Værdipolitik.dk

Telegraph (26.3.2008) / Kristeligt Dagblad (25.3.2008): Hvis Englands kirker ikke får vendt den historiske tilbagegang, vil der i løbet af ti år være flere muslimer i landets moskéer end kristne i kirkerne, viser nye tal.

Naser Khader (NA) mener at Det Islamiske Trossamfund skal fratages de privilegier, der følger med status som godkendt trossamfund i Danmark.

Baggrunden er at Trossamfundets imam Mostafa Chendid, har offentligt tilkendegivet, at han ser den indflydelsesrige islamiske prædikant Yusuf al-Qaradawi som sin åndelige inspirator.

Yusuf al-Qaradawi

• har indrejseforbud i bl.a. Storbritannien og USA pga. opfordringer til terrorhandlinger.
• var med til at optrappe Muhammed-krisen i 2006, ligesom ham i februar 2008 endnu engang opfordrede til boykot af danske varer.

Naser Khaders begrundelse er, »at lederne af Islamisk Trossamfund støtter en ekstremist som al-Qaradawi, der har opfordret til boykot af danske varer, og at deres talsmand Kasem Ahmad har tætte forbindelser til Hizb ut-Tahrir giver grund til at genoverveje principperne for, hvordan et trossamfund bliver godkendt. Jeg vil ikke forbyde trossamfund, men hvorfor skal den danske stat støtte trossamfund, der læner sig op ad ekstreme ideologier, som opfordrer til vold.«

Naser Khader har stillet to spørgsmål til ministeren i forbindelse (S 841 – 2007-08, 2. samling og S 842 – 2007-08, 2. samling) med sit forslag. Justitsminister Lene Espersen (Kons) vil ikke udtale sig, før spørgsmålene er besvaret.

Retsgrundlag

I følge grundlovens §67 har borgerne »ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Uafhængigt af dette kan religiøse foreninger endvidere blive godkendt som trossamfund. Kriterierne for en godkendelse er fastlagt i forarbejderne til ægteskabsloven. Justitsministeriet har siden 23. november 2007 stået for godkendelsen af trossamfund. Udvalget består bl.a. en jurist, en teolog og en professor i religion. Godkendte trossamfund opnår en række fordele:

• Trossamfundets forkyndere får ret til opholdstilladelse
• Bidrag til trossamfundet kan trækkes fra i skat. Religiøse foreninger kan – i lighed med en række foreninger, stiftelser og fonde – også godkendes til dette gennem ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.
• Trossamfundet opnår en række skattemæssige fordele.
• Godkendte trossamfund har ret til at foretage vielser og ret til at anlægge egen begravelsesplads.

Politiske reaktioner

Henrik Dam Kristensen (integrationsordfører, S) og Tom Behnke (retsordfører, Kons) mener at trossamfundets godkendelse skal vurderes igen.

Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF) ser ingen grund til et eftersyn af Islamisk Trossamfund. »I så fald burde mange trossamfund med bizarre tendenser undersøges. Bizarre elementer findes også inden for folkekirken,« mener hun.

Ny Alliance og Dansk Folkeparti er parate til at fjerne den officielle anerkendelse og skatteprivilegiet for foreningen.

Læs også:

• Khader vil straffe trossamfund, Jyllands-Posten, 5.3.2008
• Pres mod trossamfunds anerkendelse, Jyllands-Posten, 6.3.2008
• Pia K. enig med Khader om trossamfund, Politiken, 6.3.2008
• Flertal vil undersøge Det Islamiske Trossamfund, Politiken, 6.3.2008
• Trossamfund risikerer at miste godkendelse, Kristeligt Dagblad, 6.3.2008
• K vil undersøge Islamisk Trossamfund, DR Nyheder, 6.3.2008
• Udvalg savner kontrol af trossamfund, Kristeligt Dagblad, 7.3.2008

Muslimske venner inspirerer etnisk norske 14- og 15-årige unge til at konvertere til islam, skriver VG (18.2.2008). Forstanderen for Det Islamske Forbund, Basim Ghozlan, mener at tendensen skyldes den øgede mediefokus på islam.

Lederen af den norske organisation Kristent Arbeid Blant Arabere (KABA), Paul Johansen er i følge DagenMagazinet (18.2.2008) ikke overrasket tendensen. Han mener at den kristne kulturs tilbagegang har forårsaget, at unge på mange måder er et »let bytte«. Desuden er det let at konvertere til islam; vejen fra fascination til fuld indlemmelse er kort.

Religionshistoriker Kari Vogt, anslår at godt og vel tusind etnisk norske har konverteret til islam. I 2005 vurderede Kristeligt Dagblad (16.8.2005), at ca. 5000 etniske danskere havde konverteret til islam.

Kristeligt Dagblad (14.9.2007): Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, vil have Undervisningsministeriet til at undersøge, hvem der står bag bogen Skabelsens Atlas.

Skabelsens Atlas rummer antidarwinistisk propaganda og Martin Henriksen er især bekymret over at dens tyrkiske forfatter, Harun Yahya, giver Darwin og darwinismen ansvaret for, at der findes terrorisme i verden.

Kristeligt Dagblad (13.6.2007): En ny international alliance af filosoffer, videnskabsfolk og humanister har med islamiske fundamentalisme som murbrækker, iværksat en offensiv for at befri verden for religionernes indflydelse.

Berlingske (23.5.2007): Flerkoneri i indvandrermiljøerne er langt fra unormalt.

Jyllands-Posten (23.5.2007): Imam Abdul Wahid Pedersen betegner flerkoneri som okay, og sammenligner det med at en dansk mand har en elskerinde.

Jyllands-Posten (23.5.2007): Pia Kjærsgaard (DF) betegner flerkoneri som ‘ekstremt kvindeundertrykkende’.

Jyllands-Posten (23.5.2007): Henriette Kjær (Kons): Abdul Wahid Pedersen skal på genopdragelsesrejse i den danske straffelov.

Politiken (23.5.2007) : Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid vil ikke tage entydigt afstand fra flerkoneri.

Kristeligt Dagblad / DR Nyheder (16.5.2007): »Demokrati må komme først, fordi demokrati er meget inkluderende. Demokrati tolerer og accepterer mangfoldighed. Mens kultur og religion har det med at være ekskluderende«, siger Naser Khader, som dermed er snublende nær ved at sætte kristendom og demokrati op som modsætninger.

I følge artiklen fremgår det endvidere at Ny Alliance vil:

• Afskaffe kristendomsfaget i Folkeskolen
• Afskaffe personregistrering i Folkekirkens regi
• På længere sigt gøre op med Folkekirkens fortrinsstilling

Politiken (8.5.2007): Medlem af Etisk Råd, Kit Louise Strand, foreslår at omskæring af drengebørn forbydes.

Kristeligt Dagblads leder (27.4.2007): En kristen fundamentalist havde ikke fået samme medvind hos Enhedslisten, og derfor er opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid et udtryk for dobbeltstandarder hos venstrefløjspartiet.

Politiken (23.4.2007) har interviewet Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med den aktuelle tørklædesag (debatten, der udspringer af Søren Krarups sammenligning mellem muslimske tørklæder og hagekors):

»Jeg bryder mig ikke om det tørklæde, og jeg håber, at flere unge piger vil lægge det fra sig. …«…

Men hvad er det helt præcist, du ikke kan lide ved det?

»Jeg synes, det sætter skel mellem mennesker, og at det markerer skel mellem mænd og kvinder, som jeg ikke bryder mig. Jeg vil kæmpe for et samfund, hvor vi alle er lige, og hvor vi alle har de samme muligheder«.

Så det symboliserer en eller anden form for diskriminering?

»Jeg synes, det sætter skel mellem mænd og kvinder, som jeg ikke bryder mig om«

…

Hvad med 12-årige piger med bare maver?

»Det er noget andet. Personligt bryder jeg mig heller ikke om det, men det er noget andet, fordi en burka eller et tørklæde er et stærkt religiøst symbol. Men igen – det handler om debat, og jeg vil egentlig sige, at hvis jeg skal rangordne det, så er det med at give hånd langt værre, for det handler dybest set om, hvordan vi sammen med hinanden som mennesker«.

…

Bliver det respektløst, når man ikke vil give hånd til hinanden?

»Når jeg har mødt mænd fra den arabiske verden og arabisk kultur, som ikke har ønsket at give hånd til mig, så har jeg oplevet det som stærkt provokerende«.

Provokerende, men ikke respektløst?

»For mig er det respektløst, at man ikke vil give hånd til hinanden«.