af frygt for aktioner og sabotage mod deres servere, egenhændigt fjernede tre sager fra organisationens netsider. I følge HRS drejede det sig om to sider, der var illustreret med Kurt Westergaards karikatur af Muhammed med bombe i turbanen og en side, der var illustreret med svenskeren Lars Vilks akvarel ‘rondellhund’.

»Driftsleverandøren overkørte redaktionen. De gik ind, redigerede vores sider og slettede karikaturene af Muhammed«, siger informationsansvarlig Hege Storhaug i Human Right Service.

Og det har Imbera i følge Jon Bing, professor i retsinformatik ved Universitetet i Oslo, lov til. E-handelsloven giver nemlig serverleverandører pligt til at vurdere indholdet på sidene de styrer.

Den norske abortmodstander og menneskerettighedsaktivist Ludvig Nessa oplevede i 2005, at firmaet Domeneshop uden varsel nedlagde hans webhotel med begrundelsen at han var uønsket fordi han kunne betegnes som religiøs ekstremist.

Censuren af Human Rights Service afslører principielle problemer for norske medier. Flere dagblade og norsk TV2 har nemlig deres netsider på eksterne servere.

Kilder:

• IT-folk kan sensurere pressen, NRK Nyheter, 21.2.2008
• - Frykten tar helt overhånd, DagenMagazinet, 21.2.2008

Muslimske venner inspirerer etnisk norske 14- og 15-årige unge til at konvertere til islam, skriver VG (18.2.2008). Forstanderen for Det Islamske Forbund, Basim Ghozlan, mener at tendensen skyldes den øgede mediefokus på islam.

Lederen af den norske organisation Kristent Arbeid Blant Arabere (KABA), Paul Johansen er i følge DagenMagazinet (18.2.2008) ikke overrasket tendensen. Han mener at den kristne kulturs tilbagegang har forårsaget, at unge på mange måder er et »let bytte«. Desuden er det let at konvertere til islam; vejen fra fascination til fuld indlemmelse er kort.

Religionshistoriker Kari Vogt, anslår at godt og vel tusind etnisk norske har konverteret til islam. I 2005 vurderede Kristeligt Dagblad (16.8.2005), at ca. 5000 etniske danskere havde konverteret til islam.

Den 22. januar markeres en skelsættende begivenhed i amerikansk abortpolitik. Menneske­rettig­heds­organisationer vil benytte den årlige National Sanctity of Human Life dag, som Reagan indstiftede i 1984, til at sætte fokus på højesterets betydning forud for præsidentvalget, mens abort-tilhængere vil fejre 35-års dagen for domsafsigelsen i retssagen Roe v. Wade uden at kæde det sammen med Reagans mærkedag.

Norma L. McCorvey (“Jane Roe”) – en kvinde bosiddende i Texas – sagsøgte i 1970 staten Texas (repræsenteret ved Henry Wade). McCorvey hævdede at være gravid som følge af voldtægt og krævede på den baggrund adgang til at få en abort. Den føderale distriktsdomstol gav McCorvey ret og baserede sin afgørelse på det niende tillæg til USA’s forfatning. Sagen blev appelleret og endte i 1971 i USA’s højesteret, hvor der på grund af dommerudskiftninger først blev afsagt dom d. 22. januar 1973.

I domsafsigelsen tog flertallet af dommerne udgangspunkt i, at det fjortende tillæg til forfatningen sikrede privatlivets fred. Og da dommerne fandt, at vidnerne ikke kunne blive enige om, hvornår livet begynder, fastslog de at privatlivets fred indebar retten til at få en abort.

Højesteret havde dermed – selv om det 14. tillæg til USA’s forfatning intet nævner om hverken privatliv eller abort – med ét slag gjort abort til en fundamental rettighed sikret af forfatningen.

Ifølge dommen er fri abort tilladt de første tre måneder af graviditeten og de amerikanske stater kan ikke begrænse adgangen til abort i 3. til 6. måned med mindre de kan begrunde begrænsningerne i moderens helbred [1] . Staterne kan dog – med mindre graviditeten bringer moderens liv eller ’helbred’ i fare – forbyde eller begrænse adgangen til abort fra det tidspunkt, hvor barnet kan overleve udenfor livmoderen. Men i en efterfølende højesteretssag – Doe v. Bolton – definerede retten ’helbred’ så bredt, at en kvinde i praksis kan få en abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, så længe barnet ikke er levedygtigt.

Dommen berørte lovgivningen i alle 50 stater og har lige siden været genstand for en intens juridisk og politisk kamp mellem menneskeretsaktivister og abort-tilhængere. Fortaler for en forfatningsændring (som den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee [2]) har ikke og får sandsynligvis ikke held med deres ærinde. Til gengæld er afgørelsen med delvis succes udfordret i småbidder af stater, der har indført mindre begrænsninger i adgangen til abort. En del af succesen her skyldes givetvis at højesteret har ændret sammensætning. I USA udpeges højesteretsdommerne på livstid af præsidenten med Senatets godkendelse. Nye udnævnelser har været genstand for mange kontroverser og mange af dommerne er oppe i årene. Det kommende præsidentvalg får derfor stor betydning for amerikansk abortpolitik 25-50 år frem. Samtlige demokratiske kandidater støtter Roe v. Wade og er dermed tilhængere af fri abort som en forfatningssikret rettighed, mens alle republikanske kandidater – uanset deres syn på abort – er imod denne form for juridisk aktivisme.

Indefor de seneste år har nåde Norma McCorvey (‘Roe’) og Sandra Cano (‘Doe’) fortrudt deres medvirken og forsøgt at få deres sager genoptaget. Dette krav er blevet afvist. Andre sager kan dog medvirke til at USA’s højesteret revurderer dommen fra 1973. Men en omstødelse betyder ikke at abort pludselig bliver kriminaliseret i USA. Det er nemlig op til staterne at beslutte.

Noter:
[1] http://www.ppscm.org/roeimpact12-06.pdf
[2] http://www.mikehuckabee.com/?FuseAction=Issues.View&Issue_id=11

CNN (24.12.2007): Den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee er kommet under beskydning for at sammenblande religion og politik. Huckabees brøde er at han i en tv-reklame ønskede amerikanerne en glædelig jul:

Her fra Værdipolitik.dk skal der også lyde en glædelig jul til alle vores læsere!

Ingen julegudstjeneste og ingen julesalmer. Og sandsynligvis heller ingen nisser. Sådan bliver julen på skolen i Bräkne-Hoby i Blekinge, skriver Blekinge Läns Tidning (4.12.2007).

»Skolen skal være ikke-konfessionel, ikke tage stilling til en bestemt religion. Og eftersom skolens undervisning – i dette tilfælde juleafslutningen – er obligatorisk, skal den ikke udelukke nogen på grund af religion eller etnisk tilhørsforhold,« siger skoleinspektør Peter Norlin.

Den svenske tradition med Lucia-optog kan dog godt gå an, selv om Lucia var en kristen martyr fra Syrakus: »Vi har øvet længe på optoget, og det er en 40-årig tradition på skolen,« siger inspektøren.

Han begrunder beslutningen med at en juleafslutning som den traditionelt har været afholdt, ikke går an i henhold til den svenske skolestyrelses krav. Hos Skolverket undsiger man dog den udlægning.

»En skoleafslutning skal være udformet så alle elever – uanset religion – kan deltage uden at få sin tro krænket eller blive udsat for påvirkning fra en bestemt trosretning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er umuligt at have en afslutningshøjtid i en kristen kirke. Meget beror på skoleledelsens hensigt,« siger Maria Lilja, jurist i Skolverket, til Blekinge Läns Tidning (4.12.2007).

Børn skal kunne have tre værger. Det mener formanden for det svenske Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheder (RFSL), Sören Juvas, i følge netstedet Allt om Barn (28.11.2007).

Sören Juvas begrunder forslaget med, at det er umuligt for bøssepar at adoptere fra udlandet. Når det gælder homoadoptioner i Sverige, drejer det sig næsten altid om adoption af nærtstående, hvor den lesbiske partner til barnets mor adopterer.

»Der er altid en biologisk mor, der som regel tager aktiv del i forældreskabet, og et barn kan ikke have tre værger [vårdnadshavare, red] i Sverige og det mener vi er en fejl. Dels med tanke på barnets tryghed og dels med tanke på at det skaber en masse praktiske problemer,« siger Sören Juvas.