• Kritik af svensk abort-liberalisering

    Laila Dåvøy, norsk kristdemokratisk stortingsmedlem og tidligere minister, kritiserer nu Sveriges nye lov om at give udenlandske kvinder fri adgang til abort. Det skriver den norske avis Vårt Land.

    Dåvøy kritiserer det svenske forslag fordi den svenske grænse for selvbestemt abort er 18 uger. Dermed vil norske kvinder kunne tage til Sverige og få fjernet barnet.

    Også fra danske kristdemokrater lyder der kritik af Göran Hägglunds forslag. Kristendemokaternes næstformand Tove F. Buch skriver i et svar til den svenske organisation Ja till Livet at »gennemføre abort utan prövning må anses for at være imod det kristendemokratiske menneskesyn, at retten til livet er en grundlæggende menneskeret, der gælder for alt menneskeliv fra befrugtning til naturlig død.«

    I følge Vårt Land ønsker den danske socialdemokratiske EU-parlamentariker, Britta Thomsen, at indføre fri abort som en menneskeret i en ny EU-traktat.

    Samtidig citerer Svenska Dagbladet professor i europæisk ret, Ulf Bernitz, for at det svenske Socialministerium fortolker EU-reglerne forkert. Ulf Bernitz betegner det som »fuldstændigt barokt« at skulle kræve adgang for ydelser, som er ulovlige i andre lande.

    Læs også:
    Professor i statsrätt sågar socialministerns abortlag (svensk)

    Opdateret 16.2.2007

    Published on februar 15, 2007 · Filed under: nyheder, Udland; Tagged as: , , , ,
    No Comments

Comments are closed.